Fejemaskine
(Foto: Colourbox.dk)

Virksomhederne viser pæn interesse for minifleksjob

5. juni 2013 kl. 7:56
FLEKSJOB: Kun fem måneder efter reformen har virksomhederne allerede ansat 718 personer i de nye minifleksjob. Det er flere end forventet. Men kritikerne er ikke imponerede, da ledigheden blandt fleksjobbere fortsat stiger.
| Flere

Virksomhederne viser pæn interesse for at oprette de nye minifleksjob på maksimalt ti timer om ugen for mennesker med stærkt nedsat arbejdsevne. 

Nye tal viser, at 507 forskellige firmaer har ansat 718 minifleksjobbere gennem den nye ordning, allerede fem måneder efter at reformen trådte i kraft.

"Det tal bestyrker mig i troen på, at der er virksomheder, som har brug for de fleksjobbere, der kan arbejde få timer om ugen. Dermed kan den nye ordning være med til at åbne døre for nogle, der tidligere var årevis på ledighedsydelse og i nogle tilfælde endte med en førtidspension," siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i en mail til Altinget.dk. 

Dermed er ordningen fra begyndelsen foran forventningerne, da der er blevet afsat penge til 1.320 minifleksjob om året. For at løbe ordningen i gang får virksomhederne en bonus på 25.000 kr. for at ansætte en minifleksjobber i mindst et halvt år.

Kritikerne ikke imponerede
Efter de gamle regler kunne man kun blive visiteret til fleksjob, hvis man kunne arbejde mindst 12 timer om ugen. Men med reformen har politikerne fjernet den grænse for at give de mest udsatte på arbejdsmarkedet en større chance for et fleksjob. Det skal ses i lyset af, at reformen samtidig strammer kravene for at få tildelt førtidspension, og derfor vil flere blive visiteret til fleksjob.

Hos Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LFS) er man dog ikke ved at falde ned af stolen af begejstring for de nye minifleksjob. Her peger man på, at ledigheden blandt fleksjobberne er fortsat med at stige efter reformen.

Som Altinget.dk tidligere har beskrevet, så blev der 1.200 flere ledige fleksjobbere i årets første kvartal, så der nu er over 17.000 arbejdsløse fleksjobbere. 

"Vi er ikke imponeret af de tal. Det løser ikke udfordringen med de mange arbejdsløse fleksjobbere. Man har behov for langt flere fleksjob nu, hvor langt færre vil få førtidspension som følge af reformen. Men man kan da godt glæde sig over, at det er lykkedes at komme i gang med ordningen, og at der er nogle mennesker, som har fået et job," siger Hans Dankert, formand i LFS. 

Frygter interessen vil falme
"Der er et meget lille ambitionsniveau for ordningen. Og man skal huske på, at virksomhederne næsten kan ansætte folk gratis, når de f�r et tilskud på 25.000 kr. for et halvt års ansættelse med så få timer. Vi er bange for, at virksomhedernes interesse vil falme, når fleksjobbonussen ryger bort," siger Hans Dankert. 

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte nej til reformen af fleksjob og førtidspension. Det gjorde de blandt andet, fordi de ikke rigtig troede på, at virksomhederne ville ansætte personer, der kan arbejde mindre end ti timer om ugen.

DF: Man skal se på det store billede
Hos Dansk Folkeparti giver de nye tal for minifleksjob dog ikke anledning til at se anderledes på reformen.

"Jeg synes ikke, at man kan kalde reformen for en succes, bare fordi at det er gået lidt bedre end forventet med minifleksjobbene. Man må se på det store billede. Og her er der altså foreløbig blevet flere ledige fleksjobbere," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

Beskæftigelsesministeren peger dog på, at man med finansloven for 2013 også har afsat penge til fleksjobambassadører, som skal opstøve nye fleksjob ude på virksomhederne i de enkelte kommuner.  

"Reformen er helt ny, og skal vi nå i mål med ambitionen om, at så få som muligt ender på ledighedsydelse, kræver det en indsats. Derfor ansætter kommunerne de kommende år blandt andet fleksjobambassadører, som kun skal have fokus på at skabe fleksjob," siger Mette Frederiksen. 

 
Altinget | Arbejdsmarked

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK