Den delte storby

De unge, boligmarkedet og den delte storby.

I disse dage er antallet af studerende, der desperat søger en bolig i forbindelse med semesterstart, nærmest eksploderet. Aldrig før har så mange søgt og er blevet optaget på, ikke bare universiteterne, men også de mellemlange og kortere videregående uddannelser.

Det lægger et betydeligt pres på kollegiernes venteliste, på private værelser, billige lejligheder og andre tilgængelige boliger i de store byer. Men fænomenet findes også i mellemstore provinsbyer med uddannelsesinstitutioner. Næsten 90.000 havde søgt en uddannelsesplads, og næsten 70.000 blev optaget. En meget stor del af disse nye studerende starter 2. september; for de, der kan bo hjemme, er det akutte boligproblem overskueligt, men for den relativt store andel, der flytter over længere afstand, er det ganske presserende.

Problemet med at finde passende ungdomsboliger er stort
På boligportalen under studieboliger ses det aktuelle udbud, og priserne for et enkelt værelse kan variere fra 2500 kroner til 6000 kroner om måneden, et forholdsvist højt niveau, SU-taksten taget i betragtning. Og så er de fleste lejemål endda midlertidige. Københavns Kommune, der har den største tilstrømning, har omkring 10.000 ungdomsboliger. Kommunen har i sin strategi på området planlagt at etablere yderligere 3.000 ungdomsboliger frem til 2025; i samme periode forventes antallet af 18-29-årige at stige fra cirka 135.000 til 168.000.

Der vil med andre ord ikke blive bedre dækning i de kommende år. I Århus er der næsten lige så mange ungdomsboliger som i København, men også her er der et støt stigende antal unge, der søger uddannelse, hvorfor dækningsgraden, det vil sige ungdomsboliger i forhold til antal studerende, er for nedadgående. Der er planer om at bygge flere, men omfanget kan langt fra følge med væksten i antallet af unge boligsøgende. Lignende forhold gør sig gældende i Ålborg og Odense. Naturligvis bor et stort antal unge i ganske almindelige lejligheder, lejede eller ejede (forældrekøb), men prisen er ofte så høj, at det er nødvendigt at supplere SU'en med erhvervsarbejde, hvad der nemt går ud over studieindsatsen.

Vanskelighederne med at skaffe tilstrækkeligt med ungdomsboliger i uddannelsesbyerne er en konsekvens af de samme byers udviklingssucces; det er de unge, der har overskuddet og tiden til at bruge byernes muligheder og skaber det byliv, der italesættes som essensen af moderniteten. Det er de unge, der skaber og udvikler storbyernes image som stedet, hvor livet foregår. Og på sigt måske tilmed bliver boende og styrker byernes økonomiske og sociale stilling. Jo flere unge, desto mere dynamik. Det trækker ikke blot mennesker, men også virksomheder, investorer, entreprenører og andet godtfolk til.

Langt de fleste er hidtil endt med et job og en bolig, men de ender typisk at bo i de mindre attraktive dele af byen og udgør det triste modstykke til storbylivets glitrende lys for den succesfulde, veluddannede middelklasse.

Hans Thor Andersen
Forskningschef for SBi

Forskellige liv i samme by
Mens de knap 70.000 nyoptagne på de videregående uddannelser spidser blyanterne og gør klar til semesterstart, så er en anden og ganske stor ungdomsgruppe sat ud på et sidespor. Måske bor de i storbyen, men alligevel er de ikke en del af dem, der oplever, udvikler og udlever storbyen i disse år. Det er den såkaldte restgruppe, der skønsmæssigt udgør 15-20 procent af en ungdomsårgang. Altså omkring 10.000 per årgang.

Gruppen rummer en relativt stor andel med anden etnisk herkomst end dansk, men der er også mange med dansk baggrund i gruppen. Der er især mange mænd. De vil også gerne have del i storbytrenden, men der er færre muligheder for dem. Ligesom de ikke får en uddannelse udover grundskolen, er deres adgang til arbejdsmarkedet vanskelig og i stigende grad udsat for konkurrence fra omverdenen; dels i form af udflytning af job, dels i form af tilvandret arbejdskraft fra især Østeuropa. Det giver i sig selv ringere chancer på boligmarkedet.

Langt de fleste er hidtil endt med et job og en bolig, men de ender typisk at bo i de mindre attraktive dele af byen og udgør det triste modstykke til storbylivets glitrende lys for den succesfulde, veluddannede middelklasse. Uden en massiv indsats for at 'løfte' denne restgruppe vil storbyen forblive polariseret.

Til skade for alle.