Valgforsker om skolevalg: Det skal blive en vane at stemme

Søndag udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skolevalget.

Dermed kommer de næste tre uger til at stå i politikkens tegn i mange folkeskoler landet over, hvor skoleeleverne skal prøve kræfter med at udvikle politik og kampagner, inden de 2. februar skal i stemmeboksen og sætte et kryds ligesom ved et ægte folketingsvalg.

Den proces er vigtigt for fremtidens valgdeltagelse, mener valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. Det er netop i ungdommen, at vanen med at stemme skal dannes.

”Idéen med skolevalget er, at hvis man får fanget de unge tidligt, er de mere påvirkelige, og det er nemmere at få skabt vanen med at stemme,” siger han.

Valgdeltagelsen blandt unge er under gennemsnittet, og det har skabt en frygt for, at de unge vil kaste demokratiet fra sig, siger Kasper Møller.

”Ræsonnementet bag skolevalget er grundlæggende, at det at stemme er en vane, som man tager til sig i sine unge år. Man frygtede, at de unge var ved at kaste den vane fra sig, og frygten var, at man ville se en markant lavere valgdeltagelse om 10-15 år,” siger Kasper Møller Hansen.

Skolevalget løb af stablen for første gang i 2015. I år er det forventningen, at 63.000 af landets skoleelever i 8., 9. og 10. klasse deltager i projektet.

Kampagner virker
Det er endnu uvist, om skolevalget får flere unge til stemmeurnerne. Det vil først vise sig, når de deltagende skoleelever fra skolevalget i 2015 stemmer for første gang ved kommunal- og regionsvalget i efteråret.

Men kommunalvalget i 2013 viser, at målrettede kampagner kan mobilisere de unge.

”Ved kommunalvalget i 2013, så man, at hvis man vitterlig vil, kan man gøre en forskel med en masse kampagner,” siger Kasper Møller Hansen og uddyber:

”De unges valgdeltagelse steg med 15 procentpoint på grund af den store mobilisering af de unge med blandt andet mobile valgsteder på gymnasier og særlige tiltag fra DR.”

Ungdommen er ikke nødvendigvis blå
Ved det sidste skolevalg i 2015 kom blå blok ud som den helt store sejrsherre, hvor Venstre blev markant større end Socialdemokraterne med 49 mandater, og Liberal Alliance blev det tredje største parti tæt forfulgt af Konservative, der ellers blev Folketingets mindste parti ved folketingsvalget nogle måneder senere.

Denne gang vil valget formentlig også falde ud til fordel for de blå partier, siger Kasper Møller Hansen. Men det kan der være en grund til.

”Det er ikke engang halvdelen af folkeskolerne, der er med. Og de skoler, der er med, er ikke nødvendigvis repræsentative for hele landet. De er oftest i områder, der er blå, mens mere hårdt belastede skoler takker nej til at deltage i skolevalg. Så man skal passe lidt på med at drage konklusionen, at nu er de unge blå,” siger Kasper Møller.

Eleverne lærer om deres ansvar
Ifølge Danske Skoleelever har skolevalget en positiv effekt på de unges politiske interesse og engagement.

”Man bliver gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er at stemme, hvor stort et ansvar og stor indflydelse man får,” siger formand Jens Vase Poulsen.

Dog ser han gerne, at flere skoler fremover kommer med i projektet.

”Det har ikke en negativ effekt for den enkelte skole, at den ikke er med til skolevalg. Men når man sammenligner med de andre skoler, er det helt klart negativt,” siger Jens Vase Poulsen.