Voldsstraffe hævet med lang forsinkelse

Det kan være en utrolig langsommelig affære at få dommerne til at hæve straffene for personfarlig kriminalitet. Det viser erfaringerne fra den skærpelse af straffe for vold og voldtægt, VK-regeringen fik vedtaget helt tilbage i 2002.

Strengere straffe for grov vold og voldtægt var et kardinalpunkt for Venstres Anders Fogh Rasmussen op til valget i 2001, og da han overtog Statsministeriet fik den nye konservative justitsminister Lene Espersen hurtigt tilslutning i Folketinget til en opstramning.

Et halvt år efter VK-regeringens tiltræden besluttede et stort flertal bestående af VK-regeringen, Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at hæve straffen for voldtægt og for de tre voldsparagraffer 244, 245 og 246.

Høj politisk prioritet
Af lovens bemærkninger fremgår det, at formålet var at hæve de udmålte voldsstraffe med en tredjedel, mens den udmålte straf for voldtægt skulle hæves med et år.

Rent teknisk skete lovændringen ved at hæve strafferammerne: For simpel vold (§244) blev strafferammen hævet fra 1 1/2 til 3 år, for alvorlig vold (§245) fra 4 til 6 år, og for særlig alvorlig vold herunder dødsvold (§246) steg strafferammen fra 8 til 10 år. Voldtægtsstraffene blev hævet fra 6 til 8 år, i særligt alvorlige tilfælde fra 10 til 12 år. 

Udover selve lovteksten var det politiske signal fra justitsministeren og Folketingets flertal krystalklart: Det havde høj prioritet at få bragt straffene for personfarlig kriminalitet i bedre overensstemmelse med den almindelige retsbevidsthed.

På den baggrund måtte man forvente, at domstolene hurtigt ville lægge snittet i de udmålte straffe på linje med den nye lovgivning. Men sådan gik det ikke.

Udbredt utilfredshed
Ti år efter skærpelsen af lovgivningen var man endnu ikke nået i mål.

Nærmest kom man ved den milde voldsparagraf 244, hvor der skete en stigning fra et snit på 2,4 måneder i 2002 til 3,0 måned i 2012. En skærpelse med en fjerdedel. 

Ved den næstgroveste voldsparagraf 245 lå snittet i 2001 på 6,3 måneder – mens gennemsnittet for 2011, 2012 og 2013 lå på 7,6. En stigning med ca. en femtedel.

I forhold den meget alvorlige voldsparagraf 246 var snittet for 2011, 2012 og 2013 på 56,3 måneder. Det var en stigning på godt en tiendedel i forhold til niveauet fra 2001.

Den retstilstand førte til en udbredt utilfredshed i Folketinget.

Det var den nuværende formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), der førte an i kritikken, men i størstedelen af blå blok og blandt flere ledende socialdemokrater var irritationen over domstolene udbredt. Om end skiftende justitsministre var forsigtige med at kritisere dommerne.

Grov vold mangler
I løbet af de sidste tre-fire år er niveauet for de mest anvendte voldsparagraffer 244 og 245 omsider nået op på det niveau, politikerne lagde op til i 2002. 

De seneste tal fra 216 viser, at gennemsnittet efter §244 er steget fra de 2,4 måneder i 2001 til nu 3,9 måneder. For §245 er gennemsnittet øget fra 6,3 til 8,2 måneder. Men det tog altså mere end et årti at nå det niveau, og i den tid voksede mange folkevalgtes skepsis over for domstolene.

Samtidig røg niveauet for den allergroveste vold i 2016 ned på rekordlave 33 måneder.

Her er dog tale om få sager, og et femårigt perspektiv giver et mere retvisende billede. Det viser, at snittet af de udmålte straffe ved §246 lå på nøjagtig samme niveau i perioden 2012-2016 som i 2001. Nemlig på 50,7 måneder.

Det var ellers særligt i de grove voldssager, politikerne insisterede på hårde domme.

Voldtægt
Når det gælder voldtægt, er der sket en vis stigning, men ikke helt i det ønskede omfang. 

Skærpelsen skulle ses i relation til de straffe, rigsadvokaten angav i sin redegørelse fra år 2001.

I år 2000 lå gennemsnitsstraffen for voldtægt på 13,8 måneder. I 2016 var snittet kommet op på 22,2 måneder. Snittet var altså hævet betragteligt, men ikke med det år, der var udgangspunktet. 

Også her kan der være statistiske udsving, alt afhængig af, hvor mange overfaldsvoldtægter og kontaktvoldtægter, der er det enkelte år. Men de 22, 2 måneder svarer ret præcist til snittet i de seneste fem år.

De 22 måneder i gennemsnit skal sammenlignes med en strafferamme på 96 måneder, under skærpede omstændigheder op til 144 måneder.

Gennemsnittet lå altså milevidt fra strafmaksimum, og selv efter de udmålte straffe var steget til 22 måneder, lå de fortsat ikke på det niveau, de folkevalgte ønskede. I oktober 2016 hævede et stort flertal i Folketinget derfor straffen for voldtægt endnu engang. 

Den nye skærpelse gælder sager, hvor der er blevet brugt vold eller trusler om vold. Her skal der som udgangspunkt lægges endnu et år på, så den slags overgreb normalt vil blive straffet med 3 ½ år i stedet for 2 ½ år.

Mangler gehør
Ser man på udviklingen siden den opstramning af retspolitikken, der startede i 2002, kan man ikke påstå, at domstolene bare har ignoreret de politiske vedtagelser fra Christiansborg.

Men man kan heller ikke ligefrem sige, at dommerne hurtigt og konsekvent har implementeret de folkevalgtes ændringer af straffeloven. Og man kan slet ikke sige, at dommerne har vist politisk gehør over for de krav om en hård linje mod personfarlig kriminalitet, der har lydt fra et politisk flertal i mere end 20 år. 

Research: Simon Friis og Martin Lyngbæk Olsen