Hård kritik af regeringens boligudspil

BOLIGMILLIARDER: Boligselskabernes Landsforening og flere borgmestre er stærkt utilfredse med, at boligministeren lægger op til at halvere Landsbyggefondens renoveringsramme i den almennyttige boligsektor. BAT-kartellet mener, regeringen spiller hasard med opsvinget. Ministeren afviser kritikken.

Boligminister Carsten Hansen (S) har åbnet dørene til forhandlinger om de almene boligers rammer de næste fire år. Han bliver mødt af bred kritik for at skrue ned for renoveringerne af de almene boliger fra både fagforeninger, almene organisationer og kommuner. <br>
Boligminister Carsten Hansen (S) har åbnet dørene til forhandlinger om de almene boligers rammer de næste fire år. Han bliver mødt af bred kritik for at skrue ned for renoveringerne af de almene boliger fra både fagforeninger, almene organisationer og kommuner.
Foto: MBBL
Erik HolsteinMads Bang

Regeringen er nu på kollisionskurs med nogle af sine få tilbageværende venner.

Mens lejerne i den almene boligsektor hidtil har kunnet glæde sig over, at Socialdemokraterne på dette område faktisk har holdt, hvad partiet lovede inden valget, er skuffelsen i disse dage massiv. For mens rammen for renoveringer af nedslidte almene boliger blev ekstraordinært udvidet i regeringens første år, lægger man i udspillet til et nyt boligforlig op til en drastisk nedskæring af rammen.

Det fremgår af oplægget til forhandlingerne om et nyt boligforlig, der blev indledt onsdag. Regeringen har de seneste dage forsøgt at sælge udspillet som en forhøjelse af renoveringsrammen fra 2,0 mia. til 2,785. Men det er en tilsnigelse.

For de 2,0 mia. giver kun mening, hvis man tager udgangspunkt i den sidste boligaftale fra 2010, og den er siden blevet ændret flere gange. Realiteten er, at den gennemsnitlige pulje til renoveringer i den nuværende boligaftale for 2011-14 har været på ca. 5,5 mia. om året, og det er den pulje, regeringen nu vil sætte ned til 2,785 mia. om året.

Fakta
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er de almene boligorganisationers fælles fond, som blandt andet støtter renoveringer af almene boliger.
Fondens penge kommer fra lejerne selv, som betaler en del af deres husleje til fonden eller betaler gennem deres boligorganisation.
Fonden bestemmer ikke selv, hvor mange penge, der kan bruges til at støtte renoveringerne. Den såkaldte renoveringsramme fastlægges af Folketingets partier.
Landsbyggefonden har reelt ikke sin egen pengetank, men låner penge af staten. I forbindelse med den seneste aftale om at øge fondens renoveringsramme var vurderingen, at fonden vil have tilbagebetalt lånene i 2027.

Formynderisk og dumt
”Enhver idiot kan jo regne ud, at det får konsekvenser for beskæftigelsen, hvis man skærer renoveringen ned med næsten tre milliarder. Det kan koste 4.000 bygningsarbejdere jobbet – plus det løse. Det er at spille hasard med et spirende opsving,” siger sekretariatschef i BAT-kartellet (fagforbundet for Bygge-Anlæg-Træ) Gunde Odgaard og tilføjer:

”Det er svært at se, at den socialdemokratisk ledede regering har beskæftigelsen som sin hovedprioritet, når de handler på den måde. Det her er formynderisk og dumt, så jeg synes, regeringen skulle tage og tænke sig rigtig godt om."

Enhver idiot kan jo regne ud, at det får konsekvenser for beskæftigelsen, hvis man skærer renoveringen ned med næsten tre milliarder. Det kan koste 4.000 bygningsarbejdere jobbet – plus det løse. Det er at spille hasard med et spirende opsving.

Gunde Odgaard
Sekretariatschef, BAT-kartellet

Selv om det er boligminister Carsten Hansen (S), der nu må stå for skud, mener BAT-kartellets sekretariatschef ikke, at boligministeren bærer hovedansvaret:

”Det er fair nok at skælde ud på Carsten Hansen i denne sag. Men i realiteten er det jo Finansministeriet og regeringens Økonomiudvalg, der står hårdt på det her. De borgelige modeløkonomer i Finansministeriet er hysterisk bekymrede for overophedning. Det er helt på månen: For jeg kan forsikre, at der er ingen af os, der bevæger sig ude i virkeligheden, der kan se tegn på overophedning,” siger Gunde Odgaard.

Kampagne fra BL
I Boligselskabernes Landsforening (BL) er administrerende direktør Bent Madsen ikke det mindste begejstret for regeringens udspil:

”Der er ikke større fare for flaskehalse i byggeriet nu, end der var i 2011, hvor man øgede renoveringspuljen. Så vi har meget svært ved at se, at det, der var rigtigt dengang, er forkert i dag.”

”Det er sund fornuft at give den gas med at renovere, når det går trægt med økonomien. Det giver bedre boliger, færre udgifter til dagpenge og flere skatter i statskassen. Vi vil have forståelse for, at man skruer ned den dag, der kommer et større opsving i økonomien,” tilføjer BL-direktøren.

BL har de seneste år anlagt en ret afdæmpet stil, men på grund af den store utilfredshed med regeringens udspil overvejer BL ligefrem en kampagne mod boligudspillet i den nærmeste fremtid.

Håndværkerfradrag ryger også
Partierne bag boligforliget er alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Og den tidligere regeringspartner SF er heller ikke tilfreds med nedskæringen:

”På linje med BL kræver vi flere penge til renoveringsindsatsen. Både fordi der er behov for det, men også fordi, der stadig er 132.000 arbejdsløse,” siger SF's boligordfører Eigil Andersen og fortsætter:

”Det undrer mig, at regeringen lægger op til at bruge færre penge på renoveringen af de almene boligområder. Specielt i en situation, hvor håndværkerfradraget også falder væk.”

Forgænger kritiserer ophedningsfrygt
Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) var den ansvarlige minister, da den nuværende aftale blev forhandlet på plads i 2010. Hun mener ikke, at frygten for en overophedning af økonomien i byggesektoren skal lægge bånd på en højere ramme.

”Det fik jeg også at vide i 2010. Men det skete ikke, selvom vi hævede rammen markant i forhold til tidligere. Og hvis du spørger byggeriet, så har de stadig store udfordringer,” siger Benedikte Kiær.

Hun mener, at det kan blive dyrere at udskyde renoveringerne, fordi nogle boligområder bliver i så dårlig stand, at det bliver svært at tiltrække beboere.

”Der er en lang række boligområder rundt omkring, som halter bagefter. Hvis vi skal sørge for, at det stadig er et attraktivt boligtilbud, så bliver vi nødt til at se på rammen og sikre en højere ramme,” siger Benedikte Kiær.

Hun peger på, at det ikke kun er i Helsingør, der er boligområder, som trænger til renovering.

”Det er stort set alle de steder, hvor man har en stor andel af almene boliger, hvor jeg møder de samme udfordringer, som vi har.”

Bendikte Kiær mener, at der er behov at hæve grundniveauet, så det nærmer sig det ekstra høje niveau fra de seneste år. Blandt andet fordi den almene boligmasse er meget stor, og fordi mange almene boliger er opført i samme periode.

”Det er ikke bare et lille hjørne af den samlede boligmasse. Det er en stor del af de boliger, som de danske familier bor i,” siger Benedikte Kiær.

Kommuner frygter fald
I kommunernes organisation KL har formand for udvalget for Miljø og Teknik Jørn Pedersen (V) kritiseret den lavere ramme. Kommunerne frygter både, at der ikke er nok midler til renovering og til nedrivning af almene boliger i yderområderne.

Også den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus er utilfreds med renoveringsniveauet i regeringens udspil.

"Der er en stribe af projekter, hvor de almene boliger har behov for at blive renoveret, som skal skrinlægges, hvis det her er niveauet. Det er ærgerligt for beboerne og for beskæftigelsen," siger Jacob Bundsgaard, som håber, at forhandlingerne fører til en højere ramme.

Eske Groes, kontorchef for Kontor for Teknik og Miljø i KL, forklarer, at kommunerne anerkender, at der er tale om en højere ramme end i den oprindelige 2010-aftale. Det ændrer dog ikke ved, at der er tale om en reel reduktion i forhold til det høje renoveringsniveau, som har præget de seneste år.

Og der er stadig en lang liste over projekter, som er klar, hvis rammen øges.

”Der er et behov, som viser sig ved den store bunke ansøgninger, som ligger klar. Der er en masse folk rundt omkring i landet, som bliver skuffede, hvis de skal vente yderligere fire år,” siger Eske Groes.

KL mener heller ikke, at risikoen for overophedning er stor, i hvert fald ikke i alle regioner.

”Det behov, der er for renovering, er jo ude over hele landet,” siger Eske Groes.

Minister afviser beskæring
Boligminister Carsten Hansen (S) er fuldstændig uenig med kritikken af udspillet. Han mener nemlig, at det er forkert at tage udgangspunkt i de rekordhøje rammer, der blev indført på grund af finanskrisen.

”Jeg er uenig med dem. Vi ligger faktisk på et historisk højt niveau. Under krisen og min tid som minister har vi tilført ekstra milliarder flere gange,” siger Carsten Hansen.

Han anerkender, at organisationerne og borgmestrene gerne ser så stor en ramme som muligt.

”Jeg kan godt forstå, at borgmestrene vil have så mange penge som muligt fra Landsbyggefonden, og BAT-kartellet vil selvfølgelig have så høj beskæftigelse som muligt,” siger Carsten Hansen.

Ministeren understreger dog, at hensynet til samfundsøkonomien sætter en begrænsning på, hvor høj rammen kan være, selv om Landsbyggefonden finansieres af lejerne og de almene organisationer selv.

”Det er statskassen, som skal låne pengene ud. Der er jo ikke en flad femøre i Landsbyggefonden, og vi tømmer Landsbyggefonden til 2032 med den nye aftale,” siger Carsten Hansen.

Ingen hasard
Boligministeren peger på, at der også er behov for at tage hensyn til samfundsøkonomien, hvor regeringen investerer markant med togfond og nye hospitaler.

”Under hensyntagen til samfundsøkonomien ligger vi samlet på et lidt højere niveau," siger Carsten Hansen.

Han mener ikke, at kritikken fra BAT-kartellet af, at regeringen spiller hasard med opsvinget ved både at afskaffe håndværkerfradraget og skære i renoveringerne i de almene boliger, er korrekt.

”Vi skærer ikke. Vi har tilført nye midler. Vi spiller ikke hasard med noget som helst, vi fortsætter på et højt niveau,” siger Carsten Hansen, der understreger, at udspillet bygger på regeringens samlede vurdering.

”Jeg har ikke sagt, at konjunkturerne er ved at vende. Men vi kan se lys for enden af tunnellen, der er et skrøbeligt opsving. Vi kan se, at der er godt gang i byggeriet, især i København og Aarhus. Og det er selvfølgelig en samlet afvejning, regeringen har foretaget,” siger Carsten Hansen, som fastholder, at niveauet i regeringens udspil er historisk højt.

”Grunden til, at man ser en nedgang, er, at vi har tilført nogle meget store beløb under krisen,” siger ministeren.

Forhandlingerne begyndte onsdag med alle Folketingets partier pånær Enhedslisten, som ikke var med i den seneste aftale. Aftalekredsen skal beslutte, om Enhedslisten kan deltage i de videre forhandlinger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00