Vismand enig med regeringen: Fornuftigt at skrotte kystmøller

INTERVIEW: Uagtet det rekordlave vinderbud er de økonomiske vismænd enige med regeringen i, at det er fornuftigt at droppe de kystnære havvindmøller. Den lave pris taler for, at vi skal klappe hesten lidt, siger miljøvismand.

De økonomiske vismænd er ligesom regeringen skeptisk over for nye kystnære havvindmøller.
De økonomiske vismænd er ligesom regeringen skeptisk over for nye kystnære havvindmøller.Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix
Morten Øyen

Det er fornuftigt, at regeringen skrotter ellers planlagte kystnære havvindmøller, mener de økonomiske vismænd.

Fakta
De kystnære havvindmøller

Partierne bag Energiaftalen fra 2012 har aftalt, at der i 2020 skal opstilles 350 MW kystnære havvindmøller. Møllerne forventes at producere elektricitet svarende til 350.000 husstandes behov efter 2020.
Det kystnære udbud er en del af Energiaftalen fra 2012 og blev reduceret fra 500 MW til 400 MW (inklusiv 50 MW-forsøgsordningen) med Vækstaftalen i 2014 for at reducere PSO-udgifterne.
Inden udgangen af 2020 skal der derfor opstilles 350 MW kystnære havvindmøller.
De første 11-12 år afregnes møllerne til højest 70 øre/kWh, hvorefter strømmen bliver solgt til markedspris.
Vattenfall vandt mandag udbudet, og vil kunne etablere de i alt 350 MW fordelt på Vesterhav Nord og Vesterhav Syd til en budpris på i alt 47,5 øre/kWh. 
Buddet på 47,5 øre/kWh er et af de laveste bud på havvindmøller nogensinde.
Ifølge regeringen skal det dog ses i lyset af, at cirka halvdelen af budprisen bliver finansieret af statsstøtte.
Det skyldes, at markedsprisen på el er faldet markant siden energiaftalen blev indgået, og da støtteomkostningerne udgør forskellen mellem den statsgaranterede afregningspris på 47,5 øre/kWh og den lavere markedspris, bliver de samlede støtteomkostninger ifølge regeringen samlet set 1,7 milliarder kroner højere end ved energiaftalens indgåelse.
Med regeringens 2025-plan ønsker regeringen at flytte finansieringen af PSO-ordningen fra el-regningen og over på finansloven. For at gøre den øvelse billgere vil regeringen sløjfe de kystnære havvindmøller.

Kilde: Fra Energistyrelsen og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Mandag offentliggjorde regeringen, at svenske Vattenfall vandt udbuddet om nye kystnære havvindmølleparker med en pris, der kan gøre møllerne til de billigste i verden.

Fakta
PSO-ordningen:

PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi i Danmark, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav.
Afgiften betales af borgere og virksomheder og ventes at indbringe mellem syv og otte milliarder kroner om året frem til 2020.

EU-Kommissionen har kritiseres PSO-ordningen, som der skal laves om. 
Kritikken går på, at PSO-afgiften pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om el-produktionen er foregået i udlandet eller i Danmark, mens den kun finansierer støtteordninger, som udenlandsk elproduktion ikke har adgang til. Og det strider imod EU-traktaten og forbuddet mod diskriminerende afgifter, vurderer EU-Kommissionen, der har rejst lignende sager i Sverige, Norge og Tyskland.
Danmark har med få justeringer af PSO-ordningen fået lov til at beholde den nuværende ordning til udgangen af 2016. Inden da skal en mere permanent ordning være på plads.

Alligevel vil regeringen forsøge at bremse vindmølleparken. Og det kan være fornuftigt, mener vismændene.

”Det er positivt, at priserne er ved at blive så lave for vindmøller. Men drives den udvikling af en teknologisk udvikling i branchen, så taler det for, at man klapper hesten lidt og ser, om det ikke kan gøres endnu billigere lidt senere,” siger økonomisk vismand og miljøprofessor Lars Gårn Hansen.

Det er positivt, at priserne er ved at blive så lave for vindmøller. Men drives den udvikling af en teknologisk udvikling i branchen, så taler det for, at man klapper hesten lidt og ser, om det ikke kan gøres endnu billigere lidt senere.

Lars Gårn Hansen
Miljøvismand og miljøprofessor ved Københavns Universitet

For fortsætter udviklingen, kan det reelt ende med, at vindmøllerne ad åre kan opføres helt uden noget særlig dansk tilskud, som de får i dag. Og EU's kvotemarked dermed får lov at virke, som det var tiltænkt.

Kvotemarked definerer spillet
Vismændene har flere gange påpeget, at offentlig støtte til vedvarende energi er problematisk.

Argumentet er, at dansk støtte til vindproduceret el ingen direkte klimaeffekt har, da det er en del af EU's kvotesektor. Flere vindmøller reducerer behovet for CO2-kvoter i Danmark, men de frigivne kvoter vil på et eller andet tidspunkt blive brugt andre steder i Europa.

Bundlinjen er, at CO2-udledningen i Europa over tid ikke afhænger af antallet af danske vindmøller, men af det udstedte antal kvoter.

”Nogle har så det synspunkt, at EU's kvotemarked måske vil bryde sammen. Det er klart, at hvis det sker, så falder vores argument til jorden. Men det er ikke vores vurdering, at det er et sandsynlig scenarie,” siger Lars Gårn Hansen.

Ønsker Danmark at gå længere, end EU’s klimapolitik lægger op til, bør fokus rettes mod de dele af økonomien, der ikke er omfattet af kvotesystemet.

Det kunne være tiltag inden for transportsektoren eller landbruget.

Tvivlsom erhvervsstøtte
Når de kystnære havvindmøller ikke skal opsættes for klimaet, så er der i stedet tale om erhvervsstøtte til vindmøllebranchen – og så er der måske andre brancher, hvor man kan få mere for støttekronerne.

I hvertfald har vismændene ingen grund til at kritisere, hvis regeringen ønsker at prioritere pengene andereledes, fortæller Lars Gårn Hansen.

Det er faktisk et godt princip, at politikerne skal prioritere støttekronerne skarpt. Og det er forhåbentlig det, som kommer til at ske, hvis hele PSO-ordningen ender med at blive flyttet til finansloven, som regeringen har foreslået, mener De Økonomiske Råds miljøvismand.

”Vi mener, det er grundlæggende sundt, hvis vi dermed får en politisk prioritering i forhold til andre udgifter på finansloven,” siger han.

Skal konkurrere om støtte
Han er lydhør over for argumenter fra DI og energibranchen om, at energiplanlægning tager tid og har brug for stabile rammer.

Men det er et argument, som må stå sin prøve i forbindelse med de årlige prioriteringer på finansloven.

”Det styrker jo bare energibranchens argumenter i en forhandling. Men det ændrer ikke på, at vi mener, det er fornuftigt at afveje støttekronerne til energi i forhold til andre erhvervspolitiske interesser, som er på finansloven,” siger Lars Gårn Hansen.

De kystnære havvindmøller er oprindeligt aftalt i energiforligskredsen. Her ønsker et flertal af de politiske partier, at vindmøllerne skal opføres. Eneste parti i forligskredsen, som støtter regeringens ønske, er Dansk Folkeparti.

Den endelige beslutning om udbuddet af kystnære havmøller skal ifølge energiministeren afklares i forhandlingerne om 2025-planen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00