Venstre: Vi står i en exceptionel situation

INTERVIEW: Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, ønsker europæisk samarbejde om flygtninge, uden at Danmark overdrager suverænitet til Bruxelles. Læs hans bud på, hvordan flygtningekrisen skal håndteres.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kasper Kaasgaard

Altinget spørger i en interview-serie Folketingets udlændinge- og integrationsordførere, hvad Danmark skal gøre i den aktuelle flygtningesituation.

Her er det Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

Hvad skal vi gøre ved flygtningesituationen?

”Vi hjælper selvfølgelig dem, der kommer til de danske grænser, uagtet om de er her for at søge asyl eller for at søge videre mod Sverige. Eller dem, der får afslag på asyl, fordi de ikke er berettigede. Så vil vi tage godt imod dem, ind til de skal hjemsendes.

Vi gik til valg på, at vi ville prøve at lette presset på kommunerne, og det vil vi fortsat arbejde på.

Marcus Knuth (V)
Udlændingeordfører

Problemet er så stort, at vi skal arbejde sammen i en europæisk ramme for at finde en løsning. Når vi siger europæisk ramme, mener vi ikke, at vi skal overdrage suverænitet til Bruxelles, således at de skal overtage og styre vores asylpolitik. Vi mener, at vi kan indgå i et produktivt og konstruktiv samarbejde med de andre EU-lande.

Vi skal blandt andet se på, hvordan vi sikrer Europas ydre grænser. Internt i Danmark vil vi ikke fremstå som et af de mest attraktive lande at søge asyl i i Europa.”

Bør Danmark tage del i en fælles europæisk kvotefordeling af flygtninge?

”Det vigtigste er, at det er en beslutning, vi selv tager. Hvad vi vil vælge at deltage i, kan jeg ikke sige, før jeg har set planen.”

Hvad skal der ske med de mennesker, som ikke ønsker asyl og vil videre til eksempelvis Sverige?

”Vores statsminister har meldt ud, at han vil tage en dialog med den svenske regering om, hvorvidt de vil modtage dem. Der er forskellige mekanismer for, hvordan det kan lade sig gøre.

Hvis nogle af dem, der er kommet hertil, har familie i Sverige, kan deres svenske familie anmode om familiesammenføring. Det afhænger af den enkelte sag, så det er svært at sige.”

Hvor mange flygtninge skal Danmark tage?

”Vi har igen og igen sagt, at det er svært at sætte tal på. Vi ved bare, at vores kommuner er meget pressede. Vi ser også, at det er en exceptionel situation, vi har i Europa.

Vi gik til valg på, at vi ville prøve at lette presset på kommunerne, og det vil vi fortsat arbejde på. Samtidig med at Danmark altid vil være et land, der tager værdigt og anstændigt imod dem, der kommer til vores land, uagtet om de så bliver sendt hjem eller får mulighed for at søge asyl.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marcus Knuth

Kandidat til Europa-Parlamentet (K), fhv. MF (K)
ba.oecon. (Uni. of Virginia 2002), MBA (Uni. of Navarra 2007), MPA (Harvard Uni. 2013)

0:000:00