Zornig: Hvorfor høvler vi så mange unge igennem gymnasiet?

De unge skal kun tage en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis de har planer om at læse en vidergående uddannelse.

Derfor giver det ingen mening, at 73 procent af de unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Det mener Lisbeth Zornig, stifter og partner i Huset Zornig, som arbejder for at skabe bedre vilkår for socialt udsatte.

“Der er en del af de nuværende gymnasieelever, som ikke egner sig til det, og som ikke skal have en videregående uddannelse bagefter. De gør det, fordi kammeraterne fra folkeskolen gør det, og de får bare så mange nederlag af det. Det er stærkt bekymrende,” siger hun og fortsætter:

Der er en del af de nuværende gymnasieelever, som ikke egner sig til det, og som ikke skal have en videregående uddannelse bagefter. De gør det, fordi kammeraterne fra folkeskolen gør det, og de får bare så mange nederlag af det.

Lisbeth Zornig
Stifter og partner i Huset Zornig

“Hvert nederlag former et menneske, og vi skal derfor sørge for, at de får en ungdomsuddannelse, de synes, er interessant. Jeg tvivler på, at tre ud af fire unge brænder for at gå i gymnasiet,” siger Lisbeth Zorning, der mandag talte ved Altingets konference om taxametersystemet på ungdomsuddannelserne.

Gymnasiet er en teoretisk uddannelse
Lisbeth Zornig har selv to børn, der har valgt gymnasiet.

“De har nydt det, og de kommer også til at bruge deres studenterhue til at læse videre. Men vi skal bare ikke have så mange igennem, for det ødelægger også miljøet i gymnasiet," siger hun og fortsætter:

"Jeg hører gymnasielærere sige, at det er noget sværere at undervise i dag end tidligere. Det skyldes blandt andet, at en gymnasial uddannelse er en teoretisk uddannelse. Men hvis ikke man er til teori, men derimod lærer bedre med hænderne, skal man altså ikke vælge gymnasiet,” siger hun.

Højt karakterkrav er ikke løsningen
At færre unge skal vælge gymnasiet, bakker et bredt politisk flertal på Christiansborg op om.

Spørger man de borgerlige, skal man indføre et karakterkrav på enten 4 eller 7 for at blive optaget på en af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det vil ifølge højrefløjen sikre, at det kun er de bogligt stærke, som kommer ind.

Regeringspartierne og SF holder derimod fast i, at adgangskravet til gymnasiet skal være på 02 som til erhvervsskolerne. 

Lisbeth Zornig er udemærket klar over, at elever med et højt karaktergennemsnit fra grundskolen har større sandsynlighed for at gennemføre deres gymnasieuddannelser. 

Hun mener dog ikke, at et højt karakterkrav er løsningen på problemet. Det kræver derimod en mere helhedsorienteret indsats, hvor man også sørger for at få løftet alle børn og unge, mens de går i grundskolen. 

Styrk erhvervsskolerne i stedet
“Jeg bryder mig ikke om karakterkrav som sådan, og jeg er ikke sikker på, at det er de rigtige, der nødvendigvis vil komme ind på gymnasiet, hvis man indfører et højt karakterkrav. Der er mange unge, som har potentialet, men som eksempelvis ikke har haft de rigtige lærere i folkeskolen, og som derved ikke har fået lov til at dyrke det. De vil ikke få lov til at komme ind, hvis der kommer et højt karakterkrav.”

Lisbeth Zornig mener derudover, at man skal se på erhvervsuddannelserne og sørge for, at de bliver attraktive. 

“I dag er det hverken street eller hipt at vælge en erhvervsuddannelse, og derfor er der noget stigmatiserende ved at søge ind på de uddannelser efter grundskolen. Det skal der laves om på, og alle skal være med til at højne prestigen. Derudover skal erhvervslivet forpligte sig på en helt anden måde. De skal sikre, at der er praktikpladser til rådighed, så de rent faktisk kan færdiggøre deres uddannelser,” siger Lisbeth Zornig.