Venstre holder hånden over fagforeningsrabat

BAGGRUND: I 2015 ville Venstre halvere fradraget for faglige kontingenter, men endte med at frede det i valgkampens slutspurt. I dag har partiet sluttet fred med den omdiskuterede skatterabat.

Foto: /ritzau/Linda Johansen
Søren Elkrog Friis

Under pres fra socialisterne i Vänsterpartiet har den svenske Löfven-regering besluttet at genindføre det fradrag på fagforeningenskontingenter, som ellers blev sløjfet af den borgerlige Reinfeldt-regering for 10 år siden.

Læs mere: Avdrag för fackföreningsavgift återinförs

I Danmark har fradraget for faglige kontingenter også været genstand for et årelangt ideologisk slagsmål mellem rød og blå blok.

Ifølge Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen er der dog aktuelt ingen planer om at skrue på fradraget.

Den danske model er kommet for at blive. Så Venstres holdning er, at vi ikke har nogen planer om at ændre på fradraget for faglige kontingenter.

Hans Andersen
Beskæftigelsesordfører, Venstre

"Vi er af den opfattelse, at den danske model er kommet for at blive. Så Venstres holdning er, at vi ikke har nogen planer om at ændre på fradraget for faglige kontingenter," siger han.

Men sådan har det ikke altid været.

Zig-zag-kurs i Venstre
"Blodpenge", "vennetjenester", "forsoningsgave til fagbevægelsen" lød kritikken fra Venstre, da SR-regeringen i 2014 fordoblede fradraget til 6.000 kroner - og dermed smadrede det loft på 3.000 kroner, som Venstre med støtte fra Dansk Folkeparti havde indført i 2010.

Under valgkampen i 2015 tog Venstre igen livtag med fagforeningsrabatten. Som led i partiets økonomiske plan skulle en halvering af fradraget skaffe den halve milliard kroner, som udgjorde finansieringen af valgløftet om at genindføre boligjobordningen.

Men i valgkampens sidste dage meldte næstformand Kristian Jensen højst overraskende ud, at Venstre alligevel ikke ville ændre på fradragsretten for faglige kontingenter. Mange Venstre-folk tabte underkæben, og Claus Hjort Frederiksen erklærede sig i fuld offentlighed direkte uenig med sin partifælle.

Senere samme dag nuancerede Kristian Jensen sin udtalelse, som nu blev gjort betinget af, at fagforeningerne som led i en trepartsforhandling frivilligt gik med til at slanke administrationsomkostningerne og sænke deres kontingenter.

Meldingen udløste ramaskrig fra fagbevægelsen, som rigtig nok var blevet stillet trepartsforhandlinger i udsigte, men om større og mere fælles samfundsudfordringer.

Løkke fredede fradrag få dage før valget
Til sidst skar Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen igennem og fredede fradraget uden betingelser, hvis han blev statsminister.

Siden har der været ro om fradraget, og Lars Løkke Rasmussen er indtil videre lykkedes med at lukke to trepartsaftaler.  Og borgfreden består ifølge Hans Andersen, selv om et-partiregeringen siden er blevet til en trekløveregering.

"Selv om vi nu er i en regering bestående af flere partier, holder vi i Venstre fast i den konklusion, vi lavede i 2015 om ikke at ændre på fradraget," siger han.

Den nuværende 'høje' fradragssats på 6.000 kroner er især en fordel for medlemmer af overenskomstbærende 'røde' fagforeninger med høje kontingenter - som for eksempel 3F, HK og Dansk Metal. For medlemmer af billigere 'gule' fagforeninger gør fradraget næsten ingen forskel.

I tiden efter Vejlegårdskonflikten i 2012 udgjorde fradraget for faglige kontingenter derfor også en brik i de liberale partiers konfrontatoriske linje over for den røde fagbevægelse.

LA har begravet stridsøksen
Liberal Alliance har tidligere forholdt sig stærkt kritisk til fradraget, men ifølge skatteordfører Joachim B. Olsen har partiet på nuværende tidspunkt ingen ambitioner om at pille ved fradraget.

"Den finansiering, vi fandt til vores 2025-plan, indeholdt ikke en afskaffelse eller indskrænkning af fradraget for faglige kontingenter. Men hvis der skulle opstå et ønske i regeringen om at afskaffe fradraget for at skaffe finansiering til et eller andet, er det ikke noget, du kommer til at høre LA's folketingsgruppe protestere stærkt imod," siger han.

Skulle regeringen ved senere lejlighed alligevel blive fristet til at skrue på fradraget, får de formentlig svært ved at finde flertal. Dansk Folkeparti stemte i 2010 for at sænke fradragsloftet til 3.000 kroner, men stemte i 2014 for at hæve det igen. Og med den tværgående alliance med Socialdemokraterne og tiltagende forbrødring med 3F, er det svært at tro, at Dansk Folkeparti igen skulle vende sig mod fradraget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Andersen

MF (V), byrådsmedlem (V), Frederikssund Kommune, kommitteret for Hjemmeværnet
cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København 2000)

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

0:000:00