Tyrkiet til EU: Genoptag tiltrædelsesforhandlinger

Det glæder mig at læse, at vores anmodning i debatten på Altinget til det internationale samfund om humanitær bistand til flygtninge er blevet delt, og der var endda nogle henvisninger til mit lands indsats, især overfor de godt 2,2 millioner syrere, som vi er vært for i Tyrkiet.

Beskyttelse af mennesker i nød er et moralsk og juridisk ansvar, men det er ikke holdbart at blive ved med at modtage nye flygtninge og yde humanitær hjælp. For hvor længe kan man forvente, at Tyrkiet og andre lande påtager sig dette ansvar? Mens vi hjælper med de umiddelbare behov hos de mennesker, der flygter fra vold, må vi gøre noget ved de underliggende årsager til problemet.

Det kræver lederskab, beslutsomhed og ansvarlig koordinering. Så længe den vedvarende krise udgør en trussel, for at endnu flere millioner syrere vil flygte fra deres land og lede efter tilflugtssteder i andre lande, vil det føre til yderligere optrapning af konflikten i Syrien, i Mellemøsten og i sidste ende i hele verden. Det internationale samfund må og kan ikke vente længere på en løsning.

I denne artikel vil jeg gerne forklare Tyrkiets vision og politikker omkring en løsning på krisen i Syrien. Jeg mener, at Tyrkiets synspunkter må granskes nøje, fordi vi har en århundredlang erfaring og kendskab til nærområdet. Og desuden er mit land det primære destinationsland for syriske flygtninge, medlem af NATO og forhandler om at blive medlem af EU.

Beskyttelse af grænser
Tyrkiet har lige siden krisens begyndelse støttet og tilskyndet til de internationale bestræbelser på at forhandle sig frem til en politisk løsning, der vil kunne leve op til det syriske folks berettigede forventninger.

Det er af afgørende betydning, at de fælles grunde til disse bestræbelser bør være beskyttelse af territorial integritet, en multikulturel, sekulær og demokratisk samfundsstruktur samt forhindring af sekteriske og splittende politikker. Enhver politisk proces i Syrien bør fokusere på etablering af en overgangsregering i henhold til Geneva Communiqué fra 2012.

Mens vi opfylder de umiddelbare behov hos de mennesker, der flygter fra vold, må vi gøre noget ved de underliggende årsager til problemet.

Mehmet Dönmez
Ambassadør, Tyrkiets ambassade i Danmark

Og for at opnå en reel overgang må vi fastsætte fuldstændigt klare mål og datoer for den proces. Vi skal være sikre på, at styringen og myndigheden overtages af et overgangsråd, og at Assad vil blive udskiftet tidligt i denne proces.

Jeg vil gerne pointere, at ligegyldigt hvilken løsning der kommer, så må syrerne kunne tilslutte sig den, for at den kan være levedygtig. Ellers kan der ikke genindføres fred og stabilitet i landet.

Her vil jeg gerne nævne, at bekæmpelsen af Daesh' terrorisme er et vigtigt led i bestræbelserne på at opnå fred og stabilitet i Syrien. Tyrkiet har, i modsætning til visse ubegrundede påstande, udpeget Daesh/ISIS til at være en terrororganisation siden 2005, først under dets tidligere navne og senere under dets nye navn Den Islamiske Stat Irak og Levanten (ISIL) i 2013.

Tyrkiet har været offer for terrorisme fra Daesh. Tre personer tilknyttet Daesh, som forsøgte at rejse igennem det tyrkiske territorium, angreb vores sikkerhedspersonale i marts 2014. Personalet og deres familier på vores generalkonsul i Mosul blev holdt som gidsler i over tre måneder i sommeren 2014.

I juli 2015 angreb en selvmordsbomber fra Daesh byen Suruç, hvor 33 blev dræbt og 104 blev såret. Senest udførte to selvmordsbomber et angreb i Ankara den 10. oktober, hvilket resulterede i, at 102 mennesker døde og over 400 blev såret.

Etablering af "sikre zoner"
Tyrkiet, der ligger i allerforreste linje for truslen fra Daesh, har truffet direkte foranstaltninger og sikkerhedshensyn på alle planer til bekæmpelse af terrorisme. Mit land har aktivt deltaget i den internationale koalition imod Daesh. Vi har åbnet vores luftbaser, så den internationale koalition kan benytte dem.

Vi har fra og med den 28. juli foretaget flyoperationer sammen med den internationale koalition mod elementer fra Daesh i det nordlige Syrien. Vi er også ved at øge vores bilaterale samarbejde med USA til bekæmpelse af Daesh og andre terrororganisationer.

Sidst, men ikke mindst har Tyrkiet fremsat forslag til etablering af "sikre zoner" i det nordlige Syrien som det primære skridt i retning af at løse det vedvarende flygtningeproblem. Et sikkert og stabilt område er nødvendigt, så de civiles daglige liv gradvist kan blive normaliseret.

Et sådant område vil skabe mulighed for, at flygtningene frivilligt vender tilbage og giver dem, der stadig er på flugt i Syrien, et tilflugtssted. Så snart det nordlige Syrien er fri for Daesh, og regionens sikkerhed er sikret, vil dette give den moderate opposition mulighed for at oprette de daglige offentlige tjenesteydelser.

At skabe sikre områder ville være en del af en helhedsstrategi, som er nødvendig for at skabe stabilitet i Syrien. Det nye og styrkede tryk på de europæiske grænser retfærdiggør vores krav om en helhedsstrategi.

Nyt liv i EU-forhandlingerne
Dette fører mig til emnet om samarbejdet mellem Tyrkiet og EU i flygtningespørgsmålet. EU's ledere og repræsentanter for EU's institutioner understreger, at en fornuftig og effektiv løsning på problemet kræver et samarbejde med Tyrkiet.

En fair deling af den finansielle byrde fra EU og dets medlemsstater vil naturligvis være meget påskønnet. Men et effektivt samarbejde mellem Tyrkiet og EU omkring migrationsspørgsmålet indebærer en vis grad af gensidig tillid. Desværre er tiltrædelsesprocessen i øjeblikket gået i stå på grund af uberettigede indsigelser fra nogle af medlemslandene.

I den tyrkiske offentlige opinion skaber dette endvidere en desillusion med hensyn til EU's og dets medlemslandes imødekommenhed over for Tyrkiets medlemsskab. Nyt liv i tiltrædelsesforhandlingerne vil være en drivkraft til at bringe Tyrkiet tættere på EU, hvilket ville kunne bane vejen for et tættere samarbejde på mange områder, herunder krisen i Syrien.

*Redaktionen modtog debatindlægget fra Mehmet Dönmez d. 13/11.