Dansk Energi vil ud af udskældt energispareordning

STOP: Energispareordningen er blevet en ”fremmed fugl”, som elnetselskaberne ikke kan se sig selv i fremadrettet, lyder det fra Dansk Energi. Onsdag ventes Rigsrevisionen at komme med ny kritik af ordningen.

Energispareordningen skal ændres radikalt, og gerne før 2020, hvor den nuværende energispareaftale udløber.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Energi, der er nået frem til, at man ikke vil være en del af ordningen. Den nuværende aftale vil blive respekteret frem til 2020, men er Folketinget klar med en ny energisparepolitik inden, vil Dansk Energi ikke stå i vejen for, at ændringer kan ske hurtigst muligt.

Udmeldingen kommer midt i, at et nyt stormvejr mod energispareordningen tager til og op til, at regeringen i løbet af efteråret ventes at komme med et udspil til en ny energiaftale.

”Energispareordningen har hjulpet med til, at der er kommet et marked for energibesparelser. Men vi ser en række udfordringer for ordningen, som gør, at vi ikke ser os selv i systemet fremadrettet,” siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Siden 2006 har energiselskaberne haft årlige energisparemål gennem en frivillig aftale med energiministeren. I december sidste år blev den forlænget frem til 2020.

Udgifterne til ordningen betaler forbrugerne over elregningen, og hvert år gennemføres over 100.000 projekter med støtte fra energispareindsatsen. Årligt løber det op i mellem halvanden og to milliarder støttekroner, som bliver finansieret gennem elregningen. Pengene kan for eksempel gå til udskiftninger af vinduer, isolering af loft og varmerør og skift af radiatorventiler. Og indtil for nylig også hulmursisolering.

Støtte til hulmursisolering er dog blevet sløjfet fra ordningen af ministeren efter mistanke om fusk. Og i fredags meddelte Energistyrelsen, at 10 isoleringsselskaber er blevet politianmeldt for bedrageri.

Dårlige sager
Det er ikke den eneste dårlige historie om ordningen, og det har fået ministeren til at skrue op for tilsynet og Rigsrevisionen til at gå energiselskabernes energispareindsats efter i sømmene. Revisorernes arbejde præsenteres onsdag.

”For os er det vigtigt at slå fast, at det ikke er på grund af Rigsrevisionens rapport, at vi nu melder ud, men fordi regeringen snart vil komme med et udspil til en ny energiaftale. Og der vil vi gerne markere, at den energipolitiske logik i energispareordningen og den måde, den finansieres på, ikke hænger sammen med den energipolitiske udfordring, vi står over for,” siger Lars Aagaard.

Ifølge branchedirektøren er der en energipolitisk enighed om mere elektrificering, men høje elafgifter lagt oven i, at elkunderne betaler omkostningerne ved den eksisterende ordning, trækker i den forkerte retning. Omkostningerne for elforbrugerne er simpelthen for store.

Mange af tilskudene går i praksis heller ikke til at understøtte de energibesparelser, der var hensigten med aftalen. Og sidst er det en uskik at bede elnetselskaberne stå for at opkræve betalingen og realisere en masse energibesparelser, når de med indførelsen af engrosmodellen slet ikke har noget med slutbrugeren at gøre mere, mener Aagaard.

”Jeg mener ikke, at elnetselskaberne er sat i verden for at administrere tilskudsordninger. De er superdygtige til at drive elnet, men energispareforpligtelse over for slutbrugere er en fremmed fugl i den sammenhæng,” siger Lars Aagaard.

Derfor lyder opfordringen til energipolitikerne fra Dansk Energi, at de med den nye energiaftale skal gentænke energispareindsatsen. Måske skal håndværkerfradraget i stedet udvides? Måske skal der laves tilskudspulje eller statslige udbud til målrettede energisparetiltag?

Det har Dansk Energi ikke taget stilling til, men de er klar på at diskutere det hele.

”Det, jeg ønsker, er at se en samlet energisparepolitik og så få designet målrettede energispareinitiativer. Og for mig at se er det ikke initativer, man pålægger elkunderne at betale,” siger Lars Aagaard.

"Kritikken da gør indtryk"
Energiselskaberne er omdrejningspunktet for ordningen i dag. Det skal de ikke være fremover, mener branchedirektøren.

”Jeg mener, at energibesparelser er en aktivitet, der skal ind på finansloven og finansieres over skatter, ligesom alt andet på finansloven. Og som det skete med PSO'en – væk fra energiregningen og ind på finansloven.”

Aagaard kommer ikke selv ind på de mange historier om fusk og sjusk med ordningen. Betyder de slet ikke noget?

”Kritikken gør da indtryk. Og det er da klart, at det generer os, at folk udefra har svært ved at se, hvem der er myndighed. Jeg ville gerne, at opgavefordelingen over for ministeriet og Energistyrelsen stod klarere. Setupet har ikke været transparent, og det synes jeg er noget rod. Det er et system, vi ikke ønsker at være en del af. Men først og fremmest mener jeg, at energiordningen har tjent os godt historisk, men det er nu bare nogle nye energipolitiske udfordringer, vi står over for,” siger Lars Aagaard.

Dansk Energi og Lars Aagaard mødes tirsdag med energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), hvor udmeldingen vil blive leveret.

LÆS OGSÅ: Blandet modtagelse af Dansk Energi-udmelding

,

Forrige artikel Blandet modtagelse af Dansk Energi-udmelding Blandet modtagelse af Dansk Energi-udmelding Næste artikel I Kokkedal rimer klimatilpasning på byfornyelse I Kokkedal rimer klimatilpasning på byfornyelse