TV 2-ikon stopper i Presselogens bestyrelse

FARVEL: TV 2's politiske ansigt gennem mange år, Kaare R. Skou, går på pension efter næste valg og har som konsekvens forladt posten som kasserer for Folketingets Presseloge.
Christian Juhl Mølgaard
Fakta

Folketingets Presseloge har i folketingsåret 2010/11 157 journalister med privilegeret adgang (mod 165 sidste år) samt 19 fra partiernes presseafdelinger.

Årsregnskabet viser indtægter på 217 tkr. med et budgetteret underskud på 35 tkr. Formuen er 30/9 2010 592 tkr.


Kilde: Presselogens generalforsamlkng

Kaare R. Skou (62) har aftalt med TV 2, at han stopper på stationens Christiansborg-redaktion med udgangen af den måned, hvor næste folketingsvalg afholdes.

Derfor valgte han i dag at trække sig som kasserer i Folketingets Presseloge, som holdt den årlige generalforsamling. Skou har været medlem af bestyrelsen for Folketingets Presseloge siden 1992.

Kaare R. Skou har været politisk redaktør på TV 2 siden 1989. Han har direkte skrevet ind i sin kontrakt med TV 2, at hans arbejdssted er Christiansborg. Som ny kasserer valgte generalforsamlingen Jesper Balslev, Ritzaus Bureau.

Der var genvalg til formanden Henning Olsson, DR og til bestyrelsesmedlemmerne Christine Cordsen, Jyllands-Posten som næstformand og Rasmus Nielsen, Altinget.dk, der overlader posten som sikkerhedsrepræsentant til Anne Vig, TV 2, der er ny i bestyrelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Olsson

Fhv. politisk redaktør, DR, fhv. formand, Folketingets Presseloge
mesterlære (Vestkysten 1969)

Kaare R. Skou

Forfatter, foredragsholder, fhv. politisk redaktør, TV 2 1989-2011
journalist (DJH 1975)

0:000:00