Enhedslisten glæder sig over udeladt liberalisering i nyt lovudkast

LIBERALISERING: Enhedslisten er tilfreds med, at Boligministeriet har bibeholdt regler om opdelingsforbud i et udkast til en ny ejerlejlighedslov. Hos Konservative er man dog mere skeptisk.

Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen, ser gerne, at man værner om andelslejlighederne fremfor at oprette flere ejerlejligheder. 
Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen, ser gerne, at man værner om andelslejlighederne fremfor at oprette flere ejerlejligheder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Niels Frederik Rickers

Vi skal jo varetage hele landets interesser, og lige nu er der andelsboligforeninger i provinsen, som rent økonomisk har utrolig svært ved at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Mona Juul (K)
Boligordfører

Hvis det står til boligminister Kaare Dybvad (S), skal det ikke være muligt for flere tusinde andelslejligheder at kunne blive delt op i ejerlejligheder.

Det står klart, efter ministeren i starten af måneden sendte et udkast til en ny ejerlejlighedslov i høring, der blandt andet bød på klarere regler og – visse steder – ophævelse af opdelingsforbud.

Lovudkastet er langt hen ad vejen baseret på en række anbefalinger fra et ekspertudvalg, som i 2018, efter to års arbejde, kom med forslag til, hvordan loven kan moderniseres.

Dokumentation

Disse ændringer indeholder boligministerens udkast til en ny ejerlejlighedslov:

  • Modernisering og forenkling af ejerlejlighedsloven, så lovens struktur bliver mere overskuelig, og anvendelsesområdet tydeliggøres
  • Ændringer i reglerne om ejernes rettigheder og pligter, herunder indførelse af en generalklausul, der gør det muligt at se bort fra åbenbart urimelige beslutninger, indførelse af en bestemmelse om bod og i særligt grove tilfælde eksklusion, hvor ejeren er til voldsom gene for de øvrige ejere i ejerforeningen
  • Opdatering af reglerne om normalvedtægt for ejerforeninger, så der kan udstedes en ny opdateret normalvedtægt
  • Ophævelse af opdelingsforbuddet mod opdeling af ældre private udlejningsejendomme med to beboelseslejligheder med erhverv
  • Ophævelse af størrelseskravet på 85 kvadratmeter for nyetablerede lejligheder ved opdeling af blandede beboelses- og erhvervsejendomme efter den såkaldte 80/20-regel
  • Indførelse af en generel adgang til at opdele en ejendom i sin helhed ved at give mulighed for at udlægge en hel bygning på ejendommen, som ikke kan opdeles, som én ejerlejlighed med flere beboelseslejligheder og opdele de øvrige bygninger i separate ejerlejligheder
  • Videreførelse af de nuværende opdelingsforbud vedrørende ældre udlejningsejendomme, ejendomme tilhørende andelsboligforeninger og landbrugsejendomme.

Kilde: Transport- og Boligministeriet


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00