KL: EU's bygningsdirektiv strammer grebet om den lokale selvbestemmelse

Med EU's nye bygningsdirektiv står kommunerne over for endnu en potentiel beslaglæggelse af den lokale selvbestemmelse og en stor ekstraregning, skriver formand for KL's Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen.

Hvis man blot indsnævrer kommunernes handlerum og binder vores hænder på ryggen med nye krav, uden at der følger penge og redskaber med, så bliver direktivet aldrig en succes, skriver Birgit S. Hansen. — Hvis man blot indsnævrer kommunernes handlerum og binder vores hænder på ryggen med nye krav, uden at der følger penge og redskaber med, så bliver direktivet aldrig en succes, skriver Birgit S. Hansen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunerne har på linje med EU store ambitioner for klimaet og sat tydelige mål for at skære ned på CO2-udledningen i byggeriet. Det er en vigtig sag at renovere bygninger, så de bliver mere energivenlige. Det ansvar tager vi på os i kommunerne.

Med EU's nye bygningsdirektiv står kommunerne dog over for endnu en potentiel beslaglæggelse af den lokale selvbestemmelse og en stor ekstraregning.

Hvis man blot indsnævrer kommunernes handlerum og binder vores hænder på ryggen med nye krav, uden at der følger penge og redskaber med, så bliver direktivet aldrig en succes.

Derfor er der især tre ting, der er vigtige at tage højde for, hvis vi i Danmark skal lykkes med at implementere direktivet succesfuldt.

Regeringen skal for det første sikre, at kommunerne har råd til at gennemføre energirenoveringerne. Samtidig skal det være muligt for kommunerne at bruge pengene specifikt på energirenovering, og så skal vi have de nødvendige værktøjer stillet til rådighed for at kunne løfte opgaven.

Læs også

15 aktører i fælles opråb: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet

Debat

Det bliver en dyr omgang

Kommunerne har allerede historisk stramme budgetter, som presser velfærden. EU har vurderet, at det med det nye direktiv kommer til at koste mindst 165 milliarder euro hvert år på tværs af EU-landene at energirenovere.

Det er som bekendt ikke opgaven for Bruxelles at fortælle lokalpolitikere, hvordan man skal prioritere egne midler helt lokalt. Derfor må regeringen finde de penge, der skal til for at kunne realisere direktivet.

Brug for større anlægsramme

Én ting er, at der skal ekstra penge til, nu hvor kommunerne får denne ekstra opgave med at energirenovere. Men det skal selvfølgelig også være muligt for kommunerne at bruge deres penge.

Kommunerne bruger for mange penge på, at konsulenter skal energimærke deres bygninger.
Birgit S. Hansen
Formand, KL’s Klima- og Miljøudvalg

I dag er der regler for, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygninger og anlæg. Når kommunerne skal bruge flere penge på at energirenovere, er der brug for at hæve det samlede beløb, kommunerne må bruge. Hvis altså ikke der skal være mindre rum til at investere i de cykelstier, der bringer landets børn sikkert i skole, eller de veje, der bringer forældrene på arbejde.

Regeringen har derfor en opgave i at løsne grebet om anlægsrammen, så kommunerne har plads til at gøre begge dele.

Lad kommunerne tage ansvar

Endelig bruger kommunerne for mange penge på, at konsulenter skal energimærke deres bygninger. Energimærker, som ikke kan bruges til noget, og som koster kommunerne millioner af kroner årligt. Det er penge, som går til bureaukrati og ikke giver nogen værdi for borgerne.

I kommunerne kender vi vores egne bygninger bedst. Derfor skal vi også selv kunne opdatere energimærkerne, når vi eksempelvis skifter vinduer på en skole.

Læs også

Energiforum: Vi risikerer med nyt EU-direktiv at optimere bygninger forkert. Her er tre tiltag for at undgå det

Debat

På den måde har vi den seneste viden om energimærket i en bygning. Samtidig kan energirådgiverne, som før udstedte energimærker i ét væk, i stedet bruge deres tid på rent faktisk at energirenovere de kommunale bygninger.

Med andre ord skal kommunerne have lov til at tage ansvaret for, at pengene bliver brugt bedst muligt – og at vi får mest mulig renovering for dem.

I kommunerne ser vi en stor værdi i at forbedre de kommunale bygninger. Vi ser frem til en dialog med staten om, hvordan vi bedst muligt når i mål med de nye EU-krav. Men det skal naturligvis ske uden at fjerne den lokale selvbestemmelse. Det løser nemlig hverken noget for borgerne, klimaet eller velfærden.

Politik har aldrig været vigtigere