7 ud af 10 kommuner søger særlig støtte

Langt størstedelen af landets kommuner anser tilsyneladende deres økonomi for at være i så dårlig forfatning, at de har brug for støtte fra puljen til 'særligt vanskeligt stillede kommuner' eller en anden af Økonomi- og Indenrigsministeriets årlige særpuljer.

En opgørelse Økonomi- og Indenrigsministeriet har udarbejdet for Altinget viser, at 76* ud af landets 98 kommuner har ansøgt om midler fra en eller flere af de tre centrale særtilskudspuljer. Samlet set indeholder de tre puljer knap en milliard kroner, som forventes udmøntet inden månedens udgang.

Assens borgmester Søren Steen Andersen (V) er en af dem, der håber at få en ekstra indsprøjtning til efterårets budgetlægning. De foregående år har hans kommune modtaget mellem seks og syv millioner kroner. Der har dog også været år, hvor kommunen ingenting har modtaget.

Søren Steen Andersen ser de mange ansøgninger som et symptom på den urbanisering, der pågår de her år, og som hans kommune også er mærket af.

Man kan godt have penge på kistebunden og så alligevel have en oplevelse af, at man bliver økonomisk presset år for år.

Kurt Houlberg
Programchef ved KORA

”Det er jo et vidnesbyrd om, at der reelt er omkring 80 kommuner, som lider lidt under en søgning til de større byer. Det er selvfølgelig altid nemt at ansøge, men for os betyder udviklingen, at vi ikke har så mange arbejdspladser, og at vi har et stigende antal ældre,” siger Søren Steen Andersen.

Fattighjælp til velpolstrede
Han mener derfor, at det er fuldt rimeligt, at hans kommune søger puljen målrettet særligt vanskeligt stillede kommuner, når man samtidig har en opsparing, der ligger betydeligt over landsgennemsnittet.

Opgjort efter kassekreditreglen har Assens over 10.000 kroner stående på bankbogen per borger, hvilket er markant over landsgennemsnittet på lige knap 5.000 kroner per borger (Københavns Kommune fraregnet). Samlet set har 15 ud af de 54 ansøgere til puljen for vanskeligt stillede kommuner en likviditet over dette niveau.

Samme synspunkt har Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V). I hans kommune stod der ved udgangen af anden kvartal i år over 7.800 kroner på bankbogen for hver borger i kommunen.

”Jeg vil ikke måles alene på, hvor mange penge, vi har liggende. Jeg vil gerne have, at man ser på et helhedsbillede af kommunen. Vi har stadig nogle udfordringer med et faldende indbyggertal og dermed et faldende skattegrundlag, som rammer os økonomisk,” siger Morten Andersen med henvisning til, at kommunen tidligere år har kunnet kvalificere sig til at få op til ti millioner kroner fra puljen for vanskeligt stillede kommuner.

Også vækst udfordrer
Det er imidlertid ikke kun kommuner, som oplever befolkningsstagnation eller tilbagegang, der søger puljerne. I Vallensbæk er situationen den stik modsatte, men også det er en særlig økonomisk udfordring, siger borgmester Henrik Rasmussen (K).

Han har derfor ansøgninger ude i såvel den særlige hovedstadspulje som den generelle pulje til vanskeligt stillede kommuner.

”Vi har tidligere modtaget penge fra puljerne. Og vi søger jo, fordi vi er en kommune med en meget kraftig vækst. Vi søger alle de steder, vi overhovedet kan, for at skabe finansiering til de nødvendige investeringer,” siger Henrik Rasmussen.

Han mener hverken, at hans problemer er større eller mindre, end dem kommuner med faldende befolkningstal oplever. Begge dele kræver tilpasninger og dermed investeringer.

”Når så mange kommuner søger puljerne, så er det jo fordi, alle kommuner under et i virkeligheden føler sig presset økonomisk. Og så skal jeg ikke sidde og sige, at mit problem er større end andres. Det vil jo ikke være fair,” siger Henrik Rasmussen.

En delikat balance
Ifølge programchef og ekspert i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra KORA, kan det ved første øjekast undre, at så mange af landets kommuner mener, at de er særligt vanskeligt stillet økonomisk set.

Men han peger samtidig på, at selv om økonomi ofte handler om benhårde nøgletal, så er der ofte et væsentligt element af psykologi i, hvordan man lokalt oplever den økonomiske situation.

”Man kan godt have penge på kistebunden og så alligevel have en oplevelse af, at man bliver økonomisk presset år for år, hvis eksempelvis befolkningstallet falder, som det gør i en række kommuner,” siger Kurt Houlberg.

Samtidig handler det naturligvis også om, at man er de første til at udelukke sig selv for muligheden for at få lidt ekstra penge, hvis man helt undlader at søge. Og da definitionen af en vanskeligt stillet kommune ikke er en nagelfast størrelse, er der et bredt incitament til at søge, også selv om man ikke nødvendigvis regner med at få noget ud af det.

Ifølge Kurt Houlberg kan der godt være et element af 'negativ skønhedskonkurrence' over de årlige ansøgninger til særpuljerne, hvor hver enkelt kommune forsøger at se ringe ud som muligt.

”Det er en delikat balance. Her handler det om at se sølle ud, mens det i andre sammenhænge særligt over for borgere og vælgere handler om at få kommunens økonomi til at se så stærk ud som muligt. Men når så mange kommuner søger, så er der heller ikke den store risiko for at blive stemplet som en tiggerkommune,” siger Kurt Houlberg.

Puljer skaber ustabilitet
Både Kurt Houlberg og de tre borgmestre, Altinget har talt med, mener, at puljerne er med til at komplicere den kommunale økonomistyring. Et-årige tilsagn som den enkelte kommune først har vished om relativt sent i den årlige budgetlægningsfase er svære at udnytte optimalt.

”Det ikke er nogle penge, man reelt kan budgettere med eller regne med. Du kan håbe på dem, og så kan du bruge dem på enten at lave budgetværn eller til at højne anlægsbudgettet. Det er ret beset det, de kan bruges til,” siger Assens borgmester Søren Steen Andersen.

Hverken han eller de øvrige borgmestre vil undvære pengene. Men de vurderer, at midlerne vil kunne tjene et mere langsigtet formål, hvis de blev uddelt efter en eller anden fast nøgle år efter år.

”Jeg kan sagtens se for mig en model, hvor pengene blev fordelt på alle kommuner, det ville jeg ikke have noget problem med. Men omvendt kan jeg godt se det ud fra regeringens synspunkt, at det er meget godt at have lidt at fordele,” siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen.

Kurt Houlberg vurderer, at puljerne primært er et resultat af, at politikerne i regeringen og på Christiansborg har mange andre hensyn at varetage end kommunernes økonomistyring. Blandt andet opstod den såkaldte sociale særpulje, da regeringen i 2012 indgik aftale med Enhedslisten om en omlægning af udligningsordningen.

”Både i kommuner og ministeriet bruger man ressourcer på puljerne hvert år, og samtidig giver det noget ustabilitet. Men puljerne afspejler, at der kan være behov for at foretage politiske prioriteringer, når der skal indgås aftaler,” siger Kurt Houlberg.

*Rettelse - 76 kommuner har søgt
Det fremgik oprindeligt af artiklen, at i alt 68 kommuner har søgt en eller flere af de tre særtilskudspuljer. Dette er ikke korrekt, tallet skyldes en fejl i optællingen. 

Retteligt har 76 kommuner søgt en eller flere af de tre puljen. Heraf har 64 søgt de to puljer for vanskeligt stillede kommuner.

(13-08-2014 kl. 16:45)