Da magten skulle skæres i skiver efter juni-valget i 2015, var det kun Venstrefolk, som sad med ved bordet.

Derfor var der nok heller ingen brok, da Lars Løkke Rasmussen besluttede at dele de mest magtfulde poster med en lille kreds i de to centrale regeringsudvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.

Det har sat sit tydelige præg på Altingets magtliste i 2016, hvor statsministeren sidder for bordenden, mens Claus Hjort Frederiksen har en helt central rolle, hvor han som den eneste sidder med i begge udvalg.

Den erfarne duo har tilsammen siddet mere end 30 år i Folketinget og har erfaring fra de tungeste ministerier. Begge har desuden gode kort på hånden, når det kommer til departementschefer og ministeriel styrke. Lars Løkke Rasmussen har Christian Kettel Thomsen som departementschef. Kettel vurderes af Altingets magtpanel til at være den stærkeste i kredsen af topembedsmænd, når det gælder at skabe resultater for sin minister. I Finansministeriet sidder den mere uerfarne Martin Præstegaard, som til gengæld leder et ministerium, der er styrket, efter Økonomiministeriet blev indfusioneret efter valget.

Nummer tre
Trods sin placering som Venstres formelle andenmand beŒfinder Kristian Jensen sig et stykke fra de to absolutte topfolk i regeringen. Udenrigsministeriets store betydning og muligheder for at blande sig i mangt og meget tæller ikke nok, når Jensen ikke har den daglige tætte kontakt til de økonomiske prioriteringer i Økonomiudvalget.

Kristian Jensen og hans ministerium er dog af stor betydning i regeringens interne magthierarki. Det kommer ifølge Altingets politiske analytiker, Erik Holstein, for eksempel til udtryk, når regeringen skal Œ finde linjen i den altdominerende “flygtningedagsorden.

”Helt konkret kan man se det på asylpolitikken, der tydeligt er præget af embedsmændene i Udenrigsministeriet. Det er meget magtpåliggende for dem, at man ikke fører en kurs, der giver kon“flikter med tyskerne,” siger Erik Holstein.

Holstein ser det som et klart eksempel på, at Udenrigsministeriet har fangarme ind i andre ministerier, men understreger, at også erhvervslivet og embedsmænd i andre ministerier trækker i den retning.

Næste geled
Kigger man ned over listen over topfigurer – så er Troels Lund Poulsen lidt af en overraskelse som nummer fire, over Søren Pind i det traditionelt mere prestigiøse Justitsministerium.

Han har kæmpet sig tilbage efter at have været tæt på dømt ude af politik i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts skattesag. Sagen endte kun med en næse til den tidligere skatteminister, og efter en central indsats for Lars Løkke i formandsstriden, og senere i forbindelse med valgkampen sidste år har han fået en central placering og et stort ministerium.

Søren Pind sidder med et tungt, historisk vigtigt ministerium, som giver en plads i regeringens Sikkerhedsudvalg. Altingets analytiker vurderer, at mange havde højere forventninger til Søren Pind som justitsminister.

”Søren Pind er i fare for at ende i justitsministrenes fællesgrav, hvor mange har slået sig retorisk op som meget barske, men holder igen, når det kommer til stykket,” siger Erik Holstein.

De to næste ministre i magthierarkiet, Inger Støjberg og Karsten Lauritzen, har ifølge Erik Holstein gjort det godt.

Inger Støjberg var nummer tre i partiet målt på personlige stemmer ved seneste valg. Hun er selv erfaren, og hun har en erfaren departementschef ved sin side, og trods et som regel perifert ministerium har flygtningesituationen betydet, at Støjberg står som en af de mest markante ministre i regeringen.

”Hendes ministerium er normalt ikke et af de tungeste, men i den situation, man står i, har det fået en ekstremt stor politisk betydning,” siger Erik Holstein.

Karsten Lauritzen, som sidder i det skandaleramte Skatteministerium, klarer sig også relativt godt, både i bedømmelsen fra Altingets magtpanel, og når hans indsats bedømmes i befolkningen. Dertil kommer den indflydelse, som Skatteministeriet har gennem Økonomiudvalget.

Når man skal se på regeringstoppen og det lag af ministre, som følger lige efter, så mener Erik Holstein, at det er væsentligt at tage Peter Christensen med.

For når man husker, at Christensen ikke var med i regeringen fra begyndelsen og ikke blev valgt til Folketinget, så er placeringen som nummer otte værd at notere.

De fem og arvefølgen
Kristian Jensens stjerne i Venstre er ifølge Altingets magtpanel på retur.

Når partiets slumrende formandsstrid stikker hovedet frem, som den blandt andet gjorde i foråret, så peger mange på alternative kandidater til at blive Venstres næste formand.

Men ifølge Erik Holstein er det ikke sådan, at feltet af magtfulde ministre under top tre agerer som en enhed.

(artiklen fortsætter under listen)

”Det er ikke en gruppe, der står sammen. Søren Pind og Peter Christensen er tæt på hinanden, Støjberg kører lidt for sig selv, Troels Lund er ikke særlig populær, og Karsten Lauritzen hører til Kristian Jensen-fløjen,” siger Erik Holstein, der peger på, at Troels Lund Poulsen nærmere vil gå efter en rolle som den, Mogens Lykketoft har spillet i Socialdemokratiet.

Erik Holstein mener, at Kristian Jensen stadig har en chance for at blive partiets næste formand, men en alliance blandt de andre kan udfordre arvefølgen. Og her spiller andre end ministrene også en rolle.

Mens Altingets magtanalyse kredser om regeringens interne magtforhold, så spiller Søren Gade, formand for Venstres folketingsgruppe, også en afgørende rolle i partiet og dermed for regeringen.

I forbindelse med formandsstriden i Venstre i 2014 var Søren Gade med til at lægge pres på Kristian Jensen, og Gade er stadig en meget vigtig aktør i de interne Venstre-spil.

”Søren Gade er jo ikke minister, men havde han været med, skulle han have været højt oppe. Selv som kirkeminister skulle han have været blandt de fem-seks mest magtfulde på grund af sin position i partiet,” siger Erik Holstein, som forklarer, at Søren Gades netværk og store folkelige popularitet giver ham gode kort på hånden, hvis der skal nyt blod ind i toppen af magthierarkiet.

Dokumentation

Placering på magtlisten		Navn
1		Lars Løkke Rasmussen
2		Claus Hjort Frederiksen
3		Kristian Jensen
4		Troels Lund Poulsen
5		Søren Pind
6		Inger Støjberg
7		Karsten Lauritzen
8		Peter Christensen
9		Karen Ellemann
10		Jørn Neergaard Larsen
11		Ellen Trane Nørby
12		Sophie Løhde
13		Hans Chr. Schmidt
14		Bertel Haarder
15		Lars Christian Lilleholt
UB		Ulla Tørnæs
UB		Esben Lunde Larsen

 

Sådan har vi lavet Altingets magtanalyse
Altingets magtanalyse er en journalistisk analyse af magtforhold internt i regeringen og på tværs af ministerierne.

Analysen sætter tal på magten i form af penge, personale, popularitet, medlemskab af centrale udvalg og en stribe andre faktorer, som, Altinget vurderer, spiller ind på magten på Slotsholmen.

Selve minister-magtlisten er en vægtning af 18 forskellige lister, herunder en ekspertvurdering foretaget af et panel. Listerne indgår med forskellig vægt. Størst vægt har panelets vurdering.

Altinget har besluttet ikke at bedømme miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs på deres nye poster, da det endnu er svært at bedømme deres indsats.

PARAMETRE I MAGTLISTEN
Personligt stemmetal
Udvalgsposter i regeringens stående udvalg K, Ø, S, A
Partipolitisk position
Folketingsanciennitet
Ministerløn
Tidligere ministerposter
Statsrådshierarki
Meningsmåling om ministrenes indsats
Departementschefens anciennitet
Departementschefens løn
Budget
Ansatte (rammebelagte lønudgifter på området)
Antal styrelser og direktorater
Ansatte i styrelser og direktorater
Magt over andre
Antal rådgivere
Løn til personlige rådgivere
Panelbedømmelse

KILDER
Budgettal, løntal og antal ansatte i listerne stammer fra regeringens forslag til finanslov for 2016.

Befolkningens vurdering af ministrenes indsats stammer fra en meningsmåling fra Norstat foretaget for Altinget i februar.

Ministeriernes hierarki og departementschefernes hierarki bygger på en vurdering foretaget af panelet.

Vurderingen af, om ministrene er på vej op eller ned i hierarkiet, er foretaget af panelet.

Oplysninger om departementscheferne, ministrenes og de særlige rådgiveres løn er baseret på offentligt tilgængelige data og tal fra Moderniseringsstyrelsen.

Desuden indgår anciennitetstal fra ”Folketinget efter valget 2015” samt stemmetal fra Danmarks Statistik.