Guldborgsund-borgmester: Her er fire paradokser i sommerhusdebatten

Af John Brædder (Guldborgsundlisten)
Borgmester i Guldborgsund Kommune

Torsdag 26. januar sad jeg foran tv-skærmen. Det gjorde jeg, fordi jeg med interesse fulgte med i udsendelsen ”Langt fra Borgen”, hvor DR havde inviteret to folketingspolitikere med til Guldborgsund Kommunes store sommerhusområde, Marielyst.

De skulle diskutere salg af sommerhuse til udlændinge, som i dag kun kan lade sig gøre, hvis man søger om dispensation og har en særlig tilknytning. Ellers bremser vores sommerhusregel for salg til udlændinge.

Sommerhusreglen er efter min bedste overbevisning en af de mest paradoksale regler, vi har her i landet. Den er født i et forsøg på at undgå, at vores sommerhuse ville stige markant i pris, hvis udlændinge også pludselig fik adgang til sommerhusmarkedet. Men vi har aldrig rigtig fået bevis for, at det vil ske, og samtidig står en række sommerhusejere og ikke kan komme af med deres sommerhus.

Alt for lang liggetid
Udsendelsen pegede på nogle af sommerhusreglens paradokser – og der er flere at tage fat i.

Første paradoks: Der er omkring 11.000 sommerhuse til salg Danmark i øjeblikket, og i Marielyst har vi en hel del af dem. Det er ikke usædvanligt med et års liggetid, før sommerhuset er solgt, tværtimod. Lange liggetider og dermed udgifter er nærmest et grundvilkår, hvis man sætter sommerhus til salg.

Lad os nu give plads til regeringens forslag om en forsøgsordning, hvor en række udvalgte områder i Danmark kan få lov at afprøve salg af sommerhuse til udlændinge.

John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune

Alligevel siger vi nej til udlændige, der er klar til at rykke ind i vores sommerhuse og være med til at skabe liv i vores sommerhusområder. Det er da i den grad et paradoks.

Andet paradoks: Der er fra politisk side stort fokus på at skabe vækst i provinsen. Statslige arbejdspladser flyttes ud af hovedstaden, og vækstprogrammer af forskellig karakter sættes i spil. Alt sammen er positivt, godt og nødvendigt. Men hvad med også at give plads til, at vores lokale håndværkere, vores butikker og supermarkeder og vores kulturinstitutioner helt enkelt kunne vækste ved at sælge deres varer og arbejdskraft til et helt nyt kundesegment – nemlig udenlandske sommerhusejere.

Det ville sådan set være ret enkelt og effektivt, og vi kunne selv tage teten.

Vi er selv glade for sommerhuse i udlandet
Tredje paradoks: Vi danskere er glade for at købe lejligheder i europæiske storbyer som Berlin, og vi er vilde med at tage op i vores ødegårde i Sverige, men vores sommerhusområder – ja, de må ikke udbydes til andre end danskere, for så sælger vi jo ud af arvesølvet, må man forstå på modstanderne. Hvis det ikke er en paradoksal holdning at have, så ved jeg ikke, hvad man ellers skal kalde det.

Fjerde paradoks: Allerede i dag findes en dispensationsmulighed, hvor udlændinge kan søge Justitsministeriet om lov til at købe et sommerhus, hvis de har en særlig tilknytning til Danmark. Der har været en ret stor stigning i dispensationer de senere år, hvor flere udlændinge får lov at købe et sommerhus. I 2015 blev der givet 286 dispensationer mod blot 53 i 2006.

Der er ingen grund til at tro, at det pludselig vil falde. Så vi er allerede i gang med at åbne op, hvorfor så ikke fjerne det sidste bureaukratiske led, som dispensationsansøgningen er. I øvrigt er jeg temmelig sikker på, at man kun køber et sommerhus i Danmark, hvis man har en tilknytning til vores land. Jeg tror ikke, at der vil være mange, der tænker, at et sommerhus i Danmark lige er sagen, hvis de aldrig har været her eller tænkt sig at bruge det aktivt.

Så til DR’s spørgsmål: Skal udlændinge kunne købe danske sommerhuse?

Ja. Lad os nu give plads til regeringens forslag om en forsøgsordning, hvor en række udvalgte områder i Danmark kan få lov at afprøve salg af sommerhuse til udlændinge.

Lad os sige farvel til paradokserne.