Vælgerne støtter skattereformens omvendte Robin Hood
Det er desværre lykkedes for regeringen at lave en fortælling, der hedder, at vi er i krise, og alle skal spare, bare ikke de rigeste.
Regeringens forslag
Regeringens vil ændre reguleringen af overførselsindkomsterne, så de følger inflationen i stedet for lønudviklingen.
Det har historisk set betydet, at folk på overførselsindkomst har forbedret deres købekraft. Men med regeringens forslag vil købekraften blive fastfrosset for folk på overførselsindkomst.
De studerendes SU er dog ikke omfattet af regeringens forslag, ligesom de fattigste folkepensionister heller ikke er det.
Med forslaget vil dagpenge-satsten være 13.260 kr. lavere i 2022 end med de nuværende regler.
Det er den rigtige vej at gå, når regeringen vil lave en omvendt Robin Hood for at skaffe penge til skattelettelser.
Det mener et flertal af vælgerne, som støtter et af de mest kontroversielle forslag i regeringens bebudede skattereform. Her vil den røde regering tage tre milliarder kroner fra arbejdsløse og førtidspensionister for at give skattelettelser til dem i arbejde.
54 procent af vælgerne er enige i den prioritering, mens 39 procent er imod. Det viser en meningsmåling, som Altinget.dk har fået foretaget af A&B Analyse.
Og det er ikke kun hos de borgerlige partier, at vælgerne er med på den omvendte Robin Hood. Også hos rød bloks vælgere støtter 52 procent regeringens forslag.
Der er især de Radikale vælgere, som er begejstrede for ideen, mens de socialdemokratiske vælgere er meget delte i spørgsmålet.
"Nu afhænger forslaget ikke af folkeopinionen, men jeg er glad for, at der er opbakning til det. Det er ikke vores intention at tage noget fra folk. Vi laver en mere afdæmpet regulering af overførselsindkomsterne, så vi sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og en stor del af reformen går netop ud på at lette skatten for dem, der tjener mindst," siger de Radikales skatteordfører Nadeem Farooq (R).
SF-vælgere uenige med regeringen
Kun et flertal af vælgerne hos Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti erklærer sig uenige i regeringens forslag. Dermed er regeringspartiet SF ikke på bølgelængde med sine vælgere i dette spørgsmål.
Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar fra SF's skatteordfører Jonas Dahl.
Hos Enhedslisten har man betegnet denne del af regeringens skattereform som rent "tyveri" fra de arbejdsløse. Og venstrefløjspartiet vil have fjernet det finansieringselement i reformen, hvis partiet skal levere de nødvendige stemmer for regeringen.
"De arbejdsløse og andre på overførselsindkomster er gennem årene blevet snydt systematisk, og dækningsgraden for arbejdsløse er blevet ringere og ringere. De får i forvejen et stort indkomsttab, når de mister deres job, og de skal ikke straffes yderligere," siger skatteordfører Frank Aaen (EL).
Han ærgrer sig over, at regeringen har et flertal af vælgerne bag sig i denne sag.
"Det er desværre lykkedes for regeringen at lave en fortælling, der hedder, at vi er i krise, og alle skal spare, bare ikke de rigeste," siger Frank Aaen.
V: Folk må ikke føle sig til grin
Regeringen bejler mest til Venstre for at lande en skattereform. Men det store oppositionsparti kræver endnu større skattelettelser for at indgå en aftale.
"Vi mangler stadig svar på, om vi kan få nogle af regeringens reformmilliarder i spil til skattelettelser," siger skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V).
Han lægger dog ikke skjul på, at Venstre er godt tilfreds med det element, der handler om reguleringen af overførselsindkomsterne.
"Det er afgørende for os, at det kan betale sig at arbejde, og med ophævelsen af kontanthjælpsloftet har regering skabt sig selv et problem, som dette forslag heldigvis hjælper lidt på. Det skal ikke være sådan, at folk, der går på arbejde, føler sig til grin," siger Torsten Schack Pedersen.
Spørgsmålet lød:
Regeringen vil lade overførselsindkomster som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension stige mindre end planlagt og bruge pengene på at lette skatten på arbejde.
Er du enig i den prioritering?
| Alle Besvarelser | n | % |
| Enig | 770 | 54,4% |
| Uenig | 547 | 38,7% |
| Ved ikke | 98 | 6,9% |
| Total | 1414 | 100% |
| Fordelt på parti | S | R | K | SF | LA | DF | V | EL |
Enig | 48 | 91 | 70 | 35 | 73 | 41 | 59 | 12 |
| Uenig | 46 | 3 | 26 | 56 | 22 | 52 | 33 | 79 |
| Ved ikke | 6 | 6 | 4 | 9 | 5 | 7 | 8 | 9 |
| Total i pct. | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
|
|
Danskerne ser positivt på svensk dagpenge-model |
|
|
"Made in America" – USA's økonomi på optur |
|
|
EL og DF: Flere penge til fattige kommuner |
|
|
Obama finpudser kontra-terrorpolitikken |
|
|
Hver anden dansker kræver folkeafstemning |
|
|
R: Vi skal finde balancen med de grønne afgifter |
|
|
Massiv kritik af afgift på arbejdsskader |
|
|
EL og DF: Flere penge til fattige kommuner |
|
|
Enhedslisten: Frederiksen og Corydon taler udenom |
|
|
Dagpengeforslag får tæsk fra både højre og venstre |
|
|
Regeringen og DA forsvarer akutjobordningen |
|
|
Borgerlige vil reformere boligskat |
|
|
Gjerskov vil ikke garantere stop for skatter og afgifter |
Altinget | TeknikHovedstaden mest optaget af klimasikring
KLIMATILPASNING: Boligejere i København er mest optaget af skybrudsskader, men midtjyderne halter længst efter. Generelt er investeringsvilligheden dog høj i ny undersøgelse for Naturstyrelsen. Og markant højere end i andre undersøgelser.
"Made in America" – USA's økonomi på opturANALYSE: USA blev i 2008 ramt hårdt af den globale økonomiske krise. Nu peger væksttallene for verdens fortsat største økonomi imidlertid kun et sted hen: opad. Virksomheder flytter tilbage til USA, huspriserne er på vej op, og der afbetales gæld for første gang i årevis. Selv ikke Kongressen kan ødelægge opsvinget. Tilmeld nyhedsbrev













