Beboerdemokratiet er under pres, men det lever

Af Kristian Würtz
Rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Formanden for Ejendomsforeningen Danmark John R. Frederiksen opfordrer i sit indlæg til at fortælle den gode historie om den almene sektor. I samme åndedrag skriver han, ”der skal tages et politisk ansvar, så problemerne kan blive løst i stedet for, at de blot forstærkes gennem den politiske retorik, som vi ofte hører”.

Politisk ansvar gør det dog langtfra alene. Beboerne i de almene boliger skal med på råd, og de lokale afdelingsbestyrelser er uundværlige medspillere og samarbejdspartnere, når der for eksempel iværksættes helhedsplaner, hvor fysiske forandringer i den enkelte afdeling kan have store konsekvenser for beboerne.

Jeg medgiver, at beboerdemokratiet ikke er lige velfungerende i alle afdelinger, men i en del afdelinger blomstrer beboerdemokratiet. Og det er en god historie, som bør fortælles, så andre kan lade sig inspirere af den. Den gode historie vender jeg tilbage til.

Boligorganisationerne vokser
I de senere år er antallet af boligorganisationer i Aarhus faldet fra 19 til 14. Dette skyldes gennemførte fusioner inden for sektoren. En aarhusiansk boligorganisation havde i 2008 i gennemsnit ca. 2600 lejemålsenheder, mens dette tal i 2012 var steget til ca. 3.500 lejemålsenheder pr. boligorganisation.

Årsagen til fusionerne skal findes i, at en række af byens boligorganisationer allerede samarbejdede om en række administrative opgaver. Dette samarbejde var uden tvivl med til at bane vejen for de egentlige fusioner.

Beslutning om en fusion er et beboerdemokratisk anliggende. Fusionen skal altid vedtages af boligforeningens repræsentantskab efter indstilling af hovedbestyrelsen. Op til en fusion foregår der en beboerdemokratisk proces, hvor fordele og ulemper indgående kan analyseres og danne baggrund for udarbejdelse af det egentlige fusionsgrundlag.

Beboerne i de almene boliger skal med på råd, og de lokale afdelingsbestyrelser er uundværlige medspillere og samarbejdspartnere, når der for eksempel iværksættes helhedsplaner, hvor fysiske forandringer i den enkelte afdeling kan have store konsekvenser for beboerne.

Kristian Würtz
Rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Fordelene ved en fusion er blandt andet, at omkostningerne til administration på sigt bliver lavere, og at beboerne får fortrinsret til flere boliger i den nye organisation. Blandt ulemperne er, at nærheden til ledelsen bliver mindre.

Beboerdemokratiet er presset
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at beboerdemokratiet er under pres i disse år, og flere boligorganisationer har udfordringer med at rekruttere medlemmer til de lokale afdelingsbestyrelser. Der er eksempler på afdelinger, der ikke kan mobilisere en afdelingsbestyrelse, hvilket primært er et problem i ungdoms- og ældreboliger.

Fraværet af en afdelingsbestyrelse kan imidlertid være udtryk for, at afdelingsmødet positivt fravælger en afdelingsbestyrelse, også selvom der rent faktisk kan mønstres en afdelingsbestyrelse. Der er eksempler på, at boligorganisationer betegner beboerdemokratiet som almindeligt velfungerende i afdelinger uden afdelingsbestyrelse.

I disse afdelinger varetager boligorganisationens bestyrelse de opgaver, der ellers var henlagt til afdelingsbestyrelsen. Der kan i disse afdelinger være et godt og positivt samarbejde såvel med boligorganisationens administration som internt i afdelingen og et samtidig stort fremmøde på afdelingsmøder.

Men betyder udfordringer med at rekruttere interesserede så, at beboerdemokratiet er forældet? Svaret er et klart og rungende nej.

Den gode historie
I Aarhus har vi rigtig gode eksempler på, at en langstrakt og ihærdig indsats fra afdelingsbestyrelser har været altafgørende for, at det har været muligt at iværksætte helhedsplaner, som har til formål at puste nyt liv i den enkelte afdeling.

Helhedsplanerne er lysende beviser på, at politisk ansvar ikke kan stå alene, men at flere års ihærdigt beboerarbejde også er nødvendigt.

Konkret har vi i Aarhus samarbejdet om helhedsplaner for Gellerup og Toveshøj og for Viby Syd.

I Viby Syd kunne vi i midten af marts tage første spadestik til Boligforeningen Århus Omegns gennemgribende renovering af afdelingen Rosenhøj. En renovering, som er et fantastisk symbol på, at vi i Aarhus bygger fremtidens Danmark. Vi bygger – og renoverer - bæredygtigt, både når det handler om de miljømæssige perspektiver og de boligsociale sammenhænge.

Med renoveringen følger 22 nye familieboliger samt nye facader, nyt ventilationsanlæg, elevatorer, tilgængelighedsboliger, attraktive udearealer og spændende kvarterstorve. Alt i alt et projekt til mere end 850 mio. kr.

På trods af at processen har været langstrakt, har afdelingsbestyrelsen bidt sig fast i bordkanten og deltaget i hele processen, hvilket betyder, at den gennemgribende renovering i høj grad bærer præg af beboernes ønsker til et fremtidigt Rosenhøj.

Historien fra Viby viser, at deltagelse i det lokale beboerdemokrati betaler sig. Det er en historie, som er så god, at den fortjener at blive fortalt videre.