Hent tema-magasin om kommualreformen

EFTERTANKE: I anledning af 10-året for kommunalreformen har Altinget rettet fokus på reformens konsekvenser. Hvordan gik det? Vi har samlet hele temaet i et magasin, som du kan læse her.

Redaktionen

Var det nu også en god idé?

Beriget med 10 års bagklogskab benytter Altinget det aktuelle 10-årsjubilæum for kommunalreformens ikrafttræden til at kaste et kritisk blik på efterdønningerne af en af de største reformer af den offentlige sektor nogensinde.

Med interviews, baggrundsartikler og reportage satte vi i begyndelsen af december reformen under lup. Magasinet her er en opsamling på vores dækning og indeholder alle de artikler, som i løbet af temaugen blev bragt på en række af vores fagpolitiske portaler. Der er tale om en række punktnedslag i centrale dele af reformen.

Hvordan er det gået med den regionale drift af sundhedsvæsenet, den enstrengede beskæftigelsesindsats, det specialiserede socialområde, stordriftsfordelene og ikke mindst det nære demokrati?

Vi håber at kunne bringe nogle perspektiver frem, som kan kaste fornyet lys over, hvordan store politiske beslutninger over tid er med til at forme og forandre vores samfund.

Og vi håber, at du vil læse med.

 

Hent printvenlig udgave.

Eller læs magasinet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00