Flertal freder nedrivningspulje

PULJE: Næsten halvdelen af den såkaldte nedrivningspulje står ubrugt hen, men politikerne på Christiansborg vil ikke smække kassen i – endnu.

Kommunerne bruger ikke nedrivningspuljen som forventet, men behovet for at rydde faldefærdige bygninger i landdistrikterne er intakt, lyder det fra Christiansborg.
Kommunerne bruger ikke nedrivningspuljen som forventet, men behovet for at rydde faldefærdige bygninger i landdistrikterne er intakt, lyder det fra Christiansborg.Foto: Colourbox
Tyson W. Lyall
Fakta
’Puljen til landsbyfornyelse’ udspringer af ’Delaftale om Vækstplan DK’ fra april 2013. Med puljen blev der for 2014 og 2015 afsat 400 millioner kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger i byer med under 3.000 indbyggere og i landdistrikter.  Fra 2016 til og med 2020 er der afsat en årlig statslig ramme på 55,0 millioner kroner til puljen.  

SBi anslår, at der er omkring 20.000 nedrivningsegnede bygninger i de 66 kommuner, som er omfattet af puljen. Med støtten for 2014 og 2015 fjernes 3.000-3.600 bygninger, mens den årlige tilvækst af nedrivningsegnede huse ligger på omkring 1.800.

Kilde: Erhvervsstyrelsen og SBi

Selvom kommunerne tøver med at tage for sig af nedrivningspuljen, vil et flertal på Christiansborg bevare den.

Med Vækstplan DK blev der i 2013 afsat 400 millioner kroner over to år til at rydde op i landdistrikternes forfaldne boligmasse, men ifølge en ny evaluering fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) står en stor del af midlerne og samler støv.

I juli 2015 var lidt over halvdelen af midlerne for 2014 brugt, og af de 66 kommuner, der kan få puljestøtte, gjorde over en fjerdedel ikke brug af den.

Dokumentation

Udvalgte fakta fra SBi’s evaluering:

* 1. juli  2015 havde kommunerne brugt 57 procent af midlerne i 2014-puljen.

* Fire af de oprindelige 70 kommuner fravalgte brug af puljen. To kommuner mente ikke, at de havde brug for midlerne.

* Over en fjerdedel af de 66 kommuner havde 1. juli 2015 endnu ikke gjort brug af puljen.

* Manglende brug af midler forklares blandt andet med problemer med kommunal medfinansiering, sagsbehandlingen af nedrivningssager, problemer med ejer eller panthaver og problemer med sundhedsskadelige stoffer.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00