Landdistrikternes Fællesråd: Byfornyelse skaber land i bedre balance

Af Steffen Damsgaard

Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse, som blev offentliggjort for nogle måneder siden, slog fast, at ubeboede boliger udgør en særlig udfordring for boligmarkedet med bredere samfundsmæssige konsekvenser.

Det kan derfor synes mærkværdigt, at transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), og regeringen med den anden hånd har beskåret puljerne til byfornyelse og områdefornyelse.

Vi har i Landdistrikternes Fællesråds forsøgt at undgå massakren mod puljerne – og vi er derfor meget utilfredse med beskæringen, som kommer til at betyde, at puljerne de næste år er reduceret til næsten ingenting. Det bidrager ikke til at skabe et Danmark i bedre balance.

By- og områdefornyelse har gennem årtier været afgørende tiltag til at forbedre selve bygningsmassen samt arealerne mellem bygninger. Derfor er det helt afgørende, at midlerne kommer til at bestå.

Medicinen, der hjalp København

Mens man i løbet af 80erne og 90erne brugte mange milliarder på at gennemføre byfornyelse i de større byer, har man aldrig skabt den samme oprydning og forskønnelse af åbne bymiljøer i de mindre samfund. Og det er politikerne åbenbart heller ikke klar til i denne omgang.

Medicinen, som hjalp København med at blive en stærk og attraktiv hovedstad, bør derfor også bruges i landdistrikterne

Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Byfornyelsen til København skal blandt andet ses i lyset af, at Københavnsområdet i det forrige århundrede oplevede en betydelig befolkningstilbagegang, som prægede byen meget negativt. Der måtte landspolitisk gøres noget, og der blev sat en række initiativer i gang. Byfornyelse blev højt prioriteret.

Man fjernede den dårlige bygningsmasse og man renoverede mange ejendomme og hævede samtidig boligstandarden. Sammen med andre medvirkende årsager kom der gang i tilflytningen til Københavnsområdet igen, og befolkningstallet steg igen. Det var nødvendigt, og det var godt, at politikerne gjorde, som de gjorde.

Medicinen, som hjalp København med at blive en stærk og attraktiv hovedstad, bør derfor også bruges i landdistrikterne, der i dag oplever den befolkningstilbagegang, som hovedstaden gjorde i det forrige århundrede.

Indsatsen halter i resten af landet
Der er gennem mange år opstået et betydeligt efterslæb i forhold til byfornyelse uden for de største byer i Danmark og i særdeleshed, når vi snakker om landdistrikterne.

Den negative udvikling i landdistrikterne er blevet accelereret af den globale økonomiske krise, en stigende centralisering af offentlige funktioner og uddannelsestilbud, som har medført en gradvis urbanisering, hvilket har medvirket til, at mange landdistrikter og provinsbyer har oplevet en befolkningstilbagegang.

Det har været med til at trække Danmark skævt.

Befolkningstilbagegangen har medført behovet for en nødvendig byfornyelsesindsats og områdefornyelsesindsats i landdistrikterne. Huse står mange steder tomme.

Det blev understreget i en ny rapport fra KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – som viste, at der på 15 år er kommet 50 procent flere tomme huse i landdistrikterne.

Der er ofte tale om faldefærdige og skæmmede huse, der hæmmer bosætning og erhvervsudvikling på landet.

Et land i balance kræver handling

I rapporten fra KORA skønnes det, at der i alt er mellem 10- og 22.000 nedrivningsklare huse i Danmark, og i nogle sogne står hvert fjerde hus tomt. Værst ser det ud i Nordvestjylland; især Thisted, Lemvig, Morsø og Vesthimmerland er hårdt ramte.

Problemet med faldefærdige ejendomme viser sig mest ude på landet. Dårlige og faldefærdige boliger har nemlig også den følgevirkning, at de er med at tiltrække svage borgere, som bliver ”hjulpet” til dårlige, billige boliger af nogle udlejere, som bevidst ikke vil forbedre boligstandarden.

Vi har et fælles ønske om et Danmark i balance. Men det kræver handling bag ordene. Hvis vi vil skabe bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark, så skal vi også sikre en byfornyelsesindsats, der kan hjælpe kommunerne med at fjerne faldefærdige huse og lignende.

De ordinære byfornyelsesmidler – som alle kommuner får tildelt og kan bruges til at renovere bygningsmassen især i byerne – har i mange år været fordelt skævt. Midlerne har nemlig været fordelt efter befolkningstal, så de små kommuner og landskommuner ikke har modtaget særlig mange midler.

Også nedrivningspuljen har haft altafgørende betydning for at få ryddet de faldefærdige bygninger væk i landsbyer og på landet, hvor husene har ligget meget synlige.

Samtidig ved vi, at resultaterne af områdefornyelsesprojekter i mindre byer og landsbyer er rigtig gode. Det hæver kvaliteten af de mindre byer og landsbyer at få forskønnet og forbedret åbne arealer, torve og veje samt fortove.

Der er ingen tvivl om, at det vil få meget negative konsekvenser for landdistrikterne, at et flertal i Folketinget skærer så voldsomt i byfornyelsen, at midlerne reduceres i 2017 og helt fjernes i 2018 og 2019.

Det er den helt forkerte vej at gå, særligt når regeringen slår sig op på at ville skabe et Danmark i bedre balance. Der er jo ingen af os, der har lyst til at flytte et sted hen, som er fyldt med faldefærdige boliger, eller hvor der er dårlige bymiljøer. Det skræmmer folk væk.