Lektor: Sådan ser fremtiden ud med smart cities

Om fem år … “skal de rigtige mennesker ansættes”

“Hvis vi ser fem år frem i tiden, er der formentlig ikke sket en skid på det her område. Digitaliseringen kan tage alt fra en eftermiddag til et par generationer, før det slår igennem, men forudsætningen, for at det slår igennem, er, at folk er villige til at gribe om det. Lige nu er der gletsjere i Grønland, der bevæger sig hurtigere end det offentlige på det her område. Der vil helt sikkert komme små eksempler undervejs, men man skal nok se det lidt som en transportetape i Tour de France. Der kommer et udbrud, og der kommer en spurt til sidst, som er sjovt, men det er et langt, sejt træk, som skal tages, før det sjove begynder.

Det lange træk kommer så til at være, at der skal ansættes de folk i den offentlige organisation, der forstår og kan reagere på den digitale omstilling. Det er HR-arbejde, der skal sikre udviklingen. Meget banalt og kedeligt. De mennesker, man skal lede efter, er de folk, der har brugt de seneste fem år på at dyppe tæerne i begrebet. De har begået fejlene. Det hele kommer jo til at blive mere digitaliseret i fremtiden. Man skal begå de der fejl, hvor man kommer til at lække en mindre bunke CPR-numre på nettet, så man ved, hvilke fejl man kan begå – så det ikke sker igen. Som en slags vaccine mod større, fatale katastrofer. Det handler om modning af kompetencerne, og det kan ske, hvis de rigtige folk er i organisationerne.

Hvis man får taget det skridt, kan digitaliseringen af byerne potentielt set fjerne en masse bøvl og gøre, at den offentlige sektor løser flere udfordringer for færre penge. Men man kommer jo potentielt set også til at løbe ind i flere hackerangreb. Der kommer heller ikke færre datalæk. Og katastroferne bliver kun større i fremtiden, fordi flere systemer vil være flettet ind i hinanden. Sker der et angreb, vil det hele bimle og bamle. Det bør adresseres i blandt andet byrådssalene, så vi allerede nu tænker på, hvordan vi sørger for, at de digitale systemer er sikre.”

Om ti år … “vil Rejseplanen inkludere droner”

“Om ti år tror jeg, at vi vil se et mere velfungerende marked om de smarte byer. Der vil være penge i skidtet. Med det marked vil der komme nye aktører, der fokuserer mere målrettet på digitaliseringen af byerne, og med nye aktører vil der komme målrettede karriereveje inden for området, hvilket vil øge kompetencerne.

Det, der vil have ændret sig til den tid, er, at vi vil have mere sammenhængende services. Rejseplanen vil inkludere rejsetiden for droner, og alt, hvad vi benytter os af i det offentlige rum, vil meget nemt kunne tilpasses det enkelte behov.

Den udvikling vil dog også kalde på nye udfordringer for politikerne. Den indflydelse, som digitaliseringen har haft nu, hvor folk eksempelvis arbejder løst for Uber, er bare starten, og der vil være langt flere eksempler på det i fremtiden. Folk vil arbejde mere freelance. Der vil være mange, der risikerer at være arbejdsløse. Dem, der udbyder de her nye services, vil sige, at der er brug for fleksibilitet – men der er nok brug for en mellemvej.

Det skal man have et politisk modsvar på. Der vil være et markant behov for politiske rammer, så vi ikke risikerer, at der går voldsomt mange arbejdsløse rundt – det kan have stor indflydelse på befolkningens politiske valg, hvilket vi jo har set med Brexit og valget af Trump.

Om 15 år … “vil selvkørende biler føre til nye udfordringer”

“Der begynder at være gået en halv generation, og dermed er der flere og flere, der er vokset op med det digitale, som forstår det bedre og bedre kan affinde sig med det.

Vi vil se en infrastruktur, der er mere digitaliseret. Logistikken vil være toptunet, så man kan få hvad som helst leveret på mange forskellige måder. Og det vil have betydning på arbejdsmarkedet og den måde, man er ansat på.

Selvkørende biler vil der helt sikkert være, men der vil komme nye problemer. Det er jo smart med selvkørende biler på motorveje, men er det smart med en by fuld af selvkørende støvsugere? Passer det ind?

Det passer ikke ind i den idé om, at byerne bliver tilpasset mennesker mere og mere. Nogle taler om at grave de åer op i Aarhus og København, som blev asfalteret for at få mere plads til biler. Men nu er vi ved at indrette byerne efter mennesket, hvor nogle mener, at bykernerne skal spærres af for biler, så der kan være plads til gode shoppeoplevelser.

Spørgsmålet er, hvordan vi vil indrette byerne til den tid. Der vil være mere digitalt i byerne, og hvad kommer det til at betyde? Finder vi eksempelvis ud af, at det ikke er nødvendigt med togbaner i byen, men at vi i stedet skal bygge hyperloops? (hyperloops er et lukket rør, der gør, at der ingen vindmodstand er for den tog-lignende genstand, der transporterer folk, hvilket betyder, at man kan rejse i en rasende fart, red.)

Politikerne bliver under alle omstændigheder nødt til at investere lidt penge i uddannelse af befolkningen, så det bliver lettere at forstå digitaliseringen. Man skal have en sund skepsis over for en udvikling, hvor meget bliver mere digitalt, og den skepsis skabes på baggrund af, at rodnettet er på plads. Så politikerne skal sørge for, at befolkningen har muligheden for at forstå udviklingen.”

---

Martin Brynskov er lektor på Aarhus Universitet i digital design og informationsvidenskab. Han er derudover formand for organisationen Open & Agile Smart Cities – en nonprofit-organisation, der arbejder for at skabe et marked om Smart City. Han er tidligere formand for en tænketank, som den forrige regering nedsatte om fremtidens digitale byer.