Udkast til ny pesticid-aftale vil begrænse roundup på markerne

PESTICIDER: Landmændene skal ikke længere kunne sprøjte fødevarer med roundup kort før høst, fremgår det af udkast til aftale om en ny pesticidstrategi. DF glæder sig.

Hjalte T. H. Kragesteen

Landmanden skal ikke længere have lov til at sprøjte en række udvalgte afgrøder med roundup kort før høst.

Det fremgår af et udkast til en ny pesticidaftale, som Folketingets partier forhandler ivrigt om i disse dage.

”Der indføres et forbud mod sprøjtning med glyphosat før høst af konsumafgrøder,” lyder det i udkastet fra 18. april, som Altinget er i besiddelse af.

Glyphosat er aktivstoffet i det kendte sprøjtemiddel roundup. Det fremgår af udkastet, at forbuddet handler om at imødekomme bekymringer fra forbrugerne, og at forbuddet vil omfatte konsumærter, maltbyg, havregryn og brødkorn såsom rug, hvede, byg og spelt.

Det er et forslag, der lyder vældig fint, men det hjælper bare ikke grundvandet.

Carl-Emil Larsen
Direktør, Danva

Dansk Folkepartis fødevareordfører, Lise Bech, forhandler på vegne af partiet. Hun håber, at forbuddet bliver en del af den endelige aftale.

”Det er noget, som vi får rigtig mange mails om fra borgerne, så det mener jeg, at vi skal tage alvorligt. Jeg er rigtig tilfreds med, at det ser ud til at komme med i aftalen,” siger hun og fortsætter:

”Der har indimellem kørt historier om, at tyskerne ikke vil have vores korn. Så derfor synes jeg, at det er vigtigt.”

Danva: Det hjælper ikke grundvandet
Men hos Danva, der repræsenterer danske vandselskaber, er der ikke meget begejstring at spore. Direktør Carl-Emil Larsen mener nemlig, at et forbud bør gælde for alle afgrøder, hvis det skal batte noget.

”Det er et forslag, der lyder vældig fint, men det hjælper bare ikke grundvandet. Det er som om, at man ikke anerkender, at vand også er en fødevare,” siger han og fortsætter:









0:000:00