Ulla Tørnæs: Medier svigter Afrika og Latinamerika

OPLYSNING: FN's verdensmål og forholdene i verden får for lidt opmærksomhed i danske medier. Sådan lyder det fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der undrer sig over antallet af korrespondenter i Afrika. 

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) var for nylig på besøg i Niger, hvor Care har projekter i landsbyen Hamdalaye, der skal hjælpe kvinder. Vidste du det? Nej, formentlig ikke ...
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) var for nylig på besøg i Niger, hvor Care har projekter i landsbyen Hamdalaye, der skal hjælpe kvinder. Vidste du det? Nej, formentlig ikke ...Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Kasper Frandsen

Danske medier burde i højere grad få øjnene mere op for FN’s verdensmål, danske indsatser i udlandet og forholdene ude i verden.

Sådan lyder det fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Hun undrer sig blandt andet over mediernes prioritering af udsendte korrespondenter og påpeger, at Afrika og Latinamerika er stort set korrespondent-løse.

”DR har ganske vist en Afrika-korrespondent, men med base i København. Det er ikke optimalt i forhold til en kontinuerlig dækning af udviklingen på kontinentet,” siger hun.

I dag bor der godt 1,2 milliarder mennesker på det afrikanske kontinent, tallet stiger til 2,4 milliarder mennesker i 2050 ifølge FN-fremskrivninger. Det kræver vores fulde opmærksomhed. Også mediernes.

Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister

Især årsagerne og løsninger på migrationsudfordringer burde have mere opmærksomhed.

”Det er jo noget, der i den grad vedrører os alle. I dag bor der godt 1,2 milliarder mennesker på det afrikanske kontinent, tallet stiger til 2,4 milliarder mennesker i 2050 ifølge FN-fremskrivninger. Det kræver vores fulde opmærksomhed. Også mediernes,” lyder det fra ministeren.

Politisk enighed om kritik
Danskernes opbakning til udviklingsbistanden er ifølge Wilke, der har lavet undersøgelsen for Udenrigsministeriet, faldet fra 76 procent i 2010 til 60 procent i 2016.

Og kun 12 procent af danskerne kender ifølge samme måling til FN’s 17 verdensmål, der blev vedtaget af alle verdensledere i september 2015.

Ulla Tørnæs’ vurdering af danske mediers dækning deles af Mogens Jensen, kulturordfører og tidligere udviklingsminister for Socialdemokratiet.

”Der bliver brugt meget få ressourcer i medierne på formidling af udviklingspolitiske spørgsmål og situationen i de allerfattigste lande. Der burde ellers være en større journalistisk interesse for det, fordi FN’s verdensmål berører alle lande og befolkninger,” siger han.

Også Alternativet og Konservative er enige i kritikken af medierne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00