Tyrkiet tvivler på EU-medlemskab

UDVIDELSE: Tyrkiet vil ikke ende med EU-medlemskab, men i stedet med en ordning som den norske, forudser tyrkisk minister. En god ting, hvis det er udtryk for ny realisme, mener DF. Tyrkisk melding overrasker Radikale.
Den tyrkiske europaminister Egemen Bagis tvivler på, at Tyrkiet bliver optaget i EU.
Den tyrkiske europaminister Egemen Bagis tvivler på, at Tyrkiet bliver optaget i EU.
Morten Øyen
Det er tvivlsomt, om Tyrkiet nogensinde bliver fuldgyldigt medlem af EU. I stedet er det mere nærliggende, at det ender med en "norsk" model.

Det var ifølge britiske The Telegraph meldingen fra den tyrkiske Europaminister og tyrkiske chefforhandler om EU-medlemsskab Egemen Bagis, da han deltog ved en konference om EU i Ukraine i sidste uge.

"På langt sigt tror jeg, Tyrkiet vil ende lige som Norge. Vi vil være på europæisk niveau, meget tæt forbundet, men ikke som medlem," sagde Egemen Bagis og tilføjede ifølge The Telegraph, at hans forudsigelse ikke vil ændre sig, medmindre der sker en ændring i holdningerne mod Tyrkiet hos europæerne.

DF håber på "ny realisme"
Tyrkiet indledte optagelsesforhandlinger tilbage i 2005, men siden har det været sparsomt med fremskridt. Den tyrkiske chefforhandlers melding bliver derfor modtaget med glæde fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som håber, det er udtryk for en begyndende "ny realisme" omkring EU's forhold til Tyrkiet.

"Jeg tror, det er fuldstændig rigtigt, at Tyrkiet ikke bliver medlem af EU på noget tidspunkt. Og jo før det anerkendes, des bedre vil det sådan set være. Tyrkiet adskiller sig fra EU på alt for mange områder, og under premierminister Erdogan har landet bevæget sig i den helt forkerte retning," siger Morten Messerschmidt.

Fakta
Københavnskriterier

Efter et møde i Det Europæiske Råd i København i 1993 opstod begrebet københavnskriterierne. Begrebet anvendes om en række politiske og økonomiske betingelser, som ansøgerlande skal opfylde for at blive medlem af EU.

Kort opridset kan københavnskriterierne opdeles i tre betingelser, som skal opfyldes, før et land kan blive medlem af EU:

Det politiske kriterium
Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.

Det økonomiske kriterium
Landet skal have en fungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU.
 
Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire"
Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab, herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union.


Kilde: EU-Oplysningen

Han mener, det kan skubbe Tyrkiet længere væk fra EU, hvis man fastholder ambitionen om, at Tyrkiet skal optaget i unionen.

"Så længe man forhandler optagelse i EU, så skal man gå og presse en masse standarder og krav ned over Tyrkiet, som de ikke kommer til at leve op til. Derfor vil det være bedre at droppe optagelsesforhandlingerne og i stedet fokusere mere på handel og andre områder, hvor vi faktisk kan blive enige," siger Morten Messerchmidt.

Tyrkiet ligger jo i mellem Asien og Europa, og spørger du mig personligt, så er det der, den naturlige ydergrænse for Europa går.

Camilla Hersom (R)
EU-ordfører

R: Klart mål nødvendigt
Den nye tyrkiske melding undrer Radikales EU-ordfører, Camilla Hersom. Hun ser helst, at Tyrkiet opretholder ambitionen om et fuldt medlemskab af EU.

"Meldingen overrasker mig egentlig, fordi jeg tror, man fremmer sagen bedst ved at have EU-medlemskabet som mål, selvom det nok fortsat har lange udsigter, før vi når dertil," siger Camilla Hersom.

Hun noterer sig, at den tyrkiske chefforhandlinger siger, at det stadig er Tyrkiets langsigtede mål at bliver fuldt medlem.

"Men det er da klart, at de forventninger, man opstiller, betyder rigtig meget. Jeg tror, at der i politik altid er behov for et pres for at nå det, man gerne vil. Især når noget er svært. Så derfor vil min opfordring da være, at alle gode kræfter samles om at fastholde, at endemålet er egentlig medlemskab og ikke en anden version," siger Camilla Hersom.

Vil bidrage til EU
De tyrkiske vækstrater er langt højere end de er i EU for tiden. Derfor er der ingen tvivl om, at når Tyrkiet lever op til optagelseskriterierne, vil landet kunne være en gevinst for det europæiske samarbejde, mener Radikale.

"Og så er det klart, at når Tyrkiet er et stort muslimsk land, så vil det tilføje en mangfoldighed til Europa. Tyrkiet ligger jo også i mellem Asien og Europa, og spørger du mig personligt, så er det der, den naturlige ydergrænse for Europa går," siger Camilla Hersom.

Vil en "norsk model" være et fremskridt?

"At være tilknyttet EU som Norge er, er bedre end ingenting. Det er klart, for det giver adgang til det indre marked. Men bagsiden af den norske model er, at de ikke har nogen indflydelse på de standarder, som de skal følge. Og der vil det være min anbefaling til et hvert land at gå efter en fuldt integreret model. For det er noget helt grundlæggende, at man skal have indflydelse på de regler, som påvirker en," siger Camilla Hersom.

Dokumentation

Tyrkiets ansøgningsproces 

Tyrkiet ansøgte om EU-medlemskab den 14. april 1987 og blev i 1999 anerkendt som kandidatland på Det Europæiske Råds møde i Helsinki. Der blev dog ikke indledt optagelsesforhandlinger med landet, da Kommisionen og Rådet vurderede, at Tyrkiet ikke levede op til det politiske Københavnskriterium.

Tre år senere, på topmødet i København i 2002, besluttede EU's stats- og regeringschefer at give Tyrkiet "en dato for en dato". Det vil sige, at det blev besluttet, at Det Europæiske Råd på topmødet i december 2004 skulle tage stilling til, om Tyrkiet opfyldte Københavnskriterierne, således, at forhandlingerne om medlemskab af EU kan påbegyndes.

I december 2004 besluttede Det Europæiske Råd, at EU kunne indlede optagelsesforhandlinger den 3. oktober 2005. Beslutningen blev bl.a. truffet på baggrund af en rapport fra Kommissionen, der blev offentliggjort den 6. oktober 2004.

Kilde: EU-Oplysningen 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Camilla Hersom

Vicedirektør, Danske Regioner, bestyrelsesleder, Kvinfo
m.phil. i European Studies (Cambridge Uni. 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00