”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at der er handlet tilstrækkeligt og rettidigt i sagen i lyset af, at medarbejdere i årevis har forsøgt at få institutionsledelsen til at ændre forholdene, og både Københavns Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden modtog en henvendelse fra en medarbejder i maj 2023 om stærkt problematisk ledelse og bekymring for ansattes helbred og de unges ve og vel under overskriften "Opråb: Grotesk dårlig ledelse giver syge medarbejdere på døgninstitutionen Fensmarkgade«"?

Der henvises til artiklen: "Svigt af udsatte børn i København: »En giftig blanding af manglende sikkerhed, tryghed og faglighed«" bragt på politiken.dk 17. marts 2024.” Svar:

Den pågældende artikel i Politiken rejser væsentlige spørgsmål om kvaliteten af et specifikt børne- og ungehjem. Som det fremgår af artiklen og oplysningerne på Tilbudsportalen, har Socialtilsyn Hovedstaden truffet afgørelse om at sætte tilbuddet under skærpet tilsyn.

Anbringelsessteder, herunder børne- og ungehjem, bærer et stort ansvar for nogle af de mest udsatte børn og unge i vores samfund. I det følgende vil jeg beskrive, hvilke rammer lovgivningen på socialområdet sætter for tilsyn med disse anbringelsessteder.

På det sociale område er døgntilbud til udsatte børn og unge, herunder børneog ungehjem, omfattet af socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede tilsyn. Mens de anbringende myndigheder har ansvaret for at sikre det rette match mellem det konkrete barn eller den konkrete unge og et egnet tilbud, har socialtilsynet ansvaret for både at godkende og føre tilsyn med, at tilbuddet har den fornødne kvalitet til at varetage omsorgen for den målgruppe, som tilbuddet er henvendt til.

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at socialtilsynene – som er organiseret tværkommunalt med ét tilsyn i hver region – varetager godkendelses- og tilsynsopgaven som uafhængige myndigheder. Jeg kan som minister ikke pålægge socialtilsynet at øge tilsynsintensiteten over for visse 1 tilbud eller bede socialtilsynet om at genvurdere sine konklusioner eller afgørelser.

Efter lov om socialtilsyn er det en betingelse for socialtilsynets godkendelse, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, som vurderes efter temaerne: uddannelse og beskæftigelse; selvstændighed og relationer; målgrupper, metoder og resultater; sundhed og trivsel; organisation og ledelse; kompetencer; økonomi og fysiske rammer. I bekendtgørelse om socialtilsyn er der fastsat en kvalitetsmodel, der indeholder kriterier og indikatorer for de lovbestemte temaer i socialtilsynets kvalitetsvurdering.

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddene for at sikre, at de fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for godkendelse. Det indebærer, at socialtilsynet skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i en dialog med tilbuddet for at fastholde og udvikle kvaliteten.

Socialtilsynet skal som led i det driftsorienterede tilsyn besøge alle tilbud omfattet af lov om socialtilsyn mindst én gang om året. Behovet for antallet af tilsynsbesøg i det enkelte tilbud, herunder både anmeldte og uanmeldte besøg, fastlægges på baggrund af en konkret risikovurdering.

Hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet, træffer socialtilsynet afgørelse om skærpet tilsyn. Socialtilsynet kan desuden, når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, træffe afgørelse om at udstede påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse.

Endelig træffer socialtilsynet afgørelse om ophør af godkendelse af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse.

Socialtilsynsloven regulerer også, hvilken information der skal udveksles mellem forskellige aktører, herunder de anbringende kommuner, tilbuddene og tilsyn, og hvilke muligheder f.eks. anbragte børn og unge, pårørende og ansatte har for at underrette socialtilsynet om bekymrende forhold.

I sin opgavevaretagelse skal socialtilsynet indsamle relevant information fra tilbuddene, herunder oplysninger fra ansatte og børn og unge i tilbuddet samt fra andre relevante personer. Det indebærer eksempelvis, at socialtilsynet skal tale med de anbragte børn og unge om, hvordan de oplever tilbuddet, den pædagogiske indsats, personalets kompetencer m.v., og at de skal tale med personalet om deres oplevelse af tilbuddets kvalitet, herunder i relation til de kriterier og indikatorer, som ligger til grund for socialtilsynets kvalitetsvurdering.

Herudover har tilbuddene som en del af deres oplysningspligter efter loven pligt til af egen drift at give socialtilsynet oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.

Endelig kan anbragte børn og unge, pårørende, ansatte og andre henvende sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet. Det kan ske gennem den whistleblowerordning, som hvert af de fem socialtilsyn har pligt til dels at stille til rådighed, dels at oplyse anbragte, ansatte m.fl. om.

Socialtilsynet skal altid tage en henvendelse alvorligt og vurdere, om den giver anledning til at foretage sig nærmere, uanset på hvilken måde og i hvilken form 2 henvendelsen modtages. De tilsynsmæssige skridt kan omfatte alt fra at have en skærpet opmærksomhed på tilbuddet, aflægge ekstra tilsynsbesøg til at iværksætte en sanktion, herunder eksempelvis skærpet tilsyn.

Det er væsentligt at understrege, at socialtilsynets driftsorienterede tilsyn er rettet mod tilbuddets samlede kvalitet og føres ikke i forhold til den enkelte anbragte i tilbuddet. Hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold i et tilbud, skal socialtilsynet underrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte børn og unges ophold i tilbuddet, når disse kan blive berørt.

Endvidere kan socialtilsynet orientere en kommune, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på uhensigtsmæssige forhold i forhold til den enkelte anbragte, der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter serviceloven eller barnets lov.

Hvis socialtilsynet får oplysninger om bekymrende forhold i et tilbud, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, skal socialtilsynet uden unødigt ophold videregive oplysningerne til denne anden myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt. Det kunne f.eks. være til Arbejdstilsynet eller Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det bemærkes i den sammenhæng, at tilsynet med arbejdsmiljøet på døgninstitutioner for anbragte børn og unge falder uden for socialtilsynets kompetence. Tilsynet med arbejdsmiljølovgivningen hører under Beskæftigelsesministeriet.

I den konkrete sag har jeg hverken tilstrækkelig information eller kompetence til at vurdere, i hvilken udstrækning de forskellige aktører har løftet deres ansvar.

Som lovgivere skal vi naturligvis have en løbende opmærksomhed på, om de konkrete sager på området giver anledning til at genoverveje de lovgivningsmæssige rammer, vi har sat for omsorgen for vores anbragte børn og unge.