Forskere: Kan landbrugsstøtten bruges mere fornuftigt?

Af Hannibal Hoff og Pia Heike Johansen
Henholdsvis Ph.d.-stipendiat og lektor, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

Landbruget og den danske natur står i dag over for en lang række forskellige kriser, der er tæt forbundne, men desværre oftest behandles separat og med den forkerte medicin.

Den nuværende landbrugspolitik har ført til et supereffektiviseret landbrug, der kan levere gigantiske mængder af billige fødevarer, men også et landbrug, der er dybt forgældet, fuldstændig afhængig af EU-støtteordninger og ikke skaber nye arbejdspladser – i hvert fald ikke i landdistrikterne.

Samtidig skaber den hyper-intensive monokulturelle dyrkningsform en række problemer, både for den fælles natur, for miljøet og for landdistrikterne. Til denne produktionsform modtager landbruget svimlende erhvervsstøttebeløb. Fra 2005 til 2014 modtog landbruget mellem 6,5 og 7 mia. skattekroner i støtte. Om året!

Fem overordnede områder
Kort før jul blev regeringen enige med sine støttepartier, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en fødevare- og landbrugspakke, der skal styrke landbruget.

I aftalen identificeres tre overordnede udfordringer: 1) den danske miljøregulering, 2) lave afsætningspriser og faldende efterspørgsel og 3) gæld i landbruget. Udfordringerne ønsker man at imødekomme gennem 30 ’konkrete’ initiativer inden for fem overordnede områder:

• Bæredygtigt grundlag
• Øget råvaregrundlag
• Styrket konkurrenceevne
• Udvikling af fremtidens fødevareproduktion
• Fremsynet eksportindsats

Hverken landdistrikterne eller samfundet som helhed er tjent med en landbrugspolitik, der arbejder for mere af det samme – bare endnu værre. 

Hannibal Hoff og Pia Heike Johansen
Henholdsvis ph.d.-stipendiat og lektor, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

Ved hjælp af disse initiativer ønsker aftaleparterne bl.a.:

• at gøre det muligt at gøde mere og udlægge færre randzoner omkring den jord, der ligger langt fra sårbare fjorde og sårbare kystvandområder
• at forbedre konkurrenceevnen ved at øge råvaregrundlaget, herunder hæve det såkaldte harmonikrav for slagtesvin fra 1,4 dyreenheder per hektar jord til 1,7 dyreenheder
• At sikre væsentlige strukturelle forbedringer for landbruget, hvilket skal medvirke til, ’at landbruget kan arbejde sig ud af krisen og dermed danne grundlag for en sund og mere bæredygtig finansieringssituation’.

Ikke mere af det samme
Det gennemgående svar på kriserne lader til at være yderligere effektivisering af landbruget. Men når det kommer til at effektivisere produktionen, er Danmark allerede førende i EU. 62 % af den samlede arealanvendelse i Danmark er landbrugsareal – det er den største andel i EU.

Den nye aftale vil skabe endnu flere og endnu større ørkenlandskaber af ensformige marker uden levende hegn og naturpletter og fastholde landbruget i en afhængighed af pesticider, da nyttedyr (og vildt) ikke har nogen levesteder.

Samtidig forhindrer disse ørkenlandskaber et varieret landskab med søer, levende hegn og småskove, hvilket er helt centralt for at skabe bæredygtig udvikling i landdistrikterne, særligt med henblik på bosætning.

Hverken landdistrikterne eller samfundet som helhed er tjent med en landbrugspolitik, der arbejder for mere af det samme – bare endnu værre. Der er ikke behov for et ensidigt fokus på at effektivisere produktionen – på trods af miljøet.

Og der er heller ikke ”behov for at bevare fokus på eksportindsatsen og herunder at styrke arbejdet med at åbne adgang til nye markeder”, som det hedder i aftalen.

En aktiv medspiller
Landdistrikterne og samfundet som helhed har derimod brug for en landbrugs- og naturpolitik, der kan sikre rammerne for en seriøs bæredygtig omstilling ift., hvordan vi producerer og afsætter fødevarer, og som samtidig stimulerer produktion af fælles goder i form af rig natur med levesteder og færdselsveje for vilde dyr og planter, og dermed skaber landdistrikter, der er attraktive at bosætte sig i.

Ikke på trods af landbruget og fødevareproduktionen, men med landbrug og fødevareproduktion som en aktiv medspiller.

Derfor må vi som samfund stille os selv spørgsmålet: Kan de godt 7 mia. skattekroner bruges mere fornuftigt? I stedet for at skabe (yderligere) problemer for landdistrikterne, miljøet og den danske natur, kunne pengene bruges til at tilskynde og motivere landbruget, som Danmarks største arealforvalter, til at dyrke naturskabende, attraktive landsbrugslandskaber og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling for hele samfundet.