LLO: Betalelige boliger forsvinder fra storbyerne

Af Jesper Larsen
Cheføkonom, Lejernes LO

Betalelige boliger er et begreb fra udlandet. Det er en oversættelse af ”affordable housing”, og begrebet refererer til, hvor mange boliger, der kan betales af lavindkomster og singler. Billige boliger er noget andet. Det er en bolig, der ud fra en privatøkonomisk beregning har været billig, forstået som ”et godt økonomisk valg”. De billigste boliger på langt sigt er uden tvivl ejerboliger.

Man kan regne baglæns og dermed finde ud af, hvornår en lejebolig er betalelig for lavindkomster og singler. Hvis man sammenholder indkomstoplysninger med de officielle standard leveomkostninger, kan man beregne, at en bolig for en normalt deltidsarbejdende studerende helst ikke må koste over 3.700 kr. pr mdr., og at en 70 m2 bolig for en enlig butiks- eller sosuassistent før individuel boligstøtte ikke må koste over 5.500 kr. inkl. forbrug om måneden.   

Mangel på betalelige boliger
Det er i lejesektoren, man skal finde de betalelige boliger for lavindkomsterne. Tidligere kunne man henregne andelsboliger som betalelige boliger, men det er slut i dag.

Københavns 96.000 andelsboliger, Frederiksbergs 15.000 andelsboliger og Århus’ 7.000 andelsboliger er blevet for dyre for studerende og singler med lav indkomst. Indskuddet ligger ofte over 500.000 kr., og de boligsøgende lavindkomster kan ikke være med, fordi de ikke kan låne i banken.

København og Frederiksberg har 67.000 udlejningsboliger (heraf 7.000 på Frederiksberg), som er ejet af almene boligorganisationer. Der er 72.000 privatejede lejeboliger (12.000 på Frederiksberg). Århus har 45.000 almene boliger og 38.000 privatejede udlejningsboliger

Gennemsnitslejen for almene boliger i hovedstaden ligger i dag på 790 kr. pr. m2 om året. De ældre boliger uden væsentlige renoveringer og moderniseringer ligger lavere, ca. 600-650 kr. m2. Kommer lejen efter renovering over 800 kr. pr. m2 om året, bliver boligerne for dyre for de singler i  lavindkomstgruppen, der kun er berettiget til boligsikring.

Jesper Larsen
Cheføkonom, Lejernes LO

Renoveringer gør boliger ubetalelige
Hver femte almene udlejningsbolig gennemgår i disse år en renovering. Denne renovering løfter i gennemsnit efter mit skøn (der findes desværre ingen statistik) huslejen med 30 pct.

Gennemsnitslejen for almene boliger i hovedstaden ligger i dag på 790 kr. pr. m2 om året. De ældre boliger uden væsentlige renoveringer og moderniseringer ligger lavere, ca. 600-650 kr. m2. Kommer lejen efter renovering over 800 kr. pr. m2 om året bliver boligerne for dyre for de singler i  lavindkomstgruppen, der kun er berettiget til boligsikring.

En undersøgelse, vi har udført i Lejernes LO, viser, at godt og vel hver anden privatejede ældre udlejningsbolig moderniseres, når den efter en gennemsnitlig botid på 8 år genudlejes. Hermed løftes huslejeniveauet fra 5-650 kr. pr. m2 om året til 1.100–1.300 kr. pr. m2, og dermed er boligen helt uden for lavindkomsternes rækkevidde. Knap 25 pct. af de privatejede udlejningsboliger er allerede blevet moderniseret ved genudlejning.

Udfordrer sammenhængskraften
Nybyggeri af almene boliger har en leje på 1.100 kr. pr. m2 om året, og nybyggeri af private udlejningsboliger har i dag en leje på 1.400–1.500 kr. pr. m2 om året. Det er på grund af kommunernes byggekrav fortrinsvis store boliger med en gennemsnitsstørrelse på over 90 kvm.

Konklusionen er, at der bliver færre og færre betalelige boliger til singler og lavindkomster i storbyerne.

Konsekvensen er storbyer med flere deleboliger, flere studerende på værelser, flere i kortidslejemål og flere, der pendler lang tid i bus og tog.  Det er en dårlig udvikling. Endnu værre er det, at sammenhængskraften – den gensidige forståelse og accept i befolkningen – ryger sig en tur, fordi storbyernes centre og brokvarterer efterhånden kun bliver et sted for de velstillede og den bedre stillede middelklasse.