Vismænd: Det går godt for dansk økonomi

Hovedpunkter i vismandsrapporten:

• Der forventes en vækst i dansk BNP på godt 1,5 procent i 2015 og godt to procent og 2,25 procent i henholdsvis 2016 og 2017. Dette vurderes at ville trække en større og næsten udelukkende privat beskæftigelsesstigning med sig, så beskæftigelsen i 2017 vil ligge knap 100.000 personer højere end i 2014.
• Frem mod 2025 ventes beskæftigelsen at stige med omkring 250.000 personer. Heraf skyldes ca. 100.000 konjunkturnormalisering, og den resterende del skyldes en strukturel stigning i arbejdsstyrken, bl.a. som følge af en række allerede vedtagne reformer.
• Den planlagte finanspolitik vurderes at ville dæmpe væksten med mellem 0,25 og 0,5 procentpoint årligt fra 2016 til 2019, og de økonomiske vismænd vurderer, at det er passende at stramme finanspolitikken i et sådant tempo.
• Der er grund til særlig opmærksomhed omkring bygge- og anlægssektoren, da både boligmarkedet, beskæftigelsen i bygge- og anlægssektorenog lønstigningstakten i byggebranchen er i fremgang. Derfor kalder vismændene håndværkerfradraget, der i sommmer blev genindført, for uhensigtsmæssigt.
• Formandskabet vurderer, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde. Den strukturelle saldo forventes at vise overskud på mellem 0,3 og 0,5 procent af BNP i perioden 2015-2020. Dermed vurderes den strukturelle saldo i alle årene at være i klar afstand fra budgetlovens grænse på -0,5 procent af BNP.
• Regeringen vurderer selv, at der vil være et strukturelt underskud i 2015 på 0,9 procent af BNP, og at underskuddet derefter gradvist vil aftage frem mod balance i 2020. Den markante forskel mellem formandskabets og regeringens vurdering skyldes primært, at regeringens skøn for den strukturelle beskæftigelse ligger klart under formandskabets.
• Den faktiske saldo forventes af vismændene derimod at vise et underskud i 2015 som 2016, som er lidt større end EU’s grænse på tre procent af BNP. De relativt store underskud skyldes blandt andet forventning om ekstraordinært lave indtægter fra skatten på pensionsafkast, den såkaldte PAL-skat, i både 2015 og 2016 (og årene derefter) som følge af normalisering af renterne.
• Der er i Danmark omkring 800.000 personer på offentlige overførsler. Det vurderes, at antallet vil falde i de kommende år. Der er især udsigt til færre personer på efterløn og dagpenge. Samlet vurderes det, at der i 2020 vil være omkring 700.000 personer på offentlige overførsler, altså 100.000 færre end i dag.
• Det tyder på, at kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i januar 2014, har fået mange af de berørte unge til at starte på uddannelse eller til at opnå beskæftigelse. Analyserne indikerer, at reformen samlet har øget beskæftigelsen for de 25-29-årige med mellem 1.600 og 2.600 personer svarende til mellem 0,5 og 0,8 procent af alle personer i aldersgruppen.
• Vismændene har forsøgt at bruge erfaringerne fra kontanthjælpsreformen til at vurdere, hvad effekten ville være, hvis man gennemførte tilsvarende reduktioner af kontanthjælpen for job-parate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Vurderingen er – med en betydelig usikkerhed - at en sådan tænkt og ganske vidtgående reform ville øge beskæftigelsen blandt de over 30-årige med mellem 3.000 og 5.000 personer.