Tysk EU-sag puster til debat om mindsteløn

ANKLAGE: EU-Kommissionen langer ud efter Tysklands regler for mindstelønninger til udenlandske chauffører. Det kan få principiel betydning for EU's regulering af arbejdsmarkedet, vurderer forsker. Transportminister Magnus Heunicke (S) følger sagen.

Tysklands krav om mindstelønninger til lastbilchauffører rammer ned i en betændt debat om balancen mellem hensynet til EU's indre marked og medlemslandenes mulighed for at værne mod løndumping.<br>
Tysklands krav om mindstelønninger til lastbilchauffører rammer ned i en betændt debat om balancen mellem hensynet til EU's indre marked og medlemslandenes mulighed for at værne mod løndumping.
Foto: Colourbox
Michael HjøllundLise-Lotte Skjoldan

En ny EU-sag, der anfægter Tysklands regulering af transportområdet, puster til en betændt debat om balancen mellem fri bevægelighed og beskyttelse af arbejdstager-rettigheder i Unionen.

I Tyskland stiller man krav, om at alle chauffører, der kører på den tyske autobahn, får en lovfastsat mindsteløn på 8,5 euro i timen.

Kravet, der blev introduceret ved årsskiftet, har fået flere østeuropæiske lande til at kritisere Tyskland for konkurrenceforvridning. Også i Danmark har initiativet fået hårde ord med på vejen fra dele af transporterhvervet, der beskylder ordningen for at vælte bureaukrati ned over danske virksomheder, hvis chauffører kører ture gennem Tyskland.

Nu får kritikerne støtte fra EU-Kommissionen, der tirsdag åbnede en formel sag mod Tyskland for brud på EU's fælles spilleregler.

Anvendelsen af de tyske mindsteløns-regler "på alle transport-operationer, der berører tysk territorium" er at gå for langt, lyder kritikken fra Kommissionen.

Principiel sag
Selvom EU-sagen kun handler om transporterhvervet, og EU-Kommissionen fokuserer sin kritik på enkelte elementer af den tyske model for mindstelønninger, rejser sagen et principielt spørgsmål om EU's forhold til de enkelte landes regulering af arbejdsmarkedet.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet.

Han påpeger, at det står meget klart formuleret i EU's fælles regler for udstationeret arbejdskraft, at mindsteløn er et nationalt anliggende.

”Ikke desto mindre har EU-domstolen flere gange været inde og fortolke, hvordan man definerer begrebet mindsteløn. Derfor har de her sager en principiel betydning, for de prikker til spørgsmålet om, i hvor høj grad EU kan gå ind og blande sig i noget, som i udgangspunktet er et nationalt spørgsmål,” siger Jens Arnholtz, der forsker i EU's indflydelse på medlemslandenes arbejdsmarkedspolitik.

Minister: Sympati for Tyskland
I den danske regering følger transportminister Magnus Heunicke (S) den tyske sag tæt. 

I et skriftligt svar til Altinget udtrykker han "stor sympati" for Tysklands situation.

"Det bliver nu op til EU-Domstolen at vurdere lovligheden af den tyske ordning. Men jeg er helt grundlæggende af den opfattelse, at det er mere end rimeligt at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for en trængt transportbranche," siger ministeren.

Om to uger afholder EU-Kommissionen en stor konference i Bruxelles, hvor forholdene i EU's transportindustri er på dagsordenen. Her skal blandt andre Magnus Heunicke deltage.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00