DH: Nyt lovforslag giver ikke billigere boliger

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Får man billige boliger ved at fjerne huslejestøtten? Det tvivler jeg på. Alligevel er det et af de bærende argumenter i et nyligt fremsat lovforslag om ændring af reglerne for boligydelsen til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning. Et lovforslag, der - indpakket i teknisk retorik - umiddelbart fremstår som en fordel, idet: ”Boligydelsesreglerne fortsat vil være mere gunstige end reglerne for boligsikring”. Og, at en effekt skulle være, at kommunernes incitament til at bygge billige ældreboliger styrkes. Lyder det godt?

Ja, det lyder for godt til at være sandt – og det er det. Reelt skal forslaget forbedre de offentlige finanser med ca. 90 mio. kr. i 2016 voksende til ca. 480 mio. kr. i 2020. Og den afledte effekt vil reelt være, at en stor gruppe ældre borgere med handicap risikerer yderligere fattigdom og i værste fald hjemløshed. Det, synes jeg ikke, er en værdig alderdom.

Ældre med handicap rammes dobbelt
Når personer med handicap når pensionsalderen, forsvinder en række handicapkompenserende ydelser. Her tænker jeg særligt på merudgifter efter servicelovens § 100 og ledsagelse efter servicelovens § 97. Selvom disse ydelser forsvinder ved overgangen til folkepension, forsvinder den enkeltes handicap ikke. Dermed rammes ældre med handicap dobbelt, når boligstøtten sænkes, da rådighedsbeløbet nu presses af både øgede merudgifter grundet et handicap og en lavere boligstøtte.

En særlig sårbar gruppe er de førtidspensionister på gammel ordning, der ved overgangen til folkepensionen får en væsentlig reduktion i deres indtægt og dermed et langt mindre rådighedsbeløb. Der er ofte tale om mennesker, der grundet deres handicap har været på førtidspension hele livet, og som derfor ikke har haft mulighed for at spare op til pension via arbejdsmarkedspension. Ligesom de heller ikke har fået fuld gavn af den supplerende pension for førtidspensionister, som blev indført i 2003. De vil med overgangen til folkepensionen og den foreslåede nedgang i boligstøtten ofte ikke have mulighed for at blive boende i deres bolig og vil få meget svært ved at finde en anden egnet bolig.

Manglen på billige egnede almenboliger
Jeg vil understrege, at det ikke er rimeligt at reducere boligstøtten for den enkelte og dermed den enkeltes rådighedsbeløb. Logikken er simpelthen helt forkert. Allerede i dag er det meget vanskeligt for borgere med handicap og lave indtægter, som er visiteret til almene ældre- og handicapboliger, at få økonomien til at hænge sammen. Det skyldes især de høje priser på almene ældreboliger.

Jeg vil understrege, at det ikke er rimeligt at reducere boligstøtten for den enkelte og dermed den enkeltes rådighedsbeløb. Logikken er simpelthen helt forkert.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Dermed kan det aldrig give mening, at kommunerne får incitament til at bygge flere billige boliger, ved at man slår ned på borgerens råderum. Hvorfor skal individet rammes og marginaliseres? I min verden, så giver det kun forstærkede problemer både socialt og økonomisk. For mig at se må den logiske løsning være at sørge for, at kommunerne får mulighed for at bygge billige boliger. Dermed får man hjulpet flere – og når udgifterne til bolig falder, så falder udgifterne til boligydelse også – og dermed har man skabt en positiv udvikling i stedet for den onde cirkel, som lovforslaget lægger op til.

Der er et stort reelt behov for, at der bygges flere billige, almene, ældre- og handicapboliger, men det kræver ændrede rammer for bygning af almenboliger. I stedet må man se på de strukturer, der gør, at priserne generelt stiger, så der bliver færre og færre billige boliger. Boligministeriet burde igangsætte et analysearbejde for at indsamle og finde mulige løsninger. Her kunne man bl.a. kigge til Sverige, hvor kommunerne har mulighed for at sælge grunde billigt, under den forudsætning at der bygges almene boliger. På den måde holdes prisen nede.