V: Færre unge skal vælge hf

Hf er og bliver ikke en rendyrket ungdomsuddannelse, og derfor går det ikke, at knap tre ud af fire elever er under 20 år. 

Det mener Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, som lægger op til ændringer af uddannelsen, når gymnasieuddannelserne senere på året skal igennem et større serviceeftersyn.

“Hf var oprindeligt tænkt som et forberedelseskursus til voksne, der havde været ude på arbejdsmarkedet, og som gerne vil have studiekompetencer til at kunne læse videre. Men den er efterhånden blevet en decideret ungdomsuddannelse, og det er et stort problem,” siger V-ordføreren og fortsætter:

“Hf skal ikke lukkes. Men vi skal sørge for, at den bliver den uddannelse, som den oprindelig var tiltænkt.”

Hf’en har ikke den samme bredde som de andre gymnasiale ungdomsuddannelser, og derfor kan man ikke ligestille den med eksempelvis det almene gymnasium.

Peter Juel Jensen (V)
Undervisningsordfører

Voldsom elev-stigning på hf
Hf er en toårig gymnasial ungdomsuddannelse, som er målrettet folk, der ikke kommer direkte fra grundskolens 9. klasse. Enten fordi de har været væk fra uddannelsesystemet i nogle år, eller fordi de har taget en 10. klasse.

Siden begyndelsen af 00’erne er elevtallet på hf steget voldsomt, viser tal fra Undervisningsministeriets statistikbank, UNI-C. Hvor elevtilgangen var på 5.479 elever i 2002, var det tal steget til  9.400 i 2013.

Det svarer til en stigning på næsten 72 procent.

I samme periode steg den samlede tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser med blot 42 procent.

Fra 39.268 elever i 2002 til 56.038 i 2013. 

Hf mangler bredde
Ifølge ministeriets tal er næsten tre ud af fire elever på hf under 20 år, og det skal der ifølge Venstre laves om på.

“Hf’en har ikke den samme bredde som de andre gymnasiale ungdomsuddannelser, og derfor kan man ikke ligestille den med eksempelvis det almene gymnasium. Man får ikke den samme brede faglighed her, da man ikke får de rette fag-niveauer, man skal bruge for at kunne læse videre,” siger Peter Juel Jensen.

“Hf’en skal være for de personer, der ved, hvad de vil med deres liv.”

Man kunne også omvendt gøre hf’en bredere, så de unge netop får de kompetencer, de skal bruge fremadrettet?

“Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Det er et indspil til forhandlingerne, og så må vi se, hvad vi når frem til i fællesskab. Men jeg er sikker på, at de andre partier kan se, at vi har nogle udfordringer i forhold til hf’en.”

Borgerlig opbakning
Hos de borgerlige gymnasieforligspartier er man enig med Venstre i, at hf’en skal ændres markant. 

I forsommeren udtalte Konservatives ungdomsuddannelsesordfører, Lene Espersen, til Altinget : uddannelse, at hf er blevet den lette vej til en studenterhue.

“Jeg er bange for, at mange unge vælger hf, fordi det på papiret virker nemt, og ikke fordi uddannelsen vil gavne deres fremtidsmuligheder,” sagde hun dengang.

Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, mente, at hf var blevet “en skraldespand for de unge, som har fået at vide, at de ikke er gode nok til at gå på det almene gymnasium”.

Ser man på karaktererne, er hf den af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser, der har flest elever med dårlige karakterer fra grundskolen.

Ifølge Undervisningsministeriet har godt hver fjerde hf-elev i dag et karaktergennemsnit i dansk og matematik på under 4.

Derfor er hf også være den uddannelse, der vil blive hårdest ramt, hvis Venstre får gennemtrumfet sit krav om, at alle elever fremover skal have et karaktergennemsnit på 4 for at komme ind på gymnasiet.

V overvejer aldersgrænse
Det er Peter Juel Jensen helt indforstået med.

“Det er vigtigt at sikre, at de unge har de rigtige forudsætninger, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Og hf’en er ikke et mål i sig selv, men derimod et middel til at kunne læse videre,” siger han.

Venstre-ordføreren er heller ikke afvisende over for at indføre en aldersgrænse til hf, så færre unge kommer ind.

“Men hf’en skal have en rimelig geografisk spredning, for man skal gerne kunne læse den både i Hjørring og på Bornholm. Det er dog ikke alle steder i landet, at man kan samle rene voksen-klasser, og derfor vil økonomien simpelthen ikke kunne hænge sammen, hvis vi sætter en rigid aldersgrænse. Så det skal i givet fald gøres på en meget intelligent måde, så vi kan sikre den spredning,” siger han.

S: Unge skal kunne vælge hf
Socialdemokraternes ungdomsuddannelsesordfører, Ane Halsboe Jørgensen, ønsker ikke at udtalte sig om hf’s fremtid på nuværende tidspunkt. 

Hun har dog tidligere udtalt til Altinget : uddannelse, at mange unge har haft stor glæde af hf, og den mulighed skal de også have fremover.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod.

Hun har dog tidligere meldt ud, at hun er klar til at tage diskussionen om hf's rolle i uddannelsessystemet.

DEA: Negativ udvikling skal bremses
Hos tænketanken DEA er politisk chef Jannik Schack Linnemann helt bevidst om, at hf ikke fungerer optimalt i dag. 

Både i forhold til elevernes faglige niveau og i forhold til antallet af elever, som efterfølgende begynder på en videregående uddannelse.

Ifølge tal fra tænketanken vælger 57 procent af hf-studenterne at læse videre, når de har fået deres lyseblå studenterhuer. Ser man derimod på stx-studenterne, er det 74 procent, som læser videre. 20 procent af de hf-studenter, der tager en videregående uddannelse, falder efterfølgende fra. For stx-studenter det blot 14 procent, der falder fra.

Men om hf skal gøres til en ren voksenuddannelse, har DEA ikke taget stilling til endnu. Jannik Schack Linnemann understreger, at hf hjælper mange unge, som ikke går den lige vej igennem ungdomsuddannelsessystemet. Og sammenlignet med de øvrige ungdomsuddannelser er hf eksempelvis bedst til at flytte drengene fagligt i forhold til pigerne.

“Vi bliver bare nødt til at bremse den negative kvalitets-udvikling, som hf er inde i. Det holder ikke, hvis vi begynder at få A- og B-ungdomsuddannelser, for det kommer også til at smitte af på de videregående uddannelser,” siger han. 

Positivt med fag-linjer
Jannik Schack Linnemann mener, det er positivt, at nogle hf’er har udviklet faglige linjer, der retter sig mod professionsuddannelser som sygeplejerske, pædagog og politibetjent. 

“Det er noget, hf skal arbejde endnu mere med for at fastholde sin eksistensberettigelse,” siger han.

Derudover understreger han, at det vil ramme voksenuniversitetscentrene (VUC), hvis man begynder at skære i hf. 70 procent af centrenes aktiviteter består i dag af hf, forklarer Jannik Schack Linnemann.

“VUC har en vigtig samfundsopgave i at løfte de socialt svage unge, som ikke kan skrive, læse eller regne. De vil blive ramt hårdt, hvis man skærer i hf, så det er lidt af et puslespil, det her,” siger han.