Debat

Arkitektforeningen: Sommer i Europa – med planloven som rejseguide

DEBAT: Arkitektforeningens direktør, Jesper Pagh, tager en tur rundt i Europa og ser på forskellige planlovsløsninger og hvad de betyder for landene. Samtidig opfordrer de til en ny planlovskommission i Danmark.

Foto: PR-foto/Stamers kontor
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Pagh
Direktør i Arkitektforeningen

En ny planlov blev vedtaget i Folketinget 1. juni, og dermed blev der sat et foreløbigt punktum for en til tider heftig debat om rammerne for den fysiske planlægning i Danmark.

Mange åndede lettede op over, at det endelige forslag ikke indeholder mange af de langt mere vidtgående ændringer, som undervejs har været foreslået.

Andre er af samme årsag skuffede, mens mange stadig sidder tilbage uden en klar fornemmelse af, hvorfor nogle tilsyneladende mindre og meget tekniske ændringer kan afstedkomme så megen debat.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Den fri adgang til ubebyggede kyster skaber klare billeder for de fleste, mens byafgrænsning, specifikke kvadratmetergrænser for størrelsen af butikker og nøje regulering af mulighederne for at bygge i det åbne land for mange er mere abstrakte i forhold til, hvordan konsekvenserne af den fysiske planlægning opleves i hverdagen.

Forstå, hvad vi har kæmpet for

Benytter man den forestående sommerferie til at rejse rundt i Europa, kan man meget let konstatere, hvad de yderste konsekvenser af en anden planlovgivning kan være.

Hvis turen går hele vejen til Spanien, kan man betragte de mange eksempler på kommerciel udnyttelse af strandene til turisme. Det er for mange det ultimative skræmmebillede.

Jesper Pagh
Direktør i Arkitektforeningen

På denne måde kan man måske bedre forstå, hvad det er Arkitektforeningen og i høj grad også Danmarks Naturfredningsforening og De Samvirkende Købmænd har kæmpet så hårdt for at forhindre skal kunne ske i Danmark.

Tager man mod nord, kan man rundt om Oslo nyde de store rekreative, skovklædte områder, som er beskyttet af den såkaldte markagrænse. Kører man længere mod nord, kan man følge de nøje planlagte turistveje, som dels viser igennem nogle af Norges smukkeste landskaber og dels beskytter resten mod det slid fra heftig turisme, som lige nu er ved at ødelægge flere naturskønne områder i Island. Man kan i øvrigt konstatere, at det sagtens kan lade sig gøre at bygge smukt i meget følsomme naturomgivelser.

Går turen videre igennem Sverige, kan man glæde sig over muligheden for at foretage alle sine indkøb i store internationale kædebutikker i ét megacenter med gode tilkørsels- og parkeringsforhold ved omfartsvejen.

Glæden varer dog ikke længere, end til man kort tid efter kører igennem de omkringliggende byer, som til gengæld har måttet lade livet.

En skæmmende oplevelse

Kører man i stedet sydpå, kan man i Belgien opleve konsekvenserne af en heftig urbanisering uden en tilstrækkelig regulering af byspredningen.

Mange andre steder ned igennem Europa kan man se, hvordan spredt, uplanlagt bebyggelse i det åbne land skæmmer den samlede oplevelse af landskabet.

Det skaber i øvrigt dårlige muligheder for sammenhængende natur- og infrastrukturplanlægning.

Hvis turen går hele vejen til Spanien, kan man betragte de mange eksempler på kommerciel udnyttelse af strandene til turisme. Det er for mange det ultimative skræmmebillede.

Vel hjemme igen, kan man så glæde sig over, at vi i Danmark fortsat har en planlov, der i vidt omfang forhindrer byspredning, hypermarkeder og tømning af bycentrene – selvom rammerne er blevet videre.

Man kan glæde sig over den fri og uhindrede adgang til vore strande. Men desværre også bekymre sig over muligheden for at kunne bygge op til 500 kvadratmeter til bolig og erhverv i det åbne land – uden forudgående landzonetilladelse.

Planlovsdebatten er ovre for denne gang, men det samlede plansystem i Danmark er stadigvæk utidssvarende og usammenhængende. Oven på den omgang lappeløsninger, som denne planlovsændring er udtryk for, er behovet for en grundlæggende revision af hele den måde, hvorpå vi koordinerer den fysiske planlægning i Danmark, kun blevet større.

Det er et meget stort arbejde, som bør starte hurtigst muligt.

Arkitektforeningen mener, at det bedst sker ved at nedsætte den planlovskommission, som Teknologirådet, tidligere landsplandirektør Niels Østergaard og flere andre allerede har foreslået.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Pagh

Stadsarkitekt, Rødovre Kommune
ph.d. (KADK 2019), cand. arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2002)

0:000:00