Debat

Byggecentre: Vækstplan i fare for at fise ud i symboler

DEBAT: Vi forventer ikke, at regeringen kan skabe et mere balanceret Danmark i morgen. Men vi mener, at den kan udlægge nogle strukturer, der på længere sigt kan skabe balance. Det skriver Palle Thomsen, adm. Direktør i Danske Byggecentre.

Brancheforeningen Danske Byggecentre er bekymret for, at regeringens megen snak om et Danmark i balance fiser ud i symbolske projekter som iværksætterrådgivning og nemmere adgang til NemID. Det skriver foreningens adm. direktør Palle Thomsen.
Brancheforeningen Danske Byggecentre er bekymret for, at regeringens megen snak om et Danmark i balance fiser ud i symbolske projekter som iværksætterrådgivning og nemmere adgang til NemID. Det skriver foreningens adm. direktør Palle Thomsen.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Palle Thomsen
Adm. direktør, Danske Byggecentre

Brancheforeningen Danske Byggecentre har tidligere efterspurgt politisk mod til opgøret med det skæve Danmark. For der er behov for substantielle initiativer og rigtige penge, hvis udviklingen skal vendes.

Brancheforeningen Danske Byggecentre er bekymret for, at regeringens megen snak om et Danmark i balance fiser ud i symbolske projekter som iværksætterrådgivning og nemmere adgang til NemID. Og at der dermed ikke kommer substantielle initiativer, der reelt har styrken til at rykke balancen. Så som initiativer som eksempelvis omlægning af 6-månedersreglen og kravene til rådighedsbeløb i forbindelse med optagelse af realkreditlån i yderområderne.

Tankerne er gode – men der mangler kød på benet
Disse bekymringer er kun blevet større, efter vi så, hvilke initiativer der ligger i aftalen om vækst og udvikling fra 9. februar. De er alle meget sympatiske og gode forslag. Men når man kigger på de økonomiske ressourcer, der følger med, er det svært at se, hvordan de for alvor skal gøre en forskel.

Fakta
Fra 26. januar og en måneds tid frem sætter By og boligdebatten fokus på udviklingen i landets udkantsområder.

Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Eksempelvis er der afsat fem millioner til investeringer i opstartsvirksomheder. Det er en god ide – og formentligt kan lånekapital via staten gøre rigtig meget ved udviklingen af nye virksomheder. Men fem millioner om året gør hverken fra eller til. Tilsvarende rummer aftalen nye tiltag som landdistriktsvækstpiloter, der er en støtteordning for små virksomheder, der ønsker at ansætte en medarbejder med en videregående uddannelse i op til to år. Til denne ordning er der afsat 10 mio. kr.

Og sådan fortsætter de små og symbolske initiativer og ordninger ca. ti sider frem.

Vi forventer ikke, at regeringen kan skabe et mere balanceret Danmark i morgen. Men vi mener, at den kan udlægge nogle strukturer, der på længere sigt kan skabe balance.

Palle Thomsen
Adm. direktør, Danske Byggecentre

Et langt sejt træk
Vi forventer ikke, at regeringen kan skabe et mere balanceret Danmark i morgen. Men vi mener, at den kan udlægge nogle strukturer, der på længere sigt kan skabe balance.

Eksempelvis så vi gerne, at regeringen sætter de tanker i gang, der allerede findes i deres vækstplan. Tanker om, at der skal ske en grundlæggende revision af betingelserne for realkreditlån, så der tages højde for de forhold, der gælder i de mindre tætbefolkede områder.

Vi foreslår, at en ekstra dimension kunne være, at staten træder ind som kautionist, således at tilliden til realkreditmodellen bevares.

Et andet punkt, hvor vi gerne så, at regeringen blev mere ambitiøse, er i forhold til at sprede uddannelserne ud i landet. Dels for at sprede kompetencerne, dels for at underbygge privat vækst. Med udgangspunkt i såkaldte business clusters, som vi kender fra andre steder i verden, burde regeringen arbejde på at skabe fundamentet for sammensmeltning af erhvervsliv, uddannelse og offentlige myndigheder i de forskellige dele af landet, hvor der i forvejen findes specifikke kompetencer. Eksempelvis kunne man forestille sig, at tekniske uddannelser relateret til vindmølleudvikling blev lagt der, hvor der bliver bygget vindmøller.

Med andre ord søger vi nogle initiativer, der løfter det op, der er blevet præsenteret, og gør det så ambitiøst og substantielt, at det reelt kan gøre en forskel. Symbolpolitik har vi ikke råd og tid til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Palle Thomsen

Adm. direktør, Danske Byggecentre
m.sc. i økonomi (Handelshøjskolen, Århus, 1986)

0:000:00