Kommentar af 
Victor Boysen

Victor Boysen: Menneskehed kommer før danskhed

KLUMME: Det enorme fokus på, hvornår man er rigtig dansk, skygger for det faktum, at vi først og fremmest er mennesker, skriver Victor Boysen.

Cyklingen i regn og blæst er en særlig dansk disciplin, skriver Victor Boysen.
Cyklingen i regn og blæst er en særlig dansk disciplin, skriver Victor Boysen.Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Victor Boysen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det udprægede fokus på ægte danskhed har på imponerende vis gjort værdier som barmhjertighed, omsorg og velvilje til flagskibe for den danske identitet og tradition. Vi har med ordets magt taget patent på universelle behageligheder og bundet dem ind i rød-hvidt gavepapir.

Victor Boysen
Landsformand, Radikal Ungdom

Kan man være dansk og bære tørklæde? Kan man være dansk og drømme om sharia? Kan man være dansk uden overhovedet at snakke dansk? Spørgsmålene er mange, når snakken falder på, hvad ”rigtig danskhed” går ud på. Og det gør snakken ofte for tiden.

Den nyeste debatgimmick inden for danskhedsgenren er at stille to svært uenige meningsdannere op imod hinanden og stille de samme ja/nej-spørgsmål for at afdække, hvor meget eller lidt der skal til, før man kan kalde sig dansker.

Og selvom det er helt på sin plads at diskutere, hvad vi hver især forbinder med det at være dansk, har jagten på den ægte danskhed taget overhånd. Sympatisk interesse for Danmarks kulturarv har udviklet sig til en umættelig iver efter at sætte danskheden på formel, så vi kan holde folks karakteristika op imod vores tjekliste og vurdere, hvem der kan kalde sig rigtige danskere.

Det er møghamrende ærgerligt. For når vi koger folks adfærd og personlighed ned til et spørgsmål om nationalt tilhørsforhold, glemmer vi de menneskelige værdier, der kommer før alt andet. Den afgørende komponent i vores væremåde er, at vi er mennesker – ikke at vi er danske.

Uanset om man er vokset op med Brasiliens palmer eller Danmarks saltvand i baghaven, lærer vi fra barnsben, at man skal behandle andre med respekt. At man ikke må slå, spytte og tale grimt. At kærlighed er skønt, og at vi skal hjælpe dem, der har det svært. Det er ikke en dansk kerneværdi at opføre sig ordentligt; det er en menneskelig værdi, der ligger dybt forankret i vores DNA.

Det udprægede fokus på ægte danskhed har på imponerende vis gjort værdier som barmhjertighed, omsorg og velvilje til flagskibe for den danske identitet og tradition. Vi har med ordets magt taget patent på universelle behageligheder og bundet dem ind i rød-hvidt gavepapir.

Det er en fejl. For selvom vi danskere uomtvisteligt har karakteristika, der er særegne for os, kan vi ikke uden videre sætte lighedstegn mellem danskhed og gode værdier i bred forstand.

Vi cykler på arbejde – også når det blæser en halv pelikan, og det står ned i tykke stråler. Det er en dansk opfindelse. Vi spiser rugbrød flere gange dagligt og brokker os over brødbeholdningen, så snart vi sætter benene uden for landets grænser. Det er en dansk opfindelse. Vi synger fællessange til mormors 80-års fødselsdag og akkompagnerer med et stykke brunsviger. Det er en dansk opfindelse. Men godhed og næstekærlighed – det er altså ikke en dansk opfindelse.

Vi har i jagten efter det sande danske glemt, at der bag vores nationale tilhørsforhold ligger en menneskelig kerne med empati og eftertanke som hovedingredienser. Verdens borgere er danske, svenske, franske, brasilianske, australske og kinesiske. Vi tilhører nationalstater med alle deres kulturelle spidsfindigheder og normfællesskaber. Det former selvsagt vores identitet. Men danskheds-manien har givet os skyklapper på og fjernet opmærksomheden fra den verdensomspændende menneskelighed, hvorfra alting udspringer.

Jeg håber, 2017 bliver året, hvor vi sætter de menneskelige værdier først. Hvor vi anerkender, at national identitet ikke er alt, og at det ikke skal være et mål i sig selv at score højt på danskhedsskalaen. Hvor vi stopper med at mase folk ned i nationale identitetskasser og starter med at se dem som individuelle væsener, der takket være den menneskelige natur deler en grundlæggende lyst til det gode liv for os og vores nærmeste.

For selvom det er nyttigt at vide, hvor man kommer fra, er vi mennesker, før vi er noget som helst andet. Menneskehed kommer før danskhed.  

-----

Victor Boysen er Landsformand i Radikal Ungdom og Bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00