Ugens embedsmand: Kim Bove har brugt mange år af karrieren i fortrolige rum med topledelser og politiske spidser

Kim Bove er tidligere særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen og Alex Vanopslagh. I dag er han kommunikationsdirektør i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvor han trækker på sine erfaringer fra de fortrolige rum, der omgiver topledelser og toppolitikere. 

Kim Bove peger på, at hastigheden for embedsværket er skruet gevaldigt i vejret. Han har tidligere været særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen i hans tid som beskæftigelsesminister samt pressechef i Erhvervsministeriet. 
Kim Bove peger på, at hastigheden for embedsværket er skruet gevaldigt i vejret. Han har tidligere været særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen i hans tid som beskæftigelsesminister samt pressechef i Erhvervsministeriet. Foto: Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Sebastian Vidkjær Stone

Hvordan er det at arbejde et sted som Danmarks Eksport- og Investeringsfond?

Jeg har i mit arbejdsliv søgt at være der, hvor jeg synes, at jeg kan være med til at gøre en forskel. Det synes jeg i høj grad Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) opfylder.

Når vi skal beskrive EIFO i én sætning siger vi, at ”vi gør Danmark rigere og verden grønnere.” Og at blive rigere handler om alt det, som gør en forskel: Job, vækst, diversitet, flere startups, mere eksport og at bidrage til en grøn og bæredygtig omstilling af hele samfundet.

Blå bog

Kim Bove (f. 1967 i København)

Karriere: 

  • 2021 - nu: Kommunikationsdirektør, Danmarks Eksport- og Investeringsfond 
  • 2020 - 2021: Særlig rådgiver, kommunikationschef, Liberal Alliance 
  • 2019 - 2020: Kommunikationsdirektør, Unicef Danmark
  • 2019 - 2019: Kommunikationsrådgiver, Bove Kommunikation 
  • 2016 - 2019: Særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesministeriet 
  • 2015 - 2016: Pressechef, Erhvervsministeriet 
  • 2012 - 2015: Pressechef, Landbrug & Fødevarer
  • 2009 - 2011: Souschef, Berlingske Business 
  • 2001 - 2009: Nyhedschef, Børsen 
  • 2000 - 2001: Pressekoordinator, Dansk Industri
  • 1997 - 2000: Journalist, Danmarks Radio 
  • 1992 - 1997: Journalist, BT

Uddannelse: 

  • Journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 1992)

Kilde: 

Læg dertil EIFOs opgave med genopbygning af Ukraine. Som kommunikationsdirektør er det svært at ønske sig en større tallerken at plukke fra.

Som kommunikationsdirektør er jeg tæt på topledelsen. Og på samme måde, som når du arbejder for en minister eller partileder, så betyder det, at du ofte er med inde i et fortroligt rum. Jeg synes, at jeg har god gavn af at have haft den rolle flere steder.

Jeg tager også med som erfaring, at hvis du vil præsentere et problem, så skal du også helst komme med en løsning.

Selvom EIFO har egen bestyrelse, så er vi jo stadig ejet af staten og har vores egen lov, hvor politikerne har udstukket retningen. Så et nogenlunde politisk gehør er absolut også et plus at have med.

Jeg trækker bevidst eller ubevidst flere gange om dagen på min erfaring og viden fra de mange forskellige jobs, jeg har haft.

Det er bare nemmere at forudse hvordan journalister tænker og agerer, hvis man har siddet i et redaktionslokale i mange år, som jeg har gjort på blandt andet Børsen og Berlingske.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00