Forskere: Tænketank forstærker fordomme om boligområder

ÅRETS MEST LÆSTE: Folketingsårets mest læste debatindlæg på Altinget: by og bolig handler om en udgivelse fra Krakfonden om særligt udsatte boligområder, som tre forskere fra Roskilde Universitet kritiserer.

Af Troels Schultz Larsen, Kristian Nagel Delica og John Andersen
Hhv. lektor, lektor og professor Roskilde Universitet

(Indlægget blev i første omgang bragt på Altinget: by og bolig 17/11-2016)

Den seneste udgivelse fra Kraks Fond for byforskning, ’Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder’ (2.11.2016) har været meget omtalt den sidste uges tid.

’Én gang særligt udsat boligområde – altid særligt udsat boligområde’, lyder den forenklede konklusion, der også er overskriften på fondens pressemeddelelse.

Berlingske lancerede omtalen heraf under de bombastiske overskrifter med: ’Ny undersøgelse: 30 års indsats mod ghettoer er uden effekt’ på forsiden og: ’30 års indsats mod ghettoer er slået fejl’ inde i avisen (Berlingske 2.11.2016). Senere fulgte flere dagblade op på historien.

I omtalen gengives undersøgelsens hovedkonklusion stort set ukritisk.

Det er uheldigt, da publikationen er iklædt en fernis af objektivet, men i realiteten bidrager til at forstærke fordommene omkring den almennyttige sektor, de forsømte boligområder og ikke mindst de mennesker, der bor i disse områder.

Forsimplende grundantagelser
Krakfondens udgivelse baserer sig på to grundantagelser.

For det første, at ’der hvor du bor påvirker dine livschancer’. Det er på overfladen en overbevisende antagelse.

Lad os tage Værebropark som eksempel. Værebropark er et almennyttigt boligområde, der har oplevet massiv mediebevågenhed og stigmatisering de seneste år.

Har en person, der vokser op her ikke langt ringere livschancer end en, der er vokset op mindre end halvanden kilometer væk i ’Regattakvarterets’ herskabsvillaer ned til Bagsværd sø?

Denne simplificerede opfattelse af boligområder som årsager til marginalisering og negativ social arv har længe præget den journalistiske dækning af og politiske tænkning om de forsømte boligområder.

Den anden grundantagelse er, at ’ressourcesvage’ mennesker (som beboerne konsekvent betegnes i udgivelsen) grundlæggende ikke bidrager med noget.

Det betyder, at når disse borgere koncentreres i bestemte boligområder vil de ikke bare fastholde hinanden i deres ressourcesvaghed: de forværrer også problemerne i sig selv.

Set sådan fremstår de forsømte boligområder som arnestederne for alverdens elendighed og beboerne fremstilles implicit som værende skyld i egen ulykke. Det fremstår også, mere eller mindre eksplicit, at pengene og indsatserne investeret i disse områder formentligt er spildt, selv om rapporten dog modererer dette lidt.

Mangelfuld undersøgelse
Problemet ved disse antagelser er, at de vender årsagsvirkningsforholdene på hovedet. I realiteten er det ’dine livschancer, der påvirker, hvor du bor’ og ikke omvendt. I en markedsøkonomi har dem med den dårligste økonomi det ringeste boligudbud.

Samtidig bruger vi ifølge OECD i Danmark flere penge på at støtte ejerboligmarkedet end den almene sektor. Denne statsstøtte har været med til at understøtte ejer – og andelsboligernes prismæssige himmelflugt.

Samtidig har frasalget af kommunale ejendomme og opbremsningen af alment nybyggeri bevirket, at dem med det ringeste økonomiske råderum har fået boligudbuddet yderligere indsnævret.

Set fra beboernes perspektiv har forringelsen af forskellige overførselsindkomster medvirket til at udvide usikkerheden nederst i det sociale hierarki. Dette indsnævrer også disse menneskers boligudbud.

Der er altså mekanismer på spil, hvis årsager ikke findes i de forsømte boligområder. Intetsteds redegøres for disse mange faktorers indvirkning på fondens undersøgelse eller de konklusioner, der drages.

Håndværksmæssigt problem
Der er tillige, med meget få undtagelser, ingen henvisninger til den omfattende danske forskning og evaluering, der har undersøgt ovenstående mekanismer og dokumenteret effekterne af det boligsociale arbejde.

Dette er et håndværksmæssigt problem, der camouflerer, at undersøgelsen reelt ikke frembringer ny empirisk viden. Der er intet nyt i at ’de stærke flytter’ fra disse boligområder og der er intet nyt i at disse områder i perioden har placeret sig i bunden af det boligmæssige hierarki.

Det eneste nye og det måske mest problematiske er, at undersøgelsen kobler områdernes position i bunden af det boligmæssige hierarki med effekterne af det boligsociale arbejde – dette undersøges dog ikke reelt, men postuleres.

For det første fandtes der forsømte boligområder før 1980 og de nævnte økonomiske koncentrationsmekanismer fandtes ligeledes.

For det andet fokuseres på 31 områder udvalgt i 2014 og disse følges tilbage i tiden. Her kan det konstateres, at områderne tilbage i 1980’erne også placerede sig under gennemsnittet af den almene sektor. Men undersøgelsen fortæller os intet om det resterende boligmarked på daværende tidspunkt.

Var der da andre områder, der var mere marginaliserede? Hermed bliver det umuligt at udpege ’bunden’ da vi kun ved, at disse områder var og er ’under gennemsnittet’. Dette fortolkes således, at 30 års indsatser er stort set uden effekt selv om disse indsatser netop ikke undersøges.

30 års indsats en succes
I øvrigt nævnes det heller ikke, at hovedparten af de sidste mange års boligsociale tiltag i de forsømte boligområder, er finansieret af Landsbyggefonden og hermed af lejerne selv. En fuldstændig lige så attråværdig konklusion kunne havde lydt ’30 års indsats en succes’.

Vi har ikke i Danmark set den samme grad af social uro, som man kender fra lande som England eller Frankrig. Vi har heller ikke i Danmark set nogen nævneværdig grad af fysisk forfald og forslumning i den almene sektor sammenlignet med samme lande.

Dette skyldes blandt andet de mange boligsociale indsatser, uden hvilke det helt givet havde stået meget værre til. 

Gheto-liste løser ingen problemer
Er der da ingen problemer i de forsømte boligområder i dag? Selvfølgelig er der det, men at sammenfatte disse i en fuldstændig vilkårlig ’ghetto-liste’ løser ingen problemer, den udpeger og stigmatiserer blot nogle tilfældige boligområder?

Nej, hvis vi ønsker at løse noget skal vi identificere og udpege de sociale mekanismer, der er med til at producere disse problemer.

En af hvilke, er fordommene om den almene sektor og stigmatiseringen af de forsømte boligområder, der efterhånden er blevet så massiv, at det har udviklet sig til et selvstændigt problem.

Derfor er det ærgerligt at den vigtige bolig – og velfærdspolitiske debat risikeres at blive afsporet af en misvisende ’kortlægning’.

Hvis vi ønsker at imødegå den stigende ulighed og medfølgende segregering af vores byer, er der behov for en ny by- og boligpolitisk debat, der tør og vil tage fat der, hvor det virkelig rykker: på de økonomiske mekanismer på boligmarkedet, på at gen- og sammentænke de sociale og økonomiske aspekter af social- beskæftigelses og velfærdspolitikken, på at modvirket fordommene om bestemte boformer og boligområder.

Forrige artikel Arkitektforeningen: Billige boliger og enhjørninger minder om hinanden Arkitektforeningen: Billige boliger og enhjørninger minder om hinanden Næste artikel Dansk Byggeri: Boligskatteaftalen er god - men har skønhedspletter Dansk Byggeri: Boligskatteaftalen er god - men har skønhedspletter
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Boligfordomme.

    Prøv at se på Vollsmose i Odense.
    På trods af de mange såkaldte kvarters løft, i stand sættelse af boligblokke og mange andre økonomiske tiltag samt forsøg med pædagogiske tiltag på at rette op på forholdene har virkningen været meget ringe, eller er helt udeblevet.
    Det eneste virkemiddel er at smide de elementer ud, som er årsag til det hele uvæsenet, helst helt ud af landet.
    Før bliver der ikke ordentlige forhold for de øvrige beboere.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Planlagt ghettobyggeri kan ikke reddes, kun fjernes.

    Kraks Fond for byforskning har dokumenteret hvor galt det står til, og som professor John Andersen og lektorerne Troels Schultz Larsen, og Kristian Nagel Delica fra Roskilde Universitet (RUC) så rigtigt påpeger, så bekræfter rapporten den gængse opfattelse.

    Men da rapportens konklusioner ikke passer RUC-erne, forvansker de "gængs opfattelse" til "fordomme," og efterlyser et forskningsresultat der passer til deres egne fordomme. Det er faktisk diskvalificerende for dem selv, men bekræfter vel kun, at RUC er og bliver et sted hvor virkelighedens verden negligeres eller omskrives til egen ønskedrøm.

    Sagen er jo, at i de sidste 30 år er der mange steder ofret så meget på byfornyelse og områdeløft i den Almene boligsektor, at det havde været billigere at forære beboerne et parcelhus i stedet. Og dermed ville man så effektivt have fået løst ghettoproblemet i hvert fald for dem.

    Men da professor John Andersen og lektorerne Troels Schultz Larsen og Kristian Nagel Delica fra Roskilde Universitet (RUC) af ideologiske årsager partout vil have at kaserneghettobyggerier skal være en socialistisk succes, tåler de ikke Kraks Fondens dokumentation og begår så alle mulige uvidenskabelige krumspring for at nedgøre den.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    For høj husleje

    Jeg bor i en ghetto, ruinerne er en ghetto fordi folk med løn indkomst kan afdrage et parcelhus for noget mindre end huslejen. Og derfor flytter de.
    Folk som får boligtilskud er mange nok til at fylde ghettoen op, og uden tomme lejemål. så er der ingen grund til at kloakken og de smadrede ruder laves eller huslejen sænkes.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Sanér og ombyg bogreolerne.

    Dybest set burde man blive enige om at afskaffe ordet " Ghetto", når boligområder omtales, da det leder tanken hen på de ghettoer, der ulykkeligvis blev etableret under 2. Verdenskrig. Ordet og assosiationen er for stærkt.
    ....
    Når det er sagt, så bor jeg faktisk selv i en slags Ghetto.... et sted, hvor vi indbyggere er ret ens: Et parcelhuskvarter i en mindre provinsby. Hus, ligusterhæk, bil og vovse. Begge voksne arbejder som regel. Resultat: Nogle af "ungerne" er også her ret uregerlige. MEN: De har plads til at lege og afreagere på. Naturen ligger lige udenfor døren, og her er svømmehal, idrætsanlæg osv. Villavejene er legepladser, hvor der næsten altid er kendte voksne øjne og hjælpsomme hænder lige bag ligusteren.
    De enorme sociale boligbyggerier, der er skudt op som et resultat af rigtig dårlig byplanlægning, placerer menneskene i bogreoler: række på række, etage på etage, og kolde opgange, hvor det er svært at lære hinanden at kende...og at tage naturligt vare på hinanden, og ikke mindst snæver, fantasiforladt udenomsplads, der ikke inspirerer til spændende og afreagerende leg for børnene og samvær i det hele taget.
    ....
    Nu er man i ghetto-propagandaens navn havnet i den situation, at man giver beboerne i bogreolerne skylden for, at mange mistrives og at mange unge udadreagerer..
    For ca. 40 år siden sanerede man store områder i de største byer. Fint nok, men det, man tilbød som erstatning, var i mange tilfælde enorme reolsystemer, hvor folk flyttede ind i dejlige, nye lejligheder, der desværre i mange tilfælde fungerede som øde øer, fordi antallet af lejligheder var alt for stort i forhold til de muligheder der var for trivsel og socialt samvær udenfor lejligheden.
    ....
    I stedet for at beskylde beboerne for det værste, burde man politisk gribe i egen barm og gå i gang med en sanering / ombygning af disse enorme bogreolsbyggerier. For sammenpresningen af alt for mange mennesker på for få kvadratmeter levner ikke mange trivsels- og udviklingsmuligheder. De store BOGREOLER ER INGEN SUCCES.
    ....
    Ansvaret ligger hos de ansvarlige politikere og ikke hos de unge uvorne ...hverken dem fra parcelhuskvarteret eller fra bogreolen. Det er et voksent, politisk ansvar.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    - og de ansvarlige politikere var ? ?

    Fin gennemgang fra I.R.Bertelsen, dog mangler der at blive sat lidt navn på "de ansvarlige politikere." Vi véd det jo godt: Det var en uhellig alliance imellem Socialdemokraterne der ønskede at sikre sig et vælgerklientel der var afhængige af dem via de boligselskaber de sad og sidder tungt på, nogle socialistiske arkitekter der ønskede at opbygge det socialistiske menneske med en kasernementalitet inspireret af Sovjet, og en villig byggeindustri der med nye metoder begejstret opfyldte ønsket.

    Og så er ordet Ghetto i øvrigt udmærket, og dækkende. Derimod dækker det ikke det byggeri som I.R.Bertelsen angiver at bo i. Parcelhuskvarterene har måske sit ensartede særkende, men da hver råder over sit opstår mangfoldigheden jo alligevel.

    En Ghetto er derimod karakteriseret ved intern og indbyrdes påtvungen afhængighed og ved at udelukke andre f.eks. ved af vejsystemet er udelukket fra byens øvrige almindelige færdsel.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    !! Vitrinebyggerier ved havneområder !!

    @Bertel Johansen.
    Tak og ja, du ret i din definition af ordet "ghetto". Og det slår mig, at man netop i reolbyggerierne, som du beskriver, udelukker / afgrænser boligområdet rent fysisk ved at vejsystemet er udelukket fra byens almindelige færdsel. Uha,.... oveni alt det andet.
    Har ved selvsyn set, hvordan man tidligere ryddede store områder af det gamle Warszawa og Østberlin til fordel for enorme reolbyggerier.
    Er det også det, vi vil i vores havneområder i dag?
    Der er fuld gang i en massakre på vores gamle havneområder. Områder, der ved en meget lille indsats kunne bevares og renoveres til de dejligste, rekreative områder, tilgængelige for alle. I stedet tillader man reol- og vitrinebyggerier med glaslejligheder i flere etager HELT UD TIL MOLEKANTEN ! Tænker på det centrale København, det nordlige København, Amager, Nyborg, Frederikssund og mange flere steder. Glasområder og vitrinebyggerier, der afskærer sig selv fra mangfoldigheden og livet i byen. Dansen om Guldkalven.
    ....Tilladelser givet mhp kommunekassens helt aktuelle velbefindende.... Bestemt ikke beslutninger taget mhp den almene trivsel, det sociale samspil og livet i byen.
    De ansvarlige politikere sidder dd såvel på Slotsholmen som i kommunerne og i regionerne.. Hele det politiske spektrum rundt. DE har ansvaret for, at indbyggerne gives de bedst mulige trivselsbetingelser.
    ....Tror desværre, at der er mest interesse for Guldkalven....
    Så vi bliver nødt til at tænke os rigtigt godt om, når vi snart skal til valgurnerne. For dybest set har vi jo de politiske , ansvarlige ledere, vi selv vælger....



  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Ghettoer?.

    Mange politikere vrøvler om, at hvis man skal løse "ghetto problemerne" kan man bare rive alle højhuse ned.
    Jeg mener at det er noget vrøvl. Det er ikke bygningerne der er noget i vejen med, men der imod de mange religiøse fanatikere som beboer områderne.
    Hvis byrådspolitikerne TURDE sprede de elementer, som endnu er inden for pædagogisk rækkevidde og sendte resten af ballademagerne ud af landet, tror jeg at meget ville kunne reddes, men, det er der nok ikke politisk vilje til.
    Jeg har selv, indtil 1990 boet i Vollsmose og dengang var der også problemer, men ikke i det omfang som der er i dag.
    Rent teknisk vil jeg sige at selve byggeriet er af meget høj kvalitet med store, solvendte altaner samt lave huse med terrasser, som er blevet væsentligt forbedret med årene. Nej det er IKKE nedrivninger der er brug for, men der imod udskiftning af visse dele af beboerne.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger.

    Reoler og glasvitriner lige midt i det hele.

    Har netop været i Hundested. ....Og "Det er ganske vist".. jeg hørte, at man helt alvorligt....sandsynligvis af økonomisk årsager.... planlægger "vitrinebyggeri" i flere etager på en af molerne i Hundested Havn !!
    HVIS det er sandt, så smadrer man et naturområde, et havnemiljø og et bymiljø, der er og kunne blive helt unikt, .. blot for aktuelt at få penge i kassen og tilbyde glaslejligheder til få familier, umotiveret lige midt i det hele.
    Det handler ikke blot om miljøet og trivslen for byens beboere, men OGSÅ om de mange, mange sejlere og turister, der i hele sommerhalvåret færdes der på vej ud og ind fra Kattegat til det store fjordområde Isefjord og Roskilde Fjord...De 'mellemlander' pt meget ofte i det hyggelige miljø og lægger rigtigt mange penge som turister i byen. Tror ikke, de fremover vil ankre op under vitrinerne.
    Skal den snævre og meget smukke indsejling og mellemlandingshavn nu markeres af vitrinebyggerier i flere etager lige midt i et skønt naturområde, hvor også de mange tusinde turister fra hele verden i sommerhalvåret besøger Knus Rasmussens Museum og nyder den skønne udsigt og miljøet??
    Jooo: "Det er ganske vist".... Det er fremtidsvisioner ??
    Håber, det er 'en and' !!!!

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger.

    Tak for dine forstandige indlæg.

    Men med al kritikken her og offentligt , viser det også havd df s medlemskare ikke forstår og derfor ikke acceptere.Som alt andet de ikke forstår, eller føler sig truet af.
    Og hvis er skylden for denne frygt mon ?? lad os høre det fra medlemmerne.

    Og herunder er så mit indlæg af betydning mener jeg.
    1.
    Samfundet skal bestå og have så mange alternativer i boligfom, som befolkningen både har krav og behov for,,, så simpelt og så besværligt er bolig byggeri,helt generelt.
    2.
    At så DF medlemmer/tilhænger oveni ikke acceptere andres behov og meninger viser hvad problematikkerne også opstår af og fra.
    3
    Der er heldigvis mange, der ikke ønsker at gemme sig bag ligust fasisternes hække.

    4
    Desværre eller godt afhængig af hvem der opfatter og ser dine I .R. B .forstandigheder og er måske et af de få kritik punkter,jeg har til I.R.B s indlæg.

    Ang etage/lejligheds byggeriet som sådant.

    For hvad kan erstatte dét ?

    Derimod kan og er jobs´manglen og lysten, udfra de DF ske "normer" for et samfund med udskillesen, og adskillesen ,,,som de i øvrigt ikke har nogen politik af eller for ,,,bla derfor er de så farlige og destruerende for al demokratisk arbejde og samarbejde i samfund der er demokratiske og civilicerede .
    5.
    Jeg oplever dog et godt og fint byggeri i Aalborg ,dog med visse mangler,bla fra og af arkitekterne ,,,hvor én enkelt politker i Aalborg byrådet tog staffeten, og fået frembragt og skabt nogle alternative muligheder for og i de ungdoms boliger ,som Aalborg bygger lige,, nu i stor mængde,,men er direkte og helt bevidste ,efter at SF medlemmet, har debatteret for netop dét og de muligheders indførsler, med at det ikke skal være, eller blive enklaver /gehttoer i byen..
    6
    Som derfor også bygges og er brugbare ,når de studerende efterlader/forlader boligerne, for og til andres borger grupper .. benyttelser
    OSV

    6
    Så netop hvor der vilje ,FRA BLA AALBORG BYRÅD,,er der også vej i vort demokrati,selv med Df modstand mod al forandring osv ,,for at få frembragt ,om ikke de rigtige FULDSTÆNDIGT,,så dog meget bedre løsninger af boligernes forme og udformninger,samt materiale ud og benyttelser.
    7
    Så min gode I.R.Bertelsen · Borger og vælger..

    Mulighederne er tilstede ,det er om de FÅR lov , til at blive benyttet.

    Og det er sådan ,når vi kan og sender mennesker til månen,, kan vi ALTSÅ også SKABE og bygge beboelige boliger,med en standard vi lever godt i.

    Og at vi fastholder at vi kan vælge mellem dem for og til alle borgere ,uanset øknomier osv.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    En upolitisk kommentar

    Tak for kommentarerne, Erik Petersen.
    Dejligt at høre, at man passer godt på Ålborg, der jo ligger ved indsejlingen til den smukke og spændende Limfjord. Godt at høre, at man politisk medtænker, at pulsen i en by handler om, at ALLE borgere trives, og at udviklingen foregår med hensyntagen til byens særkende.
    Så vi må rundt om i landet, hver især kigge os godt efter og finde forstandige mennesker, vi kan sætte kryds ved, når vi snart skal til kommunevalg.