Alternativet: Beboerakademier skal skabe beboerdemokrati

Af Roger Matthisen (ALT)
Ordfører for by og bolig og et sammenhængende Danmark

Danmark har en stærk tradition for fællesskab, som vi skal værne om. Vores gode lokalsamfund er skabt i foreningslivets og beboerdemokratiets ånd, og det giver et fællesskab og en sammenhængskraft, der er helt uvurderlig.

Desværre hænger et stærkt foreningsliv og beboerdemokrati ofte sammen med overskud i hverdagen, hvilket mange familier i socialt udsatte områder mangler. Det går ud over sammenhængskraften i boligområdet og kan i værste fald resultere i ærgerlige statistikker, der ofte ses i forbindelse med de såkaldte ”ghettoer”.

Først en lille indskydelse. Det hjælper intet at blackliste socialt udsatte boligområder som ghettoer, for det får de ressourcestærke beboere til at flytte fra boligområdet, og først dér falder det generelle overskud til foreningsliv og beboerdemokrati drastisk.

Samtidig virker kategoriseringen for mig som en dårlig undskyldning fra politisk side. Ved at kalde boligområderne for ghettoer fjerner man nemlig fokus fra de reelle problemer, som burde være blevet løst af politikerne.

Kald boligområder det, de er

Jeg mener, at vi i højere grad skal kalde boligområderne det, de er, nemlig socialt udsatte områder eller socioøkonomiske lavstatusområder. Så peger pilen nemlig igen i den rigtige retning – over på politikerne, som skal tage deres ansvar på boligområdet alvorligt. Man må fra politisk side gøre en indsats for at give disse mennesker overskud til at vende den onde spiral igen. Gøre socioøkonomiske lavstatusområder til højstatusområder, som beboerne er stolte af og trives i.

Jeg mener, at vi i højere grad skal kalde boligområderne det, de er, nemlig socialt udsatte områder eller socioøkonomiske lavstatusområder. Så peger pilen nemlig igen i den rigtige retning – over på politikerne

Roger Matthisen, boligordfører for Alternativet

Det var netop intentionen at skabe højstatusområder, da vi i 60'erne og 70'erne satsede på disse områder ved at bygge mere end 400.000 boliger. At missionen mislykkedes, og områderne blev efterladt til sig selv, er derfor politikernes ansvar, da det var dem, der igangsatte projekterne.

Derfor mener jeg, at man fjerner fokus fra problemerne og lader politikerne slippe for let ved at omtale boligområderne som ghettoer.

De socialt udsatte boligområder fortjener at få hjælp til mere overskud fra politisk hold. I Alternativet ønsker vi derfor at introducere det, vi kalder ”beboerakademier”, som skal fungere som en slags højskole for beboerne i boligområdet. Her kan egnede nøglepersoner i boligområdet kompetence- og lederudvikles til selv at varetage den praktiske og økonomiske ledelse af lokale aktiviteter og projekter i området.

Derudover skal beboerakademierne fungere som en lokal brobygger mellem beboerne og det offentlige, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Vil styrke foreningslivet
Der findes allerede i dag lignende initiativer, der arbejder med kompetenceudvikling og empowerment af lokale ildsjæle, eksempelvis i det gode arbejde som boligsociale helhedsplaner udfører, og som vi med fordel kan lade os inspirere af i udformningen af beboerakademierne.

Det er altafgørende for bæredygtigheden i indsatsen, at beboerne selv er medskabere hele vejen i processen, så de føler ejerskab og inddragelse.

Beboerakademier kan derfor bane vejen for mere fællesskab og beboerdemokrati i socialt udsatte boligområder, og på sigt vil de dermed også bidrage til hele Danmarks demokrati. På grund af manglende overskud er beboerne i disse områder i dag sjældent repræsenteret i samfundsdebatter og i politik, og det vil beboerakademierne hjælpe med at rette op på.

Ved at introducere beboerakademier vil vi derfor både styrke det lokale foreningsliv og beboerdemokrati, samtidig med at vi styrker den demokratiske debat og politiske repræsentation i Danmark.