Hegelund og Mose: Chefens svære exit

Det er ikke alle folketingsmedlemmer, der som Holger K. Nielsen lige siden 1987 har haft en stol stående i Energiministeriet, i fald han skulle ryge ud af Folketinget.

Den exit-ramte SF-kollega Annette Vilhelmsen fik også orlov fra sit job, da hun blev folketingsmedlem. Men – i modsætning til Holger K. Nielsen – i en tidsbegrænset stilling. Mens Vilhelmsen – tidligere minister og partiformand – overvejer situationen jobmæssigt oven på valgnederlaget til opkomlingen – den nu evige ”vikar fra Helvede” – Karsten Hønge, tog hun på en 2100 kilometer lang cykeltur sydover.

Camilla Hersom, der indtil valget var radikal gruppeformand, kaster sig i efterårets løb over en bestyrelsesuddannelse på CBS, mens også hun ser fremtiden an. Venstres Peter Christensen og de konservatives Lars Barfoed annoncerede kort efter valgnederlaget, at de stilede mod private jobs. Det var muligvis ikke så nemt; Christensen er i hvert fald allerede retur i politik, mens Barfoed er landet i et public affairs bureau.

Exit-politikeren Manu Sareen lægger – karrieremæssigt formentlig klogt - afstand til ministertiden og slår p.t. sine folder som forfatter. Og sådan kan man blive ved: Karrieren efter Christiansborg kan være svær. SF’s Pernille Frahm har tidligere fortalt om arbejdsgiveres manglende interesse for at ansætte en medarbejder med et politiker-rygmærke. De private tilbud hang heller ikke på træerne, da venstremanden Søren Gade i sin tid forlod forsvarsministerposten.

Men ikke kun for folketingsmedlemmer kan det være svært at komme videre på arbejdsmarkedet. Også i organisationsverdenen volder det til tider kvaler, når en politisk valgt organisationsformand ikke genvælges af medlemmerne eller måske lidt for sent selv vælger at gå.

Susanne Hegelund og Peter Mose

Pamperforslag
Men ikke kun for folketingsmedlemmer kan det være svært at komme videre på arbejdsmarkedet. Også i organisationsverdenen volder det til tider kvaler, når en politisk valgt organisationsformand ikke genvælges af medlemmerne eller måske lidt for sent selv vælger at gå.

Særlig udfordrende er det, hvis man i en stribe år har viet sit liv 24/7 til formandsjobbet – som såkaldt ”fuldtidsfrikøbt” til fin hyre – og er blevet rusten i forhold til sit oprindelige fag, der i mellemtiden har udviklet sig rivende.

”Tre stemmer afgjorde pamperforslag,” proklamerede fagbladet Journalisten tidligere på året, da Journalistforbundet på et delegeretmøde skulle afgøre, om afgående formænd skulle have et helt års vederlag for at komme videre i livet i stedet for som hidtil seks måneder.

16 år havde Mogens Blicher Bjerregård siddet i spidsen for forbundet. Nu var tiden inde til at trække sig og få gang i et nyt arbejdsliv i en alder af 57 år.

Men der var ingen økonomisk ekstrahjælp at hente fra de delegerede journalister, der stemte forslaget ned: ”Hvis ikke man kan få job efter seks måneder, kan man få dagpenge,” lød det.

Forbundsledelsen måtte – mente de delegerede – ikke komme for langt væk fra den virkelighed, resten af medlemmerne lever i.

Ude af dagpengesystemet
På Birgitte Jensens LinkedIn-profil står i dag ”strategisk leder” om de ti år, hun var formand for fagforeningen Kommunikation og Sprog.

Formandstitlen er for længst fjernet fra karriere-sitet; den har kun lukket døre for Jensen, siden hun stoppede. Ikke nok med at den tidligere formand endte på dagpenge, da hun i 2009 ikke blev genvalgt. Siden røg hun helt ud af dagpengesystemet og fik først efter tre år et nyt job.

Skønt hun havde arbejdet med strategiske beslutninger på højt niveau og havde oparbejdet forhandlingsevne og -rutine, fremstod hun ikke som en attraktiv arbejdskraft. De professionelle ”venner” fra organisationsmiljøet stod ikke i kø for at få en tidligere formand ind i deres sekretariater.

Derfor gælder det om at have et netværk, der rækker ud over organisations-verdenen. Det er ikke nok at møde op med tre flasker til de mange fætter-kusine-receptioner, hvor man fejrer hinanden på mærkedage, eller at sidde til taktikmøder med andre spidser.

LO’s tidligere næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, der i dag er direktør i brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation, havde – i modsætning til Birgitte Jensen - et bredt og stærkt netværk, der kunne hjælpe hende videre karrieremæssigt – uden for korporationen.

Personligt brand
Birgitte Jensen måtte til sin overraskelse også konstatere, at erhvervslivet, hvor hun oprindelig kom fra, heller ikke længere så en kompetent medarbejder for sig, men en rød fagforeningsperson.

Løsningen på den udfordring kan være at skabe sig et stærkt personligt brand, der også holder efter formandstiden.

Aurvig og andre organisationsformænd, som er kommet fornuftigt videre, er ofte karakteriseret ved at have deres helt egen X-factoragtige gennemslagskraft – ikke sjældent stærkere end den organisation, de har sagt farvel til.

Det er Bettina Post, tidligere socialrådgiverformand, et godt eksempel på. Hun er i dag fortsat eksponeret: Fast klumme i Jyllands-Posten – og fritskrabede citater i andre medier uge efter uge. Hun illustrerer samtidig, at det er en god idé at være en medie-efterspurgt ”ekspert” frem for forudsigelig ”part”.

Bettina Post formåede allerede som formand i offentlighedens øjne at blive opfattet som en ud-af-boksen-tænkende vidensperson frem for enøjet fagforenings-part.

Af sted i tide
Ydermere er det – set med karrierebriller – ikke klogt at sidde for længe som folkevalgt. For hver formandsperiode går exit-mulighederne nedad.

Den slags kan man med fordel drøfte med en professionel karriererådgiver, der udfordrer de personlige motiver og hjælper med at prioritere. Det var efter samtaler med en coach, at Mogens Blicher Bjerregård besluttede ikke at genopstille som journalist-formand, men i stedet få gang i en ny karriere som konsulent i medieforhold, mens tid var.

Også landspolitisk handler det om at komme af sted i tide, som Lene Espersen, Karen Hækkerup og Gitte Lillelund Bech har gjort det. De tre forhenværende ministre sidder i dag alle i direktørjobs i organisationsverdenen.

Og så er der de eks-formænd, der vender tilbage til, hvor de kom fra – nu blot i en ny ledelsesrolle: Sine Sunesen, engang formand for AC, er efter en tur i KL’s direktion netop trådt til som ny direktør i sin gamle organisation. Det karriere-badutspring ville svare til, at Mogens Lykketoft – når han engang vender hjem fra FN – bliver direktør i Folketinget.

Denne klumme er også bragt i Altingets efterårsmagasin. Læs hele magasinet her.

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk