Debat

Lene Espersen: Flere forskellige boliger og forskønnelse af ghettoområderne

DEBAT: Sociale problemer forsvinder ikke, alene fordi ghettobyggerier nedrives, skriver Lene Espersen, der også efterlyser flere små boliger til unge og enlige i 2018.

<b>TÆNK SMÅT!</b>&nbsp;I Københavns nye bydele i Sydhavnen, Tegl- og Sluseholmene, er der ikke én eneste lejlighed på under 60 kvadratmeter.
TÆNK SMÅT! I Københavns nye bydele i Sydhavnen, Tegl- og Sluseholmene, er der ikke én eneste lejlighed på under 60 kvadratmeter.Foto: ritzau/Asger Ladefoged
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lene Espersen
Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Statsministeren rejste ghettoproblematikken og integrationsproblemer i udsatte boligområder i sin nytårstale, og hans forslag var blandt andet at rive mere byggeri ned i ghettoområderne.

Det sker allerede i blandt andet Gellerupparken uden for Aarhus, og de nedrevne bygninger erstattes med grønne områder, der gør området mere attraktivt. For nogle områder er en satsning på mere fællesareal og grønne områder helt sikkert vejen til mere tryghed og mere velfungerende boligområder.

Men vi vil advare imod at tro, at sociale problemer forsvinder alene fordi boliger nedrives. Problemerne flytter med, hvis ikke man tager grundlæggende fat om problemets rod. Hvis problemet opstår som følge af nedslidte, dårlige boliger med høje energiudgifter, skal man måske starte et andet sted end at rive ned.

Fakta
Deltag i debatten!

Forskønnelse, der forandrer
I Gyldenrisparken på Amager kæmpede det almennyttige boligselskab med et dårligt ry og med, at ingen ønskede at bo i bebyggelsen. Byggeriet fra midten af 1960'erne var nedslidt og energiregnskabet højt. En nedrivning blev overvejet, men i stedet for at rive ned, valgte man alligevel at renovere alle boliger og tilføjede desuden flere boliger, blandt andet et plejehjem og en daginstitution.

Forskønnelsen af boligerne plus tryghedsskabende tiltag har medvirket til en forandring af det belastede boligområde, så det er blevet et attraktivt sted at bo. Ventetiden på en bolig er gået fra bare 4-6 måneder til 17-35 år. Altså – den arkitektoniske forskønnelse forandrede et boligområde, man egentlig påtænkte at nedrive, til at være attraktive boliger.

I København bygges der i dag ikke nye boliger til en stor gruppe af kommunens egne borgere. Dette skyldes ikke markedskræfterne, men at kommunen har selv indført et regelsæt, som forhindrer, at det sker.

Lene Espersen
Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Ghettoproblemerne er komplekse og kræver, at der sættes ind flere steder. Der er for eksempel behov for at skabe en diversitet i beboersammensætningen, at have forskellige størrelser af boliger og forskellige typer af boliger. Og netop det her med størrelsen af boligen kommer også til at blive et stort issue i 2018 – ikke bare i ghettoområderne.

For få små boliger
I København bygges der i dag ikke nye boliger til en stor gruppe af kommunens egne borgere. Dette skyldes ikke markedskræfterne, men at kommunen har selv indført et regelsæt, som forhindrer, at det sker.

I en af Københavns forholdsvis nye bydele i Sydhavnen, Tegl- og Sluseholmene, hvor tusinder af boliger med vandudsigt skyder op, er der ikke én eneste lejlighed på under 60 kvadratmeter – heller ikke blandt de almene boliger, som er tiltænkt dem uden store pengepunge.

En væsentlig grund til den udvikling er en regel i kommuneplanen i København om, at boligstørrelsen ved nybyggeri skal være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit. Det har ført til, at kun hver sjette af de nye boliger i hele København i de sidste 20 år er under 70 kvadratmeter.

Vi forventer og opfordrer til et opgør med et ensidigt fokus på at bygge boliger på minimum 95 kvadratmeter og til en familie på to voksne og to børn. Det er naturligvis positivt, at der bygges boliger til børnefamilierne, der ønsker at flytte til København. Men det bliver en udfordring for samfundet, hvis det primært er den boligtype der bygges.

Der bliver flere og flere enlige. Syv ud af ti husstande i København består af enlige borgere. Boligmanglen blandt unge er enorm, og der bliver flere og flere ældre, der prioriterer en mindre bolig i byen med lavere husleje, så der er flere penge til andre aktiviteter.

Borgerrepræsentationen i København blev i efteråret 2017 enige om at revurdere disse regler. Det er positivt for sammenhængskraften i København, at der nu viser sig et politisk flertal for, at der nu kan bygges mindre boliger. Det betyder ikke blot, at boligerne rent størrelsesmæssigt harmonerer bedre med familiestrukturen. Det betyder også rent prismæssigt, at flere kan være med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00