Børnerådet: Inddrag børn og unge i arbejdet for tryghed

Af Per Larsen
Formand i Børnerådet

I 2014 lavede Børnerådet en undersøgelse blandt 32 børn og unge i Vollsmose, der er kendt som et boligområde med mange sociale problemer. Undersøgelsen gav et billede af en gruppe børn, der på mange måder er glade for at bo, hvor de bor, men som også kæmper med en oplevelse af at være udsat for et kritisk blik, og som føler sig stigmatiseret i det danske samfund. Derudover er det gennemgående hos børnene og de unge fra Vollsmose, at de godt kunne tænke sig at blive inddraget i endnu højere grad i processer og beslutninger om deres boligområde, deres fritidsliv, skolen og meget andet. De peger blandt andet på behovet for flere organiserede fora, hvor børn og unge kan komme og sige deres mening til voksne, der tager dem og deres ideer alvorligt.

Et fælles ansvar
Vi har en fælles samfundsmæssig forpligtigelse til at yde al den hjælp, vi kan, til udsatte boligområder.

Den forpligtigelse indebærer blandt andet, at vi sørger for, at børn og unge har gode alternativer til for eksempel at hænge på gaden, hvor kedsomheden nogle gange vinder, og ballade udgør det mest attraktive tidsfordriv. Der skal overraskende få utilpassede unge til at skabe utryghed i et område, og indsatsen for mere tryghed skal bygge på et tæt samarbejde mellem politi, kommune, boligselskab, gadeplansarbejdere og frivillige organisationer.

Men etablering af fællesskaber kan have meget forskellige forudsætninger og skal gribes forskelligt an fra sted til sted. Derfor skal børn og unge inddrages, inden vi brager ind med gode ideer og påfund.

Unges erfaringer kan gavne samfundet
Børn og unge er eksperter på mange områder. De har erfaring og viden, som voksne – både fagfolk og politikere – kan have stor nytte af. Det gælder i alt fra kommunalpolitik, kulturpolitik, sundhedsstrategier til byplanlægning. Men det er ikke nok bare at have børn og unge med som sparringspartnere i idéfasen eller lade dem evaluere på et projekt, når det er afsluttet. De gode løsninger kræver, at man involverer dem i hele processen – som med-aktører fra start til slut. Det stiller krav om tid, ressourcer og dygtige og lyttende fagfolk. Men jeg vil godt garantere, at den investering kommer igen.

Der skal overraskende få utilpassede unge til at skabe utryghed i et område, og indsatsen for mere tryghed skal bygge på et tæt samarbejde mellem politi, kommune, boligselskab, gadeplansarbejdere og frivillige organisationer.

Per Larsen
Formand i Børnerådet og fhv. chefpolitiinspektør ved Københavns Politi

Inddragelsen øger trygheden
Undersøgelsen blandt børnene og de unge i Vollsmose fortæller os ikke blot, at børn og unge gerne vil inddrages og være med til at give konkrete forslag til håndtering af problemer. Den fortæller også, at disse boligområder og deres beboere slås med meget mere end blot utryghed og dårlige statistikker: De slås med fordomme, manglende anerkendelse, stigmatisering og en fastlåst selvforståelse. Reel og seriøs inddragelse er i det lys én af flere måder, hvorpå vi kan ændre kulturen og retorikken omkring de udsatte områder, så både omverdenen og beboerne selv får mulighed for at bryde ud af de fastlåste mønstre.