Vismænd: Skattelettelser skal være fuldt finansierede

VISMANDSRAPPORT: Et stigende antal flygtninge presser de offentlige finanser, og det er usikkert, hvordan det vil udvikle sig i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at en kommende skattereform er fuldt finansieret, lyder det fra vismændene i en ny rapport.

Overvismand Michael Svarer (tv.) vil tirsdag klokken 12.30 sammen med formandskabet for De Økonomiske Råd præsentere deres vismandsrapport.
Overvismand Michael Svarer (tv.) vil tirsdag klokken 12.30 sammen med formandskabet for De Økonomiske Råd præsentere deres vismandsrapport.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Emma Qvirin Holst

Regeringens varslede skattereform skal være fuldt finansieret.

Det er budskabet fra formandskabet i De Økonomiske Råd, der tirsdag præsenterer sin vismandsrapport.

"Det er vigtigt, at efterårets skattereform bliver fuldt finansieret. Der er hverken plads til eller behov for at lempe finanspolitikken i den aktuelle situation," siger overvismand Michael Svarer i en pressemeddelelse.

Ifølge vismændene er det usikkert, hvordan de offentlige finanser vil udvikle sig i de kommende år, og derfor bør man ”være forsigtig med at vedtage ufinansierede skattelettelser.” Vismændene tilføjer dog, at det ikke bør hindre skatteomlægninger, der er fuldt finansierede.

Til efteråret skal regeringen forhandle om en ny skattereform, der formentlig vil resultere i en lettelse af skatten på arbejde. Forud for forhandlingerne vil regeringen efter sommerferien præsentere sin 2025-plan, der skal give et råderum til at lave skattelettelser.

Men uanset hvilken finansiering regeringen finder til sine skattelettelser, så er det vigtigt, at det bliver konkret specificeret, understreger vismændene.

”Finansieringen bør endvidere være konkret og besluttet,” siger Michael Svarer.

Flygtninge presser økonomien
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) udskød tidligere på året skatteforhandlingerne, der oprindeligt skulle have fundet sted i foråret. Begrundelse var, at forhandlingen måtte vente til, at man havde et bedre overblik over de stigende udgifter til flygtninge.

Netop det stigende antal flygtninge nævner vismændene også i deres rapport. De stigende udgifter til integration, forsørgelse og offentlig service er med til at presse de offentlige finanser, lyder det.

Det skyldes, at regeringen vil håndtere udgifterne inden for de vedtagne udgiftslofter, og det betyder, at der må spares på andre områder. Vismændene peger dog på, at regeringen også har den mulighed at lade udgiftsloftet stige, men det kræver finansiering for at blive inden for budgetlovens underskudsgrænse.

Vismændene vil ikke selv pege på den ene eller anden løsning.

"Det er et politisk valg, hvordan man vil finansiere udgifterne til de flygtninge, der er kommet til Danmark den seneste tid," siger Michael Svarer.

Markant flere flygtninge skal i arbejde
Nogle af flygtningene er med til finansiere en del af de øgede udgifter, når de kommer i arbejde, lyder det fra vismændene.

Men beregninger i rapporten viser, at det er nødvendigt at øge beskæftigelsen blandt flygtninge markant, hvis de ikke skal skade de offentlige finanser på langt sigt.

"Det er ikke realistisk at forvente, at flygtningene kan bidrage positivt til de offentlige finanser de første mange år. Selv på lang sigt kræver det en markant forøgelse af deres beskæftigelse," siger Michael Svarer.

Derfor er der også en ros til regeringen i rapporten for at lade trepartsforhandlingerne handle om integration af flygtninge.

"I lyset af den lave erhvervsdeltagelse blandt personer fra ikke-vestlige lande og de udfordringer dette kan medføre de kommende år, er det positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter har gjort integration af flygtninge til en del af forårets trepartsdrøftelser," skriver vismændene i rapporten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00