Dansk Byggeri: Lad os foretage en kovending i energipolitikken

DEBAT: De grønne ambitioner rammer hovedet mod muren, hvis vi i jagten på vedvarende energi glemmer at energieffektivisere vores bygninger. Byggesektoren står klar med åbne arme, skriver Michael Nielsen fra Dansk Byggeri.

Af Michael H. Nielsen
Direktør, Dansk Byggeri

Når vi taler energipolitik, så betyder energieffektivitet, at der skal fokus på bygninger. Vi skal spare på energien og gøre den grønne omstilling billigere.

Vi skal derfor holde op med at bevæge os ind i den blindgyde, der alene omhandler vedvarende energi og elektrificering af energiforsyningen. Bygninger skal med i den ligning, hvis vi skal i mål med 2050-målsætningen om fossil uafhængighed.

I 2050 vil 90 procent af de bygninger, vi har i dag, stadig stå.

Bliver de ikke energioptimeret og gennemgribende renoveret, når de alligevel skal vedligeholdes, så er løbet kørt de næste mange år, og den grønne omstilling vil ganske enkelt blive langt dyrere.

Gennemgribende renoveringer betyder, at bygninger bruger energien så effektivt som muligt, og at vi tænker i fleksible og energilagrende løsninger.

Det sker kun meget sjældent. En grundig renovering skal meget gerne holde de næste 25-30 år – hvis ikke længere.

Så nærmer vi os stærkt 2050, og det er derfor vigtigt, at renovering i de kommende år inkluderer både muligheder for energieffektivitet, fleksibilitet og nye varmekilder.

Velisolerede huse
Energi til varmeforsyning vil primært komme fra el og fjernvarme. Samtidig skal vi forholde os til en energiforsyning, der er langt mere fluktuerende – nogle dage er der rigeligt med energi, andre dage er der for lidt.

Elektricitet kommer helt sikkert til at spille en langt vigtigere rolle i fremtidens energiforsyning – ikke mindst til opvarmning af vores bygninger.

Det er her, vi skal indskyde, at forudsætningen er velisolerede huse, hvor det f.eks. kan betale sig at installere en eldreven varmepumpe.

Samtidig skal vi optimere fjernvarmenettet med lavtemperaturvand, hvilket også forudsætter velisolerede huse med store varmeflader som gulvvarme.

Og endelig skal vi bruge energien mere fleksibelt. Det forudsætter intelligente huse, hvor energiforbruget kan planlægges, og hvor der kan lagres energi.

Og det er altså ikke tilstrækkeligt at tænke i nybyggeri. Der er en tilvækst på knap én procent nybyggeri årligt. Det er derfor uomgængeligt i de eksisterende bygninger, at potentialet for at indgå som aktivt element i energisystemet skal findes.

Energipolitisk kovending
Det er derfor helt afgørende, at dette erkendes, så vi kan tilrettelægge energipolitikken herefter. Vi skal med andre ord have en energipolitisk kovending med ændret prioritering.

Det vil ikke blive dyrere. Energikommissionen konstaterer, at energieffektivitet er uomgængelig.

Klimarådet har påvist, at det er den billigste løsning. Og Aalborg Universitet med professorer Henrik Lund, Per Heiselberg og Brian Vad Mathiesen i spidsen har påvist, at en 40 procent reduktion af vores energiforbrug er mere rentabelt end udbygning af mere vedvarende energi.

Vores appel til energipolitikerne er således krystalklar: Den nye energiaftale skal fokusere på både vedvarende energi og energieffektivisering.

Glemmes forbruget – herunder særligt i bygninger – så falder en grundlæggende forudsætning for, at de energipolitiske ambitioner overhovedet kan indfris.

Byggeerhvervet er klar med en række forslag, som kan sikre et solidt og bæredygtigt grundlag for energipolitikken efter 2020.

Forrige artikel Borgmester: Borgens lappeløsninger dækker for udvikling af landdistrikerne  Borgmester: Borgens lappeløsninger dækker for udvikling af landdistrikerne  Næste artikel Andelsformand: Nykredit har bragt andelshavere i økonomisk uføre Andelsformand: Nykredit har bragt andelshavere i økonomisk uføre