Rabat til alle: Her er de vigtigste punkter i ny boligskatteaftale

BOLIGSKAT: Regeringens boligskatteaftale rummer en lang række nye initiativer, der skal sikre en blød overgang til nye boligskatter. Her er fem vigtige punkter i aftalen.

Tirsdagens forlig om boligskatter vil påvirke alle boligformer i Danmark over de næste år. Aftalen vil blandt andet gør det muligt at udskyde stigninger i boligskatterne, give mange boligejere skattelettelser og deler rabatter og forsigtighedsmarginer ud til de fleste.

Herunder kan du få et overblik over fem centrale områder i aftalen.

Rabat til alle
Ingen nuværende boligejer kommer til at betale en højere boligskat, og en lignende rabatordning indføres for lejere. Rabatordningen for lejere, som hører under erhvervsejendomme i skatteteknisk forstand, udfases over tid, typisk over tyve år.

Målet med rabatten til erhvervsejendommene er at skabe en tryghed, der svarer til indefrysningsordningen hos ejerne, så man sikrer imod pludselige forhøjelser i grundskyld på grund af værdistigning.

Indefrysning
Indefrysning af først grundskyldsstigninger og efter 2021 også ejendomsværdisktattestigninger betyder i praksis, at den enkelte boligkøber vil kende sine løbende udgifter på forhånd.

Hvis man over tid oplever grundskylds- eller ejendomsværdiskattestigninger, fordi ens hus og grund stiger i værdi, så kan man vente med at betale, til huset sælges. Der er altså tale om en udskydelse af skattebetalingen.

Almene må vente
Især Socialdemokratiet fremhævede ved præsentationen af aftalen, at det har været vigtigt at sikre lejerne mod fremtidige grundskyldsstigninger. Aftalen er todelt på dette område, hvor lejere i private udlejningsejendomme har fået en fast stigningsbegrænsning – som betyder, at grundskyldsbetalingen kun vil stige med fem procent om året. Det vil betyde, at rabatten er udfaset efter typisk 20 år, lyder det i aftalen.

De mange almene boliger, der også forventes at blive ramt af stigninger, er ikke omfattet af samme regel. Der er enighed mellem forligspartierne om at udskyde beslutningen om, hvordan beboere i den almene sektor sikres bedst muligt, til der findes mere detaljeret viden om, hvordan de almene boliger bliver ramt i 2020.

Andelsboligforeninger, der kun betaler grundskyld, må også vente på afklaring på, om de skal indefryse eller får en stigningsbegrænsningsregel.

Håndfæstning låser overskuddet
V-regeringen lagde i sit oprindelige udspil sidste år op, at et merprovenu fra boligskatterne i fremtiden skulle båndlægges til lempelser af skatterne generelt.

Den formulering er i den endelige aftale gjort mere specifik, så den rummer et punkt om, at hvis indtægterne fra de to boligskatter (grundskyld og ejendomsværdiskat) på sigt overstiger forventningerne, så skal skattesatserne sættes ned.

Boligskat på årsopgørelsen
Forligspartierne har også valgt at flytte opkrævningen af den kommunale grundskyld til staten. Det kommer blandt andet til at betyde, at grundskyld og ejendomsværdiskatten vil fremgå af den enkeltes årsopgørelse.

Aftaleteksten understreger dog, at grundskylden fortsat er en kommunal skat. Og at renovation, vej- og kloakudgifter og lignende fortsat skal opkræves af kommunerne.

Forrige artikel Holstein: Ingen turde genere boligejerne Holstein: Ingen turde genere boligejerne Næste artikel KL-udspil: Billige boliger og mere fleksibilitet KL-udspil: Billige boliger og mere fleksibilitet