Forskere: Kan vi gøre byen sundere og mere spiselig?

Af Bent Egberg Mikkelsen
Professor i Ernæring & Offentlig mad på Aalborg Universitet. Koordinator for SoL-programmet

& René Kural
Lektor og daglig leder af Activity- and health-enhancing Physical Environments Network (APEN), KADK

Flere og flere får øjnene op for, at det rent faktisk er muligt at tage mere kontrol over byen, når det gælder den måde, vi spiser på, handler på og den måde, fødevarerne bliver til på. Og kontrol, når det gælder om at indrette byrummet på en måde, så der er plads til bevægelse og aktivitet. At udnytte byens og lokalsamfundets små jordarealer på en måde, hvor vi selv har en finger med i spillet, er ikke længere forbeholdt landbefolkningen. Interessen for at dyrke i byen er stigende, og det samme gælder ønsket om at påvirke det udbud af fødevarer, som findes i butikkerne i det lokale.

Nyt netværk skaber ny viden
Og at det faktisk er muligt at få interessen for aktivitet, bevægelse og byrummets fysiske udtryk og interessen for at dyrke byens og lokalsamfundet til at mødes, er der flere og flere eksempler på. Også forskerne har fået øjnene op for den tendens i en grad, så det både bidrager til at skabe og udvikle gode eksempler og til at måle på effekten af den.

De har nu fundet sammen i et netværk, der skal genere og formidle ny viden om, hvordan sundhedsaktører, befolkning, byplanlæggere, fødevareeksperter og andre kan gøre byen og lokalsamfundet sundere og mere spiseligt og dermed få sat fokus på betydningen af omgivelserne og byrummet for vores sundhed. Det er Aalborg Universitet; SDU og KADK, der repræsenterer Danmark, og her ser vi særligt på erfaringer med at udvikle lokalsamfund på Bornholm og Sydhavnen.

Erfaringer fra projekt på Bornholm
Projekt Sundhed og Lokalsamfund (SoL) er et eksempel på, hvad man kan gøre. Det er et netop afsluttet udviklings- og forskningsprojekt, der blev gennemført på Bornholm i perioden 2012- 2015. Idéen var at udvikle og evaluere interventioner, der skulle fremme sundhed for lokalbefolkningen. Og det vel at mærke på en måde, der var meningsfuld og relevant for indbyggerne.

Kontrol, når det gælder om at indrette byrummet på en måde, så der er plads til bevægelse og aktivitet. At udnytte byens og lokalsamfundets små jordarealer på en måde, hvor vi selv har en finger med i spillet, er ikke længere forbeholdt landbefolkningen. 

Bent Egberg Mikkelsen og René Kural
Professor, AAU & lektor, KADK

Forskerne fra Aalborg Universitet, Steno Diabetes Center og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed under Region Hovedstaden havde særligt fokus på familier med børn, og idéen var at involvere de forskellige arenaer i lokalsamfundet, som disse familier færdedes i i hverdagen.

På den måde kunne vi opbygge en koordineret og integreret indsats, der tager afsæt i hverdagslivets mange udfordringer og gøremål, og ideen var at opbygge et partnerskab mellem lokale aktører i civilsamfundet, foreningslivet, institutionslivet, erhvervslivet og den offentlige kommunale administration.

Erfaringerne fra SoL har vi udnyttet til at se nærmere på, hvilke metoder vi kan bruge til inddrage lokalbefolkningen i at udvikle sundere og mere spiselige byrum. På Sydhavnen har vi f.eks. set på, hvordan vi kan skabe overblik over den lokale fødevaregeografi ved at geotagge alle fødevareudbud og dyrkningsmuligheder i området.

Og vi har udviklet en FoodScape Walkabout, hvor forskere og studerende på Integrerede Fødevare Studier (IFS) sammen med lokale forandringsagenter og beboere kan udforske området og ved hjælp af fotos, geotags og storytelling skabe nye ideer til sundere og mere spiselige byrum.

Nyt tværgående forskningsmiljø i Danmark
For at skabe en større forståelse for byrummet og det lokales betydning for vores mulighed for at leve det gode, sunde og aktive liv er der etableret et tværgående videns-netværk, Activity- and health-enhancing Physical Environments Network (APEN), der består af forskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Her er der særligt fokus på at skabe ny forskningsbaseret viden om, hvordan vi ved at forandre eller forbedre det fysiske miljø i form af byrumsarkitektur kan fremme fysisk aktivitet og en sundere livsstil i udsatte boligområder. Særligt fokus er rettet mod hverdagsaktiviteter og på gode mødesteder i det offentlige uderum.  Og også her spiller Sydhavnen en central rolle. Sydhavnen er i dag kendetegnet ved nogle fysiske, sociale og økonomiske forhold, der samlet set kan have en negativ indflydelse på fysisk aktivitet og sund livsstil.

Konference forener interessen for maden med interessen for byrummet
For at forene de mange forskningsfelter, der alle har byen og lokalsamfundet som fokus, har AAU og KADK inviteret til international konference 1. september på KADK med overskriften "Aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer - Handling på lokalt plan for bedre byplanlægning, fødevarer og sundhed". Konferencen har til formål at formidle den nyeste viden om aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer i lokalsamfund og bymiljøer. Udgangspunktet er en bred forståelse af folkesundhed, som tager afsæt i de lokale byrum, der i stigende grad er arenaer for bevægelse og nye initiativer. Særligt fokus er rettet på dagligdagsaktiviteter og på, hvordan socialt samvær, bevægelse og mad kan understøtte inklusion samt fremme sundhed og livskvalitet.

Ideen er at bygge bro mellem de forskellige fagfolk, forskere og praktikere, der hver især interesserer sig for, hvordan bysamfund og nabolag i højere grad kan udvikles til meningsfulde ”steder”, både hvad angår fødevareomgivelserne og mulighederne for at skabe aktiviteter i tilknytning hertil og i relation til bevægelse og aktiv transport. Denne flerfaglighed afspejles i rækken af indlæg, hvor ledende fagfolk og eksperter fra USA, Europa og Danmark formidler deres nyeste viden om, hvordan interventioner for sundere madmuligheder i lokalsamfundet kan udvikles, om hvordan havebrug og aquaponics kan inddrages i småskala-fødevareproduktion, og om hvordan lokalsamfundet kan udnyttes til at øge det fysiske aktivitetsniveau blandt borgerne.