Ejendomsforeningen Danmark dumper energisparepakken

ENERGI: Sparepakken fra 2014, som skulle sætte gang i energirenoveringen af private lejeboliger, har slået fejl, mener Ejendomsforeningen Danmark. DF og S efterlyser evaluering af pakken.

”Vi har, siden energisparepakken trådte i kraft, været i dialog med mange udlejere. Vi hører generelt, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen med de regler, som nu har eksisteret i to år,” lyder det fra Ejendomsforeningen Danmark om energisparepakken fra 2014.
”Vi har, siden energisparepakken trådte i kraft, været i dialog med mange udlejere. Vi hører generelt, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen med de regler, som nu har eksisteret i to år,” lyder det fra Ejendomsforeningen Danmark om energisparepakken fra 2014.Foto: Colourbox.dk
Tyson W. Lyall

Kompliceret, ulogisk og ubrugelig.

Det er dommen over energisparepakken fra Ejendomsforeningen Danmark, to år efter den trådte i kraft på lejeboligområdet.

Målet var at sætte gang i energirenovering af private lejeboliger, men det er slået totalt fejl, mener foreningen.

Dokumentation

Fakta om energisparepakken fra 2014:
Pakken blev første gang præsenteret som en bred politisk aftale i efteråret 2012. Efterfølgende blev partierne dog uenige om, hvad aftalen reelt skulle indeholde.

Den daværende boligminister, Carsten Hansen (S), trak derfor det oprindelige lovforslag tilbage. I foråret 2014 blev en tilrettet pakke vedtaget af alle partier med undtagelse af Liberal Alliance og Enhedslisten. Pakken trådte i kraft 1. juli 2014.

Initiativer i pakken:

*Forhåndsgodkendelse
Lejelovgivningens eksisterende muligheder for forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser blev præciseret. Det skulle give udlejer større sikkerhed til at realisere den forhåndsgodkendte huslejestigning. Med etablering af online adgang til huslejenævnsafgørelser skulle der skabes en mere ensartet nævnspraksis for hele landet.

*Totaløkonomisk rentable energiforbedringer
Skabt adgang til forbedringsforhøjelse for hele udlejers investering, hvis udlejeren kan dokumentere, at lejerens årlige besparelse på et reduceret energiforbrug som følge af projektets gennemførelse udgør mindst samme beløb som den årlige forbedringsforhøjelse.

*Boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Udlejeren kan fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, ved genudlejning, hvis ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard.

*Individuel råderet
Private lejere fik samme muligheder for at gennemføre energibesparelser i boligen som lejere i almene boliger.

*Forbedring af mulighederne for at afhjælpe energimæssige mangler i eksisterende boliger
Inden for den gældende bevillingsramme til bygningsfornyelse fik kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe beslutning om at foretage afhjælpning af energimæssige mangler i eksisterende boliger, uanset boligens opførelsesår eller vedligeholdelsesstand.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00