Debat

KAB: Regeringen kan lære af den almene boligbranche

DEBAT: Vil man mindske nidkær regelstyring i det offentlige, kræver det dialog og fælles løsninger. Det skriver adm. direktør, Jens Elmelund og kundedirektør, Margrete Pump fra KAB i forbindelse med en ny lov om kravene for effektivisering i den almene boligsektor.

Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Elmelund og Margrete Pump
Administrerende direktør og kundedirektør i KAB

Den nye regering vil arbejde med fornyelse af den offentlige sektor. Ifølge regeringsgrundlaget stiles mod færre regler og mindre bureaukrati. Danskernes penge skal bruges mere effektivt.

En dagsorden vi i den almene boligsektor kender og har lagt mange kræfter i gennem de seneste år. Og stadig arbejder intenst med.

Effektivisering uden nidkær regelstyring
I KAB-fællesskabet kalder vi det ”Pas på huslejen”. Den offentlige sektor har et tilsvarende projekt, der kan kaldes ”Pas på velfærden”. Vi synes på den baggrund, at vi har noget at byde på fra den almene sektor.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Baggrunden er, at vi i den almene boligsektor er i gang med en større innovationsproces, hvor kravet fra staten er at spare 1,5 millarder kroner på driften af boligområderne. Det er et ambitiøst mål.

Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at indfri det mål, uden det fører til forringelser af hverken service eller drift. Vi tænker, det samme må være målet for den offentlige sektor.

Lad derfor dette være en åben invitation til de nye ministre indenfor bolig- og ældreområdet samt offentlig innovation: Kære Ole, Thyra og Sofie – Vi håber, at I vil kigge forbi og se, hvordan vi arbejder med effektivisering i den almene boligbranche.

Jens Elmelund og Margrete Pump
Administrerende direktør og kundedirektør

1,5 millarder kroner er ambitiøst. Men vi er begunstiget af, at der er sat en ramme for besparelser, hvor vi har en høj grad af metodefrihed til selv at finde de gode løsninger. Det sætter vi stor pris på.

For det er en tilgang, som står i skærende kontrast til den nidkære regelstyring, som ellers er blevet et kendetegn for den offentlige sektor.

360-graders analyse
I KAB-fællesskabet har vi grebet det an ved at udvikle en 360-graders analyse baseret på benchmarking, strukturanalyser og interviews. Et redskab, hvor vi ser på alle udgiftsposter i afdelingen og administrationen og finder de steder, hvor der kan effektiviseres.

Den indsigt, som analysen giver, er uvurderlig for at træffe ordentlige beslutninger om effektivisering.

Og vi er så heldige, at redskabet ikke skal justeres på baggrund af den nye lovgivning – vores dygtige folk har simpelthen på forhånd tænkt på alle de afgørende elementer, som nu præciseres i lovgivningen.

Dialog er afgørende 
Men analyser gør det ikke alene. De danner udgangspunkt for en tæt dialog med boligorganisationer og -afdelinger om, hvordan vi sammen finder de gode løsninger.

Og netop den proces er helt afgørende for, at vi ender på nogle løsninger, hvor vi holder fast i den gode service og den solide drift. I vores sektor er det helt naturligt, at det er den måde, tingene foregår på.

Ved dialog og fælles løsninger. Og vi er helt overbeviste om, at det netop er derfor, at vi også møder stor opbakning og villighed blandt beboerne til at finde besparelser. Den tilgang er en del af vores dna i den almene sektor, og måske kan det være en inspiration for en ny regering.

Lad derfor dette være en åben invitation til de nye ministre indenfor bolig- og ældreområdet samt offentlig innovation: Kære Ole, Thyra og Sofie – Vi håber, at I vil kigge forbi og se, hvordan vi arbejder med effektivisering i den almene boligbranche.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Elmelund

Adm. direktør, KAB
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1992), mpa (CBS. 2000)

0:000:00