Fælles boligsociale indsatser skal styrke sårbare familier

RAPPORT: Kommunale og boligsociale indsatser skal i langt højere grad koordineres i de udsatte boligområder. Og der er behov for en styrket indsats, når 35 procent af de unge risikerer at havne i store sociale problemer, viser en ny rapport.

Line Jenvall

En af de ting, vi skal kunne forvalte, er tillidsskabelsen til borgerne, og en del af den tillid handler om tilgængelighed og åbenhed om, hvad borgerne kan forvente sig.

Majbrit Berlau
Formand, Socialrådgiverne
Fakta
Fem risikofaktorer

De fem risikofaktorer for at unge kommer ind i en negativ spiral er:
  1. At mor ikke bor i kernefamilie
  2. At mor er dømt for kriminalitet
  3. At mor er på kontanthjælp eller pension
  4. At mor ingen uddannelse har eller kun har færdiggjort grundskolen samt
  5. Mors boligforhold. 
Jo flere risikofaktorer et barn har, desto større sandsynlighed er der for, at barnet vil komme ind i en negativ udvikling. Et barn eller en ung betegnes som værende i negativ udvikling, når 3 af ovennævnte 5 risikofaktorer er opfyldt.

Oddsene er dårlige for børn og unge fra sårbare familier i belastede boligområder, og derfor skal der sættes ind lokalt.

Det fastslår en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der zoomer ind på potentialerne i de boligsociale indsatser.

For boligsociale indsatser gør en forskel. Både for her og nu-problemer og for en fremadrettet forebyggelse, selvom de ikke kan løse de store strukturelle problemer i boligområderne, hvor arbejdsløsheden er høj, indkomsterne lave og integrationen er dårlig. 

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00