Vækstforum er arbejdsgivernes forlængede arm, og det er utidigt at opfordre politikerne til at gribe ind i løndannelsen. Sådan lyder bedømmelsen af Vækstforums endelige anbefalinger fra formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen. En af Vækstforums ti anbefalinger til politikerne lyder nemlig, at der er "behov for en afdæmpet lønudvikling", hvilket i Thorkild E. Jensens bog er lig med at opfordre politikerne til at gribe ind i løndannelsen.

"Vi har ellers den fordeling, at det er arbejdsmarkedets parter, som tager sig af løn- og arbejdsforhold i Danmark. Og arbejdsgiverne og vi har normalt haft en fælles opfattelse af, at politikerne skal holde nallerne væk," siger han.

"Anbefalingerne er alt for nuancerede. De er kun udtryk for virksomhedsledernes interesser," lyder vurderingen af anbefalingen.

Statistik i den
Metalformandens frygt er, at politikerne tager opfordringen om at blande sig i løndannelsen til sig, og at "der går statistik i den", sådan at det ikke er de lokale forhold, som tages i betragtning, når der forhandles løn lokalt.

"Det er ikke den måde, vi forhandler løn på ude på den enkelte arbejdsplads. Det vil jo slet ikke kunne fungere, netop fordi det er på den enkelte arbejdsplads, det foregår," siger han.

"Alt, som har at gøre med lønforhold, er altså et overenskomstanliggende. Vi har decentraliseret det helt ud på den enkelte arbejdsplads. Og der vurderer man i hvert enkelt tilfælde ordrebeholdningen, beskæftigelsen og produktivitetsniveauet og aftaler lønnen ud fra det," siger Thorkild E. Jensen og peger på, at lønforhandlingerne sidste år mange steder ikke førte til lønstigninger.

"Lønforhandlingerne giver et billede af, at vores medlemmer godt forstår, hvordan situationen er på virksomhederne," siger han.

Stor forskel på erhvervene
Thorkild E. Jensen anerkender ikke præmissen om, at løndannelsen skal blandes ind i finanspolitikken, og at der derfor kan formuleres en generel politik for, hvilken retning, at løndannelsen skal gå i. For det er ifølge ham ikke alle brancher, det går dårligt i.

"Vores lønforhandlingssystem er sådan, at der kun kommer lønstigninger, hvis der er råd til det. Vækstforum laver en sammenligning med Tyskland og siger, at danskerne skulle have fået betydeligt mere i løn end tyskerne de sidste ti år. Men den slags statistik giver ikke et billede af al industri, for i de ikke-konkurrenceudsatte erhverv som for eksempel autobranchen kan det godt være, der er plads til lønstigninger," siger Thorkild E. Jensen.

Men den opfattelse deler Jørn Neergaard Larsen, formand for Dansk Arbejdsgiverforening, ikke.

"Der er ingen brancher, hvor der er råd til store lønstigninger, og lønnen i alle sektorer skal holdes på et lavere niveau. Løndannelsen i de forskellige erhverv hænger sammen som ærtehalm, og det er vores tankegang, at de konkurrenceudsatte erhverv sætter standarden for lønniveauet, og tankegangen er, at de øvrige erhverv ikke overstiger det," siger han og understreger, at overenskomstforhandlingerne er et oplagt sted til den kontrol.

Politikerne kan gøre noget
Jørn Neergaard Larsen understreger, at han er en stor tilhænger af det danske lønforhandlingssystem, og at han på ingen måde opfordrer politikerne til at gribe ind i det. Men de samlede lønomkostninger er blevet alt for store i Danmark sammenlignet med andre lande, forklarer han.

"Det er en uhyggeligt realitet, og det er ikke lande som Kina, Indien og Brasilien, men Tyskland og Sverige, som har lavere lønomkostninger," siger han.

Langt størstedelen af løndannelsen påvirkes af en lang række faktorer, som mængden af kvalifikationer til rådighed, lovfaste arbejdsomkostninger, indkomstskattetrykket osv., forklarer han, og derfor er der visse dele af løndannelsen, som politikerne skal være opmærksomme på.

"De skal først og fremmest sikre, at der er den fornødne arbejdsstyrke til rådighed, og at flere skal arbejde mere. Det påvirker løndannelsen, fordi lønpresset bliver mindre," siger han og peger også på, at det er politikernes ansvar at sørge for, at de unge uddannes til jobs, som både det private og offentlige arbejdsmarked efterspørger.

Og Jørn Neergaard Larsen regner med at blive hørt.

"Det er regeringen, som har nedsat det, så vi regner med, de lytter. Faren er, at Danmark ellers kan ende som en udkantsøkonomi eller et udkantsland," lyder det.